Det store drama i rød blok bunder i ét afgørende spørgsmål

I 19 dage har partierne i rød blok forhandlet om en ny regering med Mette Frederiksen i spidsen.

 

Selv om forhandlingerne er foregået bag lukkede døre, har forhandlerne uden for døren givet et vist indblik i, hvilke politiske emner der skaber konflikter.

 

Det er specielt emner, der har med økonomisk politik og udlændingepolitik at gøre.

 

Men nu nærmer man sig det punkt, hvor man skal have landet forhandlingerne. Alle parter skal nikke til det dokument, der formulerer grundlaget for en S-regering under Mette Frederiksen.

 

Dermed bliver de røde politikere konfronteret med et spørgsmål, som har spillet en forbløffende lille rolle i mediernes dækning:

 

Hvilken status har det dokument, som partierne skal forsøge at samles om? Hvad indebærer dette dokument, og hvordan binder det parterne?

 

Morten Østergaards kæbemuskel

Svaret på dette spørgsmål har afgørende betydning. Det lægger rammerne for, hvilket spillerum en S-regering får, og hvilken indflydelse de andre røde partier får.

 

Det kan være en forklaring på, at de røde partiledere sent mandag aften skiltes i, hvad man vist roligt kan kalde en anspændt stemning. Morten Østergaards kæbemuskel havde låst sig helt fast, og Pernille Skipper stormede ned ad trappen, væk fra journalisterne.

 

Undervejs er politikere og journalister kommet med forskellige bud på, hvad man skal kalde det centrale politiske dokument, som partierne skal enes om.

 

Snart kaldes det en ”aftale”. Snart kaldes det en ”forståelse”. Men hvad forpligter Mette Frederiksen sig til med et sådant dokument? Og hvad forpligter de andre sig til?

Læs også
Rød blok kan ikke regere Danmark – det står klart efter 18 dages forhandlinger

 

Det afgørende for Mette Frederiksen er at få sikkerhed for, at hun ikke vil få et flertal imod sig, når hun går til Folketinget med den ny regering.

 

Hvis en regering ikke får et flertal imod sig, kan den begynde at regere. Det er det, man kalder ”negativ parlamentarisme”.

 

Løfter og forpligtelser

For at samle rød blok i et sådant flertal har Mette Frederiksen tilsyneladende formuleret en række løfter og forpligtelser i det politiske dokument. De skal give de andre noget styr på, hvad en S-regering kan foretage sig.

 

Det vides ikke, hvor konkrete og detaljerede disse løfter og forpligtelser er. Det vides heller ikke, hvor meget de imødekommer de forskellige støttepartier.

 

Når der var drama i luften mandag aften, hænger det nok sammen med, at i hvert fald nogle partier mente, at løfterne ikke kom dem nok i møde rent politisk, og at de ikke fik snor nok i, hvad en S-regering kan foretage sig.

 

Læs også
En regering bestående af Venstre og Dansk Folkeparti ville have været at foretrække

Pernille Skipper kræver således politiske “garantier” fra Mette Frederiksen mod, at man skaber “øget ulighed”. Men det får hun næppe.

 

Rød blok kan ikke regere

Det er meget vigtigt for Mette Frederiksen at sikre sig en betydelig handlefrihed, hvis hun kommer til magten.

 

Det hænger sammen med en helt fundamental kendsgerning, som Den Korte Avis har påpeget ved flere lejligheder. En kendsgerning, som Journalistisk Venstreparti ikke er meget for at nævne:

 

Rød blok er ikke i stand til at regere Danmark.

 

De politiske forskelle mellem de røde partier er alt for store. Og nogle af partierne – med Enhedslisten i spidsen – savner elementær jordforbindelse i forhold til det virkelige livs problemer med økonomi, udlændinge og andet.

 

Mette Frederiksen må derfor kalkulere med, at hun skal træffe store, tunge beslutninger i et samarbejde med partier i blå blok og uden visse røde partier – især Enhedslisten.

 

Sådan var det også i Helle Thorning-Schmidts regeringsperiode 2011-15. Thorning-regeringen lavede blandt andet en større skattereform helt uden om Enhedslisten, der rasede over det fra sidelinjen.

 

Samarbejde med de blå

Mette Frederiksen kan ganske enkelt ikke sikre en forsvarlig økonomisk politik uden at gøre det sammen med borgerlige partier og uden om Enhedslisten (og måske også SF).

 

Og hun kan ganske enkelt ikke lave en forsvarlig udlændingepolitik, hvis De Radikale svinger taktstokken. Forlig om udlændingepolitikken må være domineret af de partier, der kan og vil lægge en stram kurs. Også det kræver samarbejde mellem en S-regering og borgerlige partier.

 

Mette Frederiksen må sikre sig friheden til samarbejde over midten i det grundlag, som den nye regering dannes på. Det vil møde støtte hos vælgernes store flertal.

 

Mette Frederiksens frihed

Brede aftaler er absolut ingen garanti for, at problemerne løses til bunds.

 

Når det gælder udlændingepolitik, er der lavet et hav af aftaler og beslutninger, som har trukket i den rigtige retning uden at løse det grundlæggende problem: Den ikke-vestlige, specielt muslimske andel af befolkningen vokser og vokser, hvilket vil forandre Danmark dramatisk.

 

Men brede aftaler hen over midten vil være langt bedre end en S-regering, der er låst inde i et lokale, hvor Pernille Skipper, Pia Olsen Dyhr og Morten Østergaard sidder med nøglerne.

 

Det er i høj grad, hvad skænderierne i rød blok drejer sig om:

 

Kan og vil Mette Frederiksen sikre, at ”aftalen” eller ”forståelsen” mellem de røde partier giver hende den fornødne frihed til at søge brede løsninger på de afgørende områder?

 

Hun har i høj grad brug for denne frihed. Det har det danske samfund også.

 

Rød blok kan ikke regere Danmark. Men den kan anrette store ulykker, hvis den får mulighed for at gøre forsøget.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…