Downtown Abbey: En romantisk, humoristisk film med kant om adel, der forpligter og livets skyggesider

Adel forpligter  

Af Lone Nørgaard

***** 5 stjerner ud af 6

Tv-serien ”Downtown Abbey” har gået sin sejrsgang. Skulle man høre til de få, der ikke har fulgt den, er der nu en mulighed for at lære universet befolket af Crawley-slægten og dens tjenestefolk at kende i en spillefilm. Fans af serien, og de er mange, kan også glæde sig til et gensyn med det komplekse persongalleri.

 

Handling
Året er 1927, og det bliver stadig vanskeligere at få herresædet Downtown Abbey til at løbe rundt. Tiderne er hårde, og at opretholde facaden på såvel bygninger som ejere kræver daglig kamp.

 

Stadig går livet dog så nogenlunde sin vante gang både upstairs i de smukke stuer og biblioteket, og downstairs i køkkenregionerne.

 

Hverdagens rutiner bliver brudt, da der indløber et brev fra Buckingham Castle: Kong Georg V. (Simon Jones) og dronning Mary (Geraldine James) vil aflægge besøg på vej til Harewood House, deres datters residens. Her skal afholdes et stort bal med deltagelse også af familien Crawley.

 

Forinden skal Downton Abbey imidlertid danne rammen om en frokost, middag og overnatning for de fornemme royale.

 

Tjenestefolkene ser frem til det kongelige besøg med spændt forventning. Det skal blive en fantastisk oplevelse at opvarte de fine gæster. En stor skuffelse og anledning til stærk frustration følger, da den faste stab må se sig reduceret til tilskuere: Kongehuset medbringer eget personale, såvel butler og kok som tjenere.

 

Forinden denne forsmædelige degradering har Lady Mary (Michelle Dockery) opsøgt den pensionerede butler mr. Carson (Jim Carter), da hun ikke er ganske sikker på, at hans efterfølger Thomas Barrow (Robert James-Collier) kan løfte opgaven i forbindelse med det kongelige besøg. Mr. Carson stiller sig beæret straks til rådighed, men oplever at blive udsat for den samme ydmygende behandling af kongens stab som det øvrige personale.

 

Spørgsmålet er, om Downtown Abbeys stolte og selvbevidste tjenestefolk vil finde sig i at blive detroniserede.

 

Mere skal ikke røbes her.

 

En romantisk, humoristisk, feel-good film
Filmen er vidunderlig, dels på grund af de fine skuespillere, der ER deres roller mere end de spiller dem; dels fordi filmen formidler historiens vingesus i et orgie af skønhed og tidstypiske detaljer. Intet er overladt til tilfældighederne.

 

Selvfølgelig er klasseforskellene store, men enhver kender sin plads i hierarkiet, både oppe og nede. En afgørende pointe er, at loyaliteten går begge veje: De familier og personer, der arbejder på slottet, er loyale over for jarlen, som på sin side sørger for alle, der er i hans tjeneste. Der er en dyb pligtfølelse i aristokratiet, som viser sig i striden for at føre godset videre, til trods for at byrden næsten tvinger i knæ. Men mange mennesker er afhængige af godset og dets drift, og noblesse oblige: Adel forpligter.

 

Den absolutte stjerne er gamle lady Violet (Maggi Smith), der næsten ikke kan åbne munden uden at fremkalde latter. Hun er uhyre klassebevidste, arrogant og uforskammet, men samtidig lynende skarp og vittig. Og hendes hovmod glider ned, fordi alt, hvad hun foretager sig, sker med slægtens og Downtown Abbeys interesser for øje.

 

En romantisk, humoristisk, helt igennem feel-good film er ”Downtown Abbey”, men udstyret med så meget kant til det virkelige livs skyggesider, at der ikke bare bliver tale om sødsuppe.

Længde: 122 minutter

  • Medvirkende: Hugh Bonneville, Elizabeth McGovern, Michelle Dockery, Maggi Smith, Jim Carter m.fl.
  • Instruktør: Michael Engler
  • Manus: Julian Fellowes
  • Censur: Tilladt for alle
  • Premieredato: torsdag d. 26. september

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…