13-årig dreng kom ind til købmand – men det var ikke for at købe slik …

En 13-årig dreng er blevet anholdt for at have truet en butiksansat med en pistol i Min Købmand i Stige på Fyn.

 

Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi Lars Tvede tidligt mandag morgen.

 

– Klokken 19.30 søndag truer en 13-årig dreng sig til tre kartoner cigaretter ved hjælp af en luftpistol, siger han.

 

Fyns Politi anholdt drengen en time efter i et grønt område ved hjælp af droneovervågning.

 

Ud over den 13-årige er en 20-årig mand anholdt. Politiet formoder, at der er tale om en medgerningsmand.

 

Den 13-årige er blevet anbragt på en institution, da han er under den kriminelle lavalder. Den 20-årige mand er i politiets varetægt.

 

Politiet ved, at de to personer kender hinanden, men er ikke i familie.

 

/ritzau/

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…