Det politisk korrekte DR styrtbløder seere og lyttere

Foto: Colourbox

DEBAT: Hvad får danskerne for tvangslicensen og er det rimeligt at opretholde tvangslicensen, som i øvrigt snart vil blive opkrævet via skatten.

 

Nedenstående fremgår af DR ´s  egen PUBLIC SERVICE redegørelse 2018 :

 

På trods af at monopolet DR modtager mest i tilskud i Danmark fremgår det af DR´s PUBLIC SERVICE REDEGØRELSE 2018, at DR ikke formår at være den bedste på et meget vigtigt område som NYHEDER. En bestilt meningsmåling viser, at kun sølle 42 % af de adspurgte seere anså DR´s nyhedsdækning for bedst.

 

Det er uheldigt. Især fordi det ikke er frivilligt, at danskerne betaler. Det er også uheldigt, når man ser på, at DR har et langt større budget end TV2 og TV2 skal også anvende meget store ressourcer på at sælge reklamer.

 

Desuden er danskernes medieforbrug ved at ændre sig. Folk ser ikke flow-tv mere. De unge gør afgjort ikke og det kan også ses ud af PUBLIC SERVICE REDEGØRELSEN 2018. Her bliver DR´s PUBLIC REDEGØRELSE dog meget uklar. Der skrives i indledningen til af PUBLIC SERVICE REDEGØRELSEN 2018, at ”94 pct. af befolkningen benytter fortsat DR’s tilbud hver uge enten via tv, radio eller de digitale tilbud”.

 

Redegørelsen uddyber seerandelen og det fremgår , at den ugentlige seerandel er på 73,8 %. Det ses, at dette tal er faldet med næsten 10 % på 4 år.

 

Det synes at være en tilsnigelse at lave ugentlige seertal. Det burde være daglige seertal. Men så ville tallene være meget mindre.

 

Seer-andelen på alle DR´s tv-kanaler er kun på sølle ca. 34 %. Disse tal må også anses som ”ugentlige tal” dvs det er ikke hver dag DR har 34 % seere af seerne.

 

Måske ville DR have godt af at blive udsat for lidt konkurrence og aflønnes efter hvor gode programmer de laver og om der er seere til programmerne. For 4 MILLIARDER tvangsudskrevne kroner, skal der leveres kvalitet.

 

Er DR upartisk ?

Det kunne være hensigtsmæssigt at en undersøgelse af folks opfattelse af DR indgik i PUBLIC SERVICE REDEGØRELSEN: Det kunne passende være en undersøgelse lavet af et uafhængig meningsmålingsinstitut som undersøgte, om folk anser DR som upartisk.

Læs også
Hvornår går borgerlige politikere i flæsket på de politiserende røde journalister?

 

Efter medieansvarsloven skal massemedier følge god presseskik. God presseskik er fx at sikre ytringsfriheden og indsamle og offentliggøre nyheder, så KORREKT som muligt.

 

God presseskik kræver, at angreb og svar bør bringes i sammenhæng, hvor det er rimeligt.

 

Desuden kræver god presseskik også, at det skal være klart, hvad der er FAKTISKE oplysninger og hvad der er kommentarer.

 

Der kunne DR godt lave en betydelig forbedring. DR`S journalister kan dårligt skrive eller sige ”Trump” uden at bruge ordet ”kontroversiel” i samme sætning.  Ifølge optællinger af anvendelsen af ordet ”ekstrem” i medierne, så beskriver journalister i 80 % tilfælde højrefløjen som ekstrem og kun i 20 % tilfælde beskrives venstrefløjen som ekstrem.

 

DR har også et problem med at være kritisk fx overfor Enhedslisten. DR betegner ikke Enhedslisten som et ekstremt og kontroversielt parti med et ekstremt samfundsomvæltende principprogram. Enhedslisten bliver fremstillet som de rene ”god-gørere” og venligboere – for skatteydernes penge. Enhedslisten får ingen kritiske spørgsmål til deres princip-program. Enhedslistens principprogram vil nationalisere alle firmaer og indføre ”socialistisk demokrati” og Enhedslisten vil ikke definere nærmere, hvad det er. Enhedslisten må betegnes som det mest ekstreme parti i Folketinget. Kommunister og socialister ser alle skattestigninger og inddragelse af midler fra borgerne, som vejen mod det socialistiske samfund, hvor staten styrer ALT og sidder på alle midlerne. Det hedder plan-økonomi og kommunisme, og de kendte tilfælde af rendyrket socialisme og kommunisme er alle endt i fattigdom og diktaturer. Men socialisterne og kommunisterne er godt på vej mod at styre alle danskernes midler med verdens højeste skat og afgiftstryk og et moms-regime uden lige i verden og verdens højeste pensionsalder.

 

Ved en af de afsluttende partilederdebatter i Højlunds Forsamlingshus var fx et holdningsmæssigt farvet publikum inviteret. Det forlyder, at de var inviteret af TV2 fra 3F, så her viste TV2 (også), at de heller ikke kunne løfte opgaven med at være upartisk.

Læs også
Mette Frederiksen taler om stram udlændingepolitik – men Morten Østergaard og Pernille Skipper vil have mere islam

 

Der er også lavet undersøgelser, der viser at 80 % journalister er røde, så dermed må demokratiet og ytringsfriheden værnes blandt andet ved at mediansvarsloven ændres, så der altid skal gives en modpart taleret, når en person ytrer sig, som klart er ude i et politisk ærinde. Det kan også give bedre og mere nuancerede debatter.

 

DR løfter ikke sin opgave

Nu lader vi danskere os ikke længere indoktrinere af statsradiofoniens ”besserwizzere” og  ”eksperter”, der er ude i et politisk ærinde og vinkler historier, så de støtter deres sag. Vi danskere vil hellere selv bestemme, hvad vi gider se, og hvornår vi gider se det. Så luk bare DR eller udbyd opgaven. Det har gennem cirka 60 år vist sig, at DR ikke kunne være upartisk, så må det eksperiment være afprøvet og DR må lukkes/udbydes eller del-opgaver udbydes.

 

Danskerne vil ikke se eller høre eller betale for et politisk farvet monopol, som indoktrinerer.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…