Desperate kommuner sparer på varme og mad til pensionister – flygtninge koster dem dyrt

Det bliver en kold vinter for pensionister i Motala.

 

Kommunen er i økonomisk krise, og det går hårdt ud over pensionisterne.

 

Kommunen stopper med at sende varm aftensmad ud til pensionister.

 

Desuden vil kommunen spare penge ved at skrue ned for varmen hos pensionister.

 

Helt konkret skal temperaturen sænkes med 3 grader i ældreboligerne.

 

– Det er trist, vi gamle har brug for en god varme, siger Hans Adolfsson, 87 år til Aftonbladet.

 

Jeg kan roligt sige, at forslaget ikke er blevet positivt modtaget. Men vi sætter jo ikke temperaturen ned til 16-17 grader. Den bliver kun sænket fra 23 til cirka 20 grader, som er normen for, hvad man kræver i en bolig. Men mange synes, at 20 grader er for lavt”, siger kommunen til Aftonbladet.

 

Mange svenske kommuner i økonomisk krise
Der er økonomisk krise i mange kommuner i Sverige, og problemet vokser. 110 af de 290 kommuner regner med at have underskud i 2019. (Aftonbladet)

 

Aftonbladet har set nærmere på de besparelser, som det betyder.

 

Og der er flere andre kommuner, som også sparer ved at skære ned på ydelser til pensionister.

 

Ystad sparer penge ved at stoppe med at bringe varm mad ud til pensionisterne. De bliver henvist til at købe færdigrettet i supermarkeder.

 

Desuden kan de ældre fremover kun få hjælp til rengøring hver tredje uge. (Expressen.se)

 

Men hvorfor er kommunerne i så store økonomiske vanskeligheder?

 

Antallet af børn og unge stiger og antallet af meget gamle vokser også. Derfor skal der bygges børnehaver, skoler og ældreboliger.

 

Men udgifterne til flygtninge og indvandrere vokser også dramatisk. Og det er den vel nok mest afgørende årsag til den økonomiske krise i kommunerne, skriver Fria Tider.

 

Udgifterne til uledsagede flygtningebørn i Uppsala er eksploderet

De stigende udgifter til flygtninge og indvandrere fremgår med al ønskelig tydelighed af en artikel om Uppsala. Her er problemet meget stort, kan man forstå.

 

Efter 2015 er udgifterne til sociale ydelser eksploderet.

 

Den vigtigste forklaring på den voldsomme stigning i sociale ydelser er den, at Uppsala har taget imod mange flygtninge, siger de liberales ordfører, Mohamad Hassan til det lokale medie unt.se.

 

Ifølge avisen er ikke mindre end 75 procent af de sociale klienter indvandrere, født i udlandet.
Mange er såkaldte ‘uledsagede flygtningebørn’.

 

De uledsagede flygtningebørn er en ny gruppe, som vi knap kendte til for nogle år siden. Og denne gruppe af unge er særligt dyre for kommunen, siger han.

 

Mange af dem får familien til Sverige, og de skal også have socialhjælp.

 

Og det hele bliver bare værre og værre, ifølge avisen.

 

I 2022 ventes udgifterne til de sociale ydelser at stige til 455 millioner kroner. Og det er vel at mærke i en enkelt kommune, Uppsala.

 

Det er en voldsom stigning fra 2015, hvor udgiften til sociale ydelser var 276.

 

Det ser ud til at blive hårdt at være svensker i Sverige – og ikke mindst pensionist i Sverige i de kommende år.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…