Venstre befinder sig nu i en meget farlig situation

Foto: Ole Sørensen

Lars Løkke vil aldrig genvinde sin autoritet som Venstres leder. Dertil er han alt for belastet af den senere tids begivenheder.

 

Men Venstres ulykke er, at der ikke står en ny leder parat i kulissen.

 

Jakob Ellemann-Jensen kunne måske blive valgt som Løkkes afløser. Men han er ikke trådt i karakter i en situation, hvor hans parti ellers har hårdt brug for at finde en ny frontfigur.

 

Måske har han manglet modet til at sætte sig op mod Løkke. Måske har han manglet viljen til at stille sig i spidsen for det hårde arbejde med at bringe stabilitet tilbage til Venstres ledelse.

 

Kendsgerningen er i hvert fald, at Venstre nu risikerer kaos, hvis de beholder Løkke, og kaos, hvis de vælter Løkke – for hvem kan tage over?

 

Det manglende svar på dette spørgsmål kan måske holde Løkke ved magten, til trods for stærke ønsker i baglandet om, at han går af.

 

Venstre har markante personligheder, men…

Venstre har ellers markante personligheder.

 

Der er for eksempel de to stærke kvinder, Inger Støjberg og Stephanie Lose (regionsformand i Region Syd). De har på forskellig vis den stærke folkelige forankring og den kampånd, som Venstre i dag har så hårdt brug for.

 

Der er også dygtige yngre kræfter, som kunne blomstre, hvis Løkke ikke sad på magten. En Marcus Knuth, der har fået en meget ubehagelig behandling af Løkke. Og en Mads Fuglede, som ser ud til at have et betydeligt potentiale.

 

Fælles for alle disse personer er, at de har haft modet til at tale Løkke imod. Men ingen af dem synes i dag at stå klar til at blive den næste leder af Venstre.

 

Ringe støtte til Løkke fra baglandet

Oppositionen mod Løkke kommer i øjeblikket især fra det jyske bagland. Fra medlemmer, lokalformænd og regionsformænd, der ikke ønsker at fortsætte med den nuværende ledelse af partiet.

 

Vi har i de seneste dage set nogle af dem på TV, når de har holdt interne møder om partiets krise. Det er folk, der ikke taler over sig, så de siger ikke, hvad holdningen er på møderne.

 

Men ingen af dem udtrykker deres støtte til den siddende partiformand. Det er i sig selv et stærkt tegn på utilfredsheden med ham.

 

Denne situation er meget opsigtsvækkende.

 

Venstre er ellers kendt for stor stabilitet på de indre linjer. Når man er gået fra én formand til en anden, er det foregået i ro og orden. Når en siddende formand er gået af, har der været tradition for, at den siddende næstformand tog over.

 

Men Lars Løkke har bragt uro ind i et parti, der har lagt stor vægt på en fast kurs.

 

Løkkes tilnærmelse til De Radikale og Socialdemokratiet

Venstres aktuelle krise startede, da Løkke midt under valgkampen holdt et pressemøde, hvor han uden varsel lancerede en helt anden politisk linje end den, som Venstre-folkene troede, at de kæmpede for.

 

Nu lagde Løkke pludselig op til, at det blå sammenhold skulle afløses af en tilnærmelse til Det radikale Venstre og en målsætning om en SV-regering.

 

Dette bratte sving brød med arven fra Anders Fogh Rasmussen, der havde givet Venstre så stærk en position i dansk politik. Og det foregik helt uden om Venstres bagland og uden om Venstres ledelse med næstformand Kristian Jensen i spidsen.

 

Det var en ekstremt topstyret, impulsiv og ufolkelig måde at lave politik på. Partiformanden fik en idé, og så skulle den proklameres offentligt, så partiet blev lænket til at følge med.

 

 

Løkkes manøvre udløste dyb krise i partiet

Der er ingen tvivl om, at Løkke hentede nogle hurtige stemmer i valgkampens slutspurt på denne manøvre. Mange vælgere er forståeligt nok tiltalt af forsøg på bredt samarbejde.

 

Men projektet var slet ikke tænkt ordentligt igennem.

 

Det er en temmelig vild manøvre at påtvinge sit parti midt under en valgkamp. Den var vel også præget af desperation hos Løkke.

 

Selv om manøvren gav nogle ekstra stemmer på valgdagen, udløste den bagefter en dyb krise i partiet.

 

Næstformand Kristian Jensen tog afstand fra Løkkes linje i fuld offentlighed. Konflikterne hobede sig op, og uroen bredte sig i partiet.

 

For meget ’københavneri’

Store dele af baglandet bryder sig hverken om den måde at føre politik på eller om den bratte tilnærmelse til de røde hos Socialdemokratiet og De Radikale.

 

Og de bryder sig absolut heller ikke om, at deres parti pludselig kastes ud i voldsomme interne opgør.

 

Et parti, der længe har været en klippe af folkeligt forankret stabilitet, bliver pludselig smidt rundt efter partilederens politiske luner.

 

Man kan måske tolke stemningen i store dele af partiet sådan her: Der er gået for meget ’københavneri’ i Venstre. For megen smarthed og for megen ballade.

 

Blandt græsrødderne er der en længsel efter stærke værdier og rolige hænder. Specielt partiets jyske kernetropper kræver, at Venstre igen lever op til sit gamle slogan: ”Venstre ved du, hvor du har”.

 

Hvem vil tage kampen op?

Det synes at være en udbredt opfattelse i de lokale organisationer, at det kræver udskiftning af både formand Lars Løkke Rasmussen og næstformand Kristian Jensen.

 

Men der er stadig ikke noget svar på spørgsmålene: Hvem vil tage kampen mod Løkke? Og hvem har styrken til at vinde den?

 

Hvis der ikke kommer et overbevisende svar på disse spørgsmål, risikerer man, at Løkke bliver siddende. Med uoverskuelige slagsmål til følge.

 

Venstre befinder sig i en meget farlig situation.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…