Egtvedpigen var nok alligevel dansker

Egtvedpigen på Nationalmuseum (Foto: Wikipedia)

1370 f.Kr. blev en 16-18 årig pige lagt i en gravhøj ved Egtved indsvøbt i kohud og dækket af et uldtæppe. I en skål af birkebark havde hun en gæret frugtdrik, og hun havde en syl og et hårnet i en lille æske af lindebark.

Ved pigens fødder havde man lagt en tøjbylt med de brændte knogler af et 5-6 årigt barn, og ved pigens hoved lå en lille æske af birkebark med mindre knogledele fra det samme barn.

Sådan skriver Wikipedia om Egtvedpigen er et berømt gravfund fra bronzealderen. Det er et af de bedst bevarede fund primært på grund af den velbevarede klædedragt, som har givet ny viden om Danmarks fortid. Fundet blev gjort i 1921 og er udstillet på Nationalmuseet. hvor mange mennesker har glædet sig over levendegørelsen af et stykke Danmarkshistorie.

 

Men i 2015 sprang der en bombe: en analyse fra Nationalmuseet viste, at Egtvedpigen var slet ikke dansk. Hun var kosmopolit. Sådan var det også med Skrydstruppigen, hun var heller ikke fra Danmark, fik vi at vide i 2017. Allerede i Bronzealderen kom alt godt til Danmark udefra, måtte man forstå.

 

Fornem dansker var indvandrer, skrev dr.dk  Hun var kosmopolit og et berejst menneske skrev vejlemuseerne. Og sådan var det over stort set hele linjen. Man fornemmede en skadefryd i politisk korrekte medier.

Konklusionerne om de to pigers oprindelse blev draget ved at måle mængden af strontium – uden at kunne matche det til området i Danmark, hvor de blev fundet.

 

Forskerne glemte bare at tage højde for, at landbrugets brug af kalk har forstyrret billederne, for kalk indeholder nemlig strontium.

 

Det siger Erik Thomsen, der er lektor emeritus og forsker i Geoscience på Aarhus Universitet. Han har sammen med Rasmus Andreasen netop offentliggjort en videnskabelig artikel i Science Advances.

 

Her afliver de Nationalmuseets fire år gamle konklusioner om Egtvedpigen og hendes ophav.

 

Det skriver flere medier som kristeligt-dagblad.dk.

 

Strontium kommer blandt andet fra kalk. Og da Egtvedpigen levede var der meget lidt kalk i jorden. Men da der var meget strontium i Egtvedpigen måtte hun altså komme fra et helt andet sted som for eksempel Sydtyskland. Men nu viser det sig at denne strontium efter alt at dømme stammer fra de store mængder af kalk, der bliver brugt i moderne landbrug.

 

– Kalken ændrer fuldstændig strontium-værdierne i danske vandløb. Det gør jo sådan set, at alt, hvad der er lavet i områder, hvor der er meget lidt kalk, og hvor der er landbrug, må gøres om, forklarer forskeren til DR.dk.

 

– Så det, man måler i dag, reflekterer ikke de forhold, der var i bronzealderen, siger han.

 

Grunden til, at man mente, at de to bronzealder-piger er koblet til Sydtyskland, er, at strontiumværdierne dér er højere end det, man ellers har målt i de områder herhjemme, hvor pigerne er fundet.

 

Erik Thomsen peger på, at Egtvedpigen har fået de forskellige værdier, der er målt i hende, inden for et radius på bare ti kilometer, og i teorien inden for endnu kortere afstand. Han og kollegaen formoder, at hun har levet i højlandet og i en periode er flyttet ned i Vejle Ådal, skriver dr.dk.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…