Det hele begyndte i Ukraine – den russiske kirke i fortid og nutid

Grundig gennemgang af den russisk-ortodokse kirke før og nu – for enhver med interesse for kæmpelandet mod øst. Rusland er tæt på os og dog meget anderledes. 

 

Det hele begyndte i Ukraine

Den historiske indledning om Kyrillos og Methodios, slavernes apostle, og tiden omkring den russiske kirkes grundlæggelse i 988 i Kiev er måske lidt lang i spyttet, men det skal man ikke lade sig skræmme af, for bogen bliver bedre og bedre. Den russiske kirke begyndte i Konstantinopel, fordi man dér havde den smukkeste gudstjeneste. Det nære forhold mellem magthavere og kirke, som vi kender det i dag, er ikke noget nyt fænomen, men har sine rødder i historiens dyb. 

 

Kirkefædrene har altid haft en stor betydning for russerne, f.eks. Johannes Chrysostomos, som ikke mindst er kendt for sin liturgi, som benyttes den dag i dag. Centralt i den ortodokse teologi står tanken om mulighedens for menneskets guddommeliggørelse. Ikonerne – de hellige billeder – er et andet af ortodoksiens kendetegn. Der er en fin gennemgang af de forskellige ikontyper: Maria-, Kristus-, treenigheds- og ikke mindst helgenikoner. Kirkens selvforståelse steg markant, da man i 1589 fik sin egen patriark efter 600 år under Byzans. Moskva blev nu betegnet som det tredje Rom.

 

Den russiske kirkes sjæl 

Bogens store force er, at man får en god indføring i den russiske kirkes sjæl. Rusland har i perioder været påvirket af vestlige reformbevægelser og rationalisme, men har alligevel bevaret sin helt egen karakter, som adskiller sig markant fra Vesten. I 1800-tallet skete der trods massiv statskirkelighed en åndelig fornyelse gennem skikkelser som Serafim af Sarov og forfatterne Gogol, Tolstoj og Dostojevskij. Man får en fornemmelse af årsagerne til, at russerne er så meget anderledes end os. 

 

Særligt må fremhæves den indsigtsfulde gennemgang af Gogol og Tolstoj. Sidstnævnte udviklede et åbenlyst oprør mod dogmatisk, kirkelig kristendom. For ham er det med udgangspunkt i Bjergprædikenen faktisk muligt at efterleve idealet om næstekærlighed. En svær tanke for syndsbevidste lutheranere. For en vis hr. Lenin var Tolstoj selve ”den russiske revolutions spejl”.

 

Starets-fænomenet

Enhver, der har læst Dostojevskijs ”Brødrene Karamazov”, er stødt på staretsen Sosima som idealbilledet på den kristne kærlighed og fromhed. ’Starets’ betyder noget i retning af ’olding’ og er typisk en aldrende munk med stor erfaring i askese og kontemplation. Mon ikke kirken overlevede kommunismens forfølgelser og rædsler på grund af denne åndelige styrke? Siden Sovjetunionens fald har kirken på mange måder genfundet sin gamle styrke – og sin traditionelle plads som understøtter af magthaverne. Et åndeligt alternativ til Vestens moralske elendighed. 

 

En anbefalelsesværdig udgivelse

Bogen er noget skæmmet af forkerte orddelinger og dårlig kommatering. Korrekt kommasætning har til formål at lette læsningen. Bibliografien bagerst i bogen følger ikke den alfabetiske orden, og det samme værk nævnes to gange. Bogen – eller rettere læseren – kunne være tjent med et indeks.

 

Hvis man ønsker en guide til den russisk-ortodokse gudstjeneste og en oversigt over kirkens struktur, må man gå til andre bøger. Ikke desto mindre må værket anbefales enhver med interesse for den russiske kirke i fortid og nutid. Der er meget gods at hente i pastor Hartungs værk. 

 

Sten Hartung, Den ortodokse arv. Perspektiver på Ruslands teologiske tradition

Fønix 2019 (købes gennem forlaget eksistensen), 479 sider, ill., 250 kroner.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…