Der er ikke råd til at give kræftpatienter livsforlængende medicin – men vi kan godt bruge 36 mia. kr. om året på ikke-vestlige indvandrere

Sven Andersen fik konstateret knoglemarvskræft for halvandet år siden. Han fik derefter knoglemarvstransplation og kemobehandling.

 

Lægerne skønner nu, at Sven Andersen måske vil kunne leve op til to år mere – hvis han får en efterbehandlingen i 30 måneder med lægemidlet Revlimid. (TV2)

 

Men Medicinrådet siger nej. En efterbehandlng med Revlimid koster 1, 8 millioner kroner. Og det er for dyrt.

 

Det, der har vejet meget tungt, er den høje pris, siger Steen Werner Hansen til TV2. Han er formand for Medicinrådet, der rådgiver regionerne.

 

Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet (SDU), er enig i, at lægemidlet har en lovende virkning, selv om virkningen er usikker.

 

Men han mener alligevel, at det er en rigtig beslutning, fordi medicinen er så dyr.

 

Det er en barsk besked at sluge for 57-årige Sven Andersen og andre kræftpatienter.

 

Svend Andersen ønsker at leve så længe som muligt. Han kan ikke forstå, at der ikke er råd til at give ham denne efterbehandling.

 

Prioritering

Det svar han får lyder sådan her: Der er ikke råd til det hele. vi er nødt til at prioritere.

 

Hvis man bruger penge på dette lægemiddel, så er der andre aktiviteter i sundhedsvæsnet, der bliver skåret væk, siger Jes Søgaard til TV2.

 

Det er fuldstændig rigtig, at man må prioritere, hvordan skatteydernes penge bruges. Også inden for sundhedsvæsnet.

 

Men hvorfor bliver der kun talt om prioritering inden for sundhedssektoren.

 

Man kunne også se på udgifterne til andre områder.

 

Svend Andersen nævner selv debatten om lavere pensionsalder.

 

“Hvordan kan vi ikke have råd til at give to års længere levetid, hvis vi kan lade andre gå på pension to år tidligere og have råd til det”, spørger han. (TV2)

 

Der bliver brugt 36 milliarder kroner om året på ikke-vestlige indvandrere

Et andet område, hvor der bliver brugt enormt mange penge, er den ikke-vestlige indvandring.

 

Udgifterne til den ikke-vestlige indvandring bliver år efter år ved med at belaste de offentlige kasser voldsomt.

 

Vi fører lange diskussioner om, hvorvidt der er økonomisk råderum til at hjælpe kræftpatienter, andre syge og nedslidte danskere.

 

Samtidig har vi en udlændingepolitik, der ifølge Finansministeriet belaster de offentlige budgetter med udgifter på 36 milliarder kroner om året til indvandrere og efterkommere (tal fra 2015).

 

“Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgjorde i samme år (2015, red.) en nettoudgift på ca. 36 mia. Det viser en ny analyse fra Finansministeriet om indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser. ” Sådan skrev Finansministeriet 22.2.18

 

Og det er ikke et forbigående problem. En langsigtet fremskrivning fra Finansministeriet konkluderer, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere betyder en varig nettoudgift for det offentlige på 33 milliarder kroner om året frem til 2100!

 

Dertil kommer udgifter til indvandringens konsekvenser i skoler, hospitaler, fængsler og andre områder.

 

Det er ofte det nemmeste at dukke nakken og ikke tale om indvandringens omkostninger. Men nogen betaler prisen, fordi der så er mindre råd til velfærd.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…