Tirsdag formiddag udsendte politiet en kortfattet men foruroligende pressemeddelelse om en trafikulykke på Langebro i København.
Seks – syv biler var stødt sammen. En person var død.
En ung mand var flygtet fra stedet, men blev umiddelbart efter anholdt.
Hvad var der sket? Man anede det værste. Men fik næsten intet at vide.
Havde bilerne kørt om kap over Langebro? Det er før sket i København. Noget måtte man vel kunne fortælle.
Senere tirsdag kom Københavns Politi med den tragiske oplysning om, at den afdøde var en 35-årige politibetjent.
‘Det er med stor sorg, at vi har modtaget beskeden om, at en 35-årig kollega i nat mistede livet i en færdselsulykke ved Langebro,’ lød det fra Københavns Politi på Twitter, mens chefpolitiinspektør ved Københavns Politi, Jørgen Bergen Skov, udtaler i en pressemeddelelse
Men hvordan seks-syv biler kan støde samme på Langebro fik offentligheden fortsat intet at vide om. Man fik heller intet at vide om, hvilke personer, der havde, kørt vanvidskørsel på en af Københavns mest trafikerede gader.
Tirsdag eftermiddag blev den 25-årige mand sigtet for uagtsom manddrab i forbindelse med den 35-årige betjents død.
På grund af vild kørsel blev manden desuden sigtet for i grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde at have forvoldt nærliggende fare for andres liv eller førlighed.
Fremstillingen skete i Københavns Byret, hvor pressen var til stede. De nåede lige at se den sigtede, inden dørene blev lukket under pressens protester.
Flere medier, der var til stede, beskriver den sigtede som en høj slank mand i joggintøj og kondisko.
EkstraBladet skriver desuden, at han er mørklødet. (24.7)
Men af B.T. (24.7) fremgår det direkte, at den sigtede er af udenlandsk herkomst. Avisen skriver:
“Foruden sigtelsen for uagsomt manddrab er manden, der er udenlandsk herkomst, også sigtet efter straffelovens paragraf 252 om i grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde at have forvoldt nærliggende fare for andres liv eller førlighed, fordi der var tale om hensynsløs kørsel.”
Den 25-årige nægter sig skyldig.
Nu venter vi på en ærlig beskrivelse af, hvad der skete på Langebro natten til tirsdag.
Hvad lavede de seks-syv bliver på den trafikerede gade? Det må have været meget alvorligt, når man læser sigtelsen for uagtsomt mandrab og hensynsløshed.
Hvem sad i bilerne?
Hvordan døde betjenten?
Offentligheden har krav på at få den slags oplyst for at forstå, hvad der sker i vores samfund. Reel viden er en forudsætning for ytringsfrihed.
opdateret 24.7
En leaset Audi
EB.dk skriver om de nærmere omstiændigheder:
Ulykkesbilen var en Audi A6 Avant 45 TDI, en leasingbil, der tilsyneladende kørte over Langebro fra Rådhuspladsen i meget høj fart. Den kom over i modsatte kørebane og kørte frontalt ind i betjentens blå Hyundai i30, der kom fra Amagersiden.
Specialtjenesten fra Hovedstadens Beredskab måtte befri den 35-årige betjent fra vraget ved at klippe taget af bilen. Både motoren og venstre forhjul på Audien blev flået af ved sammenstødet og Audien endte på Langebro cirka ud for Thorshavnsgade.