Kriminelle bander fra Malmø er i stigende grad begyndt at operere i Danmark.
Således skriver den svenske avis Kvällsposten, at bombesprængningerne i København ved Skat og ved en politistation på Nørrebro følger et kendt svensk mønster.
Her udfører kriminelle bander sprængninger på bestilling, og de ved, hvordan man fremstiller kraftige sprængladninger.
Den 23-årige svenske mand, som Københavns Politi i øjeblikket efterlyser for medvirken til sprængningen ved Skattestyrelsen, er ifølge Kvällsposten tilknyttet et kriminelt netværk, som står bag flere bombesprængninger i Sverige.
Politichef bekræfter: Det breder sig fra Malmø til Danmark
Chefen for efterforskningsafdelingen i Region Syd hedder Petra Stenkula, og hun bekræfter Kvällspostens formodninger.
”Tidligere har vi set, at man er taget over grænsen fra Sverige til Danmark, eller omvendt for at flygte og gemme sig, når man har begået en forbrydelse,” siger Petra Stenkula til Berlingske Tidende og fortsætter:
”Men nu ser vi, at man begår forbrydelser i Danmark. Om det er en tilfældighed, vi ser de her sager, eller om det er en fænomenforandring, det ved vi ikke. Det er det for tidligt at udtale sig om.”
Og til DR siger kriminalinspektør ved Malmøs Politi, Mats Johanneson:
”Kriminelle har ingen grænser. Der er bare en bro imellem os, og det er intet problem,” lyder det fra den svenske kriminalinspektør.
Svensk bandekrig i København: Drab, bomber og narko
Den 25. juni blev to mænd fra Sverige, en 23-årig og en 21-årig skudt ned og dræbt i Herlev. Ifølge Kvällsposten var den 23-årige leder af indvandrerbanden Shattoz, der ligger i krig med en anden indvandrebande, Dödspatruljen.
Altså regulær svensk bandekrig i København.
Fire svenskere af somalisk afstamning er anholdt i sagen.
Den 26. juni meddelte Københavns Politi, at man havde anholdt ikke færre end 31 i en stor international sag om blandt andet næsten 1,7 tons kokain og heroin.
I Sverige blev der anholdt seks personer i sagen, der involverede blandt andet svensk politi plus en række politikredse i Europa samt Europol.
Den seneste af de opsigtvækkende sager er sprængningsattentatet mod Skattestyrelsens bygning i Nordhavnen tirsdag aften den 6. august.
Eksplosion ved retsbygning i Sverige
Medens det ikke er hverdagskost med sprængningsattentater i Danmark og da slet ikke mod en politistation, er man blevet vant til det i Malmø.
Således berettet Kvällsposten om en eksplosion rettet mod en retsbygning i Malmø:
”Både politi og anklager holder til i bygningen. På det tidspunkt var en kendt gangster taget af politiet. Der var rapporter om, at hans netværk planlagde at sprænge en politistation.”
Sagen er endnu ikke opklaret, og det er i øvrigt i den retsbygning, den 22-årige mistænkte for attentatet mod Skattestyrelsen fik sin udleveringssag behandlet.
Han har en frist frem til den 23. august med hensyn til, hvorvidt han ønsker at anke rettens beslutning om at udlevere ham til Danmark eller ej.
Kriminelle betaler for bombesprængninger
Alene i år er Malmø ifølge en opgørelse i SVT, der svarer til DR, blev ramt af ikke færre end nitten eksplosioner.
Dertil kommer så et hav af næsten daglige skudepisoder og knivoverfald for slet ikke at tale om voldtægter.
Selvom svenskerne og især beboerne i Malmø ikke er uvante med bombesprængninger i ny og næ, er der ifølge Kvällsposten i år tale om et relativt nyt fænomen, hvad omfanget angår.
Frem til slutningen af 2018 var det især håndgranater smuglet ind i Sverige fra primært Albanien, der blev brugt, men nu er det eskaleret i en sådan grad, man er gået over til sprængstoffer.
Det generelle mønster er, at det er kriminelle bagmænd, der hyrer banderne til at gennemføre sprængningerne eller også tvinger folk med narkogæld til det.
Peter Skaarup: Tiden er til permanent grænsekontrol
I februar i år forsøgte Dansk Folkeparti uden held at få flertal i Folketinget for at få indført grænsekontrol mod Sverige.
Under sit pressemøde den 14. august om sprængningsattentatet mod Skattestyrelsen luftede statsminister Mette Frederiksen (S) tanken om grænsekontrol.
”Målet er de kriminelle, det er ikke de mange pendlere eller folk, der rejser på kryds og tværs,” lød det fra Mette Frederiksen.
Men den forsigtige udmelding giver Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, ikke meget for:
”Det må være slut med nøl fra regeringens og statsministerens side. Tiden er kommet til at indføre permanent grænsekontrol mod Sverige,” siger Peter Skaarup til Den Korte Avis og fortsætter:
”Samtidig bør der være faste toldere og betjente, der skal udtage mistænkelige køretøjer og så videre til kontrol. Hjemmeværnet og eventuelt forsvaret kan deltage, så politiet aflastes, ligesom fornøden teknologi også skal tages i brug.”
Peter Skaarup understreget, at:
”Det er blevet nødvendigt som følge af den voldsomme kriminalitetsudvikling, der nu smitter negativt af i Danmark.”
Sådan fungerer grænsekontrollen mod Danmark – og den har virket
Sverige indførte i 2015 intern grænsekontrol mod Danmark.
Kontrollen udføres af det svenske politi, og foretages blandt andet ved betalingsanlægget på Lernacken ved Øresundsbroen, togstationen i Hyllie og Helsingborg havn.
På den svenske side af Øresund har indenrigsminister Mikael Damberg ”respekt for, at den danske regering vil se på sin grænsekontrol,” skriver TV 2.
Den svenske grænsekontrol har ifølge den svenske indenrigsminister ført til færre indbrud i sydsvenske boliger.
Så grænsekontrol virker.
Her kan du se en oversigt over eksplosionerne i Malmø:
https://www.svt.se/nyheter/lokalt/skane/lista-sprangdad-i-malmo-2019
Og her kan du læse mere:
https://www.expressen.se/kvallsposten/uppgifter-svensk-gangledare-mordad-i-danmark/
https://www.dr.dk/nyheder/indland/svensk-politi-kriminelle-betaler-bombespraengninger
