Det naive Europa: Han var rabiat islamist, men fik adgang til tophemmelige informationer og frit løb til at begå terror

Colourbox

Franskmændene fik et chok, da en mand torsdag myrdede fire personer og sårede to, den ene alvorligt. Hans navn var Mickaël Harpon. Han brugte en lang kniv som våben.

 

Chokket skyldtes ikke alene selve den afskyelige gerning, men også den kendsgerning, at drabene fandt sted midt i politihovedkvarteret på Île de la Cité i Paris.

 

Snart fulgte det næste chok: Det kom frem at drabsmanden var rabiat islamist. Han havde forbindelse til salafister – dvs. ekstreme muslimske fanatikere.

 

Mordene var ikke bare mord. De var led i en hellig krig mod det franske samfund.

 

Og det skulle blive værre endnu.

 

Manden arbejdede som it-ekspert i efterretningsafdelingen på Politigården. Her havde han adgang til dybt fortrolige oplysninger. Alligevel overså kolleger og chefer, at han viste tegn på sympati med islamisme og terror.

 

Skandalen blev fuldbyrdet af de franske politikere med indenrigsminister Cristophe Castaner i spidsen. Umiddelbart efter drabene beroligede han offentligheden med, at der ikke var nogen tegn på radikalisering af drabsmanden!

 

Forløbet er et vidnesbyrd om, hvor langt Europa er kommet ud i naivitet og politisk korrekthed. Selv de mest åbenlyse trusler mod samfundet blev i første omgang håndteret med blød forståelse og en sludder for en sladder.

 

Begejstret over terror på Charlie Hebdo

Mickaël Harpon var døv. Det samme var i øvrigt hans kone, som også var muslim.

 

Det fik i første omgang myndighederne og medierne til at behandle ham som et offer. Man lod forstå, at han nok myrdede løs med sin lange kniv, fordi han var frustreret over sit handicap, som hæmmede ham i karrieren.

 

Men Harpon var ikke noget offer. Han var hellig kriger.

 

Harpon konverterede til islam for over ti år siden. Allerede her starter myndighedernes falske informationer om sagen. De påstod i første omgang, at han var konverteret for nylig.

 

Der havde ellers været klare tegn på, at der var noget galt.

 

Da islamiske terrorister i januar 2015 dræbte 17 ansatte på Charlie Hebdo, lød hans begejstrede reaktion over for kolleger: ”Det var godt gået!”

 

Alligevel besluttede man efter samråd med chefen i hans afdeling at ordne sagen internt – og altså undlade at sende advarsler op i systemet.

 

Adgang til stærkt fortrolige oplysninger

Motivet til denne fatale fejl er ikke klarlagt. Men noget tyder på, at kollegerne ønskede at beskytte Harpon Måske på grund af hans handicap? Måske fordi han var en slags indvandrer med sin baggrund på øen Martinique i Caribien?

 

Under alle omstændigheder var det fuldkommen naivt, tåbeligt og uansvarligt, at man ikke reagerede på et faresignal som denne begejstring over terroren på Charlie Hebdo. Politisk korrekthed, når den er værst.

 

Mikaël Harpon var vel at mærke ikke en eller anden lille kontormand. Som it-ekspert siden 2003 havde han adgang til stærkt fortrolige oplysninger, og han havde den højeste sikkerhedsgodkendelse.

 

Han havde mulighed for at gå ind i omkring 1.000 computere, som kolleger i efterretningstjenesten brugte i forbindelse med undercover-arbejde i blandt andet det radikale islamistiske miljø.

 

Dermed havde han mulighed for at levere dybt fortrolige informationer, der kunne være fatale for hans kolleger, videre til islamister. Det vides, at han udvekslede informationer med folk fra det islamistiske miljø.

 

Over 250 dræbt ved islamisk terror

Harpon lå også inde med privatadresserne på alle ansatte i efterretningsafdelingen.

 

Dette er særdeles ildevarslende i betragtning af, at islamiske terrorister har begået afskyelige forbrydelse mod efterretningsfolk i disses private hjem. Et ægtepar i tjenesten blev således myrdet for øjnene af deres lille søn.

 

I alt er mere end 250 mennesker blevet dræbt ved islamiske terroraktioner i Frankrig. 250!

 

Spørgsmålet bliver nu rejst, om Harpon direkte var spion for Islamisk Stats efterretningsorganisation, Amniyat.

 

Ifølge avisen Le Parisien siger kolleger til Harpon, at deres chefer lagde pres på dem, for at de ikke skulle afsløre faresignalerne og advarslerne i forbindelse med ham.

 

Falske historier fra politiledelsen

Man fabrikerede sågar falske historier, der skulle stille ham i et gunstigt lys. For eksempel var han kendt for, at han ikke ville arbejde sammen med kvinder. Men på det seneste blev der sat historier i omløb om, at han var begyndt at kysse kvinder på kinden.

 

Kendsgerningen er, at Harpon på drabsdagen var blevet kaldt til møde hos sin kvindelige chef for at drøfte, at han nægtede at hilse på kvinder.

 

I det hele taget kan ansatte i politihovedkvarteret berette om, at chefer har lagt pres på dem for, at de ikke skulle give de faresignaler videre, som de oplevede i forhold til Harpon.

 

Efter drabene blev det fulgt op af forsøgene fra politikerne og politisystemet på at tegne et billede af Harpon som en uskyldighed, der dog havde sine særheder, fordi han var handicappet.

 

”Det, der tæller, er at dø for islam”

Men Harpon var ikke sær. Han var islamist. Og han gennemførte helt bevidst sine terrordrab. Han skar halsen over på et af ofrene og hamrede med brutal voldsomhed sin kniv ind i de andre – så stort var hans had til de vantro åbenbart.

 

På et tidspunkt delte han en video med en imam, der sagde: ”Det, der tæller, er at dø for islam.”

 

Lige inden blodbadet sms’ede han adskillige gange med sin muslimske kone. Hun sluttede af med følgende: ”Gud alene vil dømme over dig. Allahu Akbar.”

 

Og bagefter stod så landets indenrigsminister Castaner og forsikrede offentligheden om, at der aldrig havde været tegn på afvigende adfærd fra Mickaël Harpons side …

 

Den eneste helt i denne historie

Der er mange skurke i denne forfærdende historie, men kun én helt. En helt ung politibetjent håndterede situationen aldeles eksemplarisk.

 

Han havde netop afsluttet et års uddannelse, og han havde kun været seks dage i tjenesten. Koldblodigt gik han ud i politihovedkvarterets gård, hvor Harpon befandt sig efter drabene. Han skød og dræbte terroristen på stedet.

 

Alle andre svigtede.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…