Terroristen al-Baghdadi havde planlagt at flygte gennem en tunnel – men han kendte ikke denne hund

Søndag satte USA en top-hemmelig militær mission i værk.

 

Målet var lederen af Islamisk Stat terroristen Abu Bakr al-Baghdadi.

 

Han boede i et stort hus i Syrien med en stor familie og mange livvagter.

 

Al-Baghdadi vidste, at han var en af verdens mest eftersøgte mænd, og at hans hus kunne blive angrebet..

 

Derfor havde han sikret sig ved at grave en tunnel under huset. Den ville han flygte gennem, hvis  han blev angrebet.

 

Da de amerikanske styrker angreb huset, troede han, at han kunne undslippe gennem tunnelen.

 

Men han kendte ikke den hund, der var med i angrebet.

 

Hunden jagtede al-Baghdadi gennem tunnelen, så han til sidst måtte give op. Han udløste den selvmordsbombevest, han var iført.

 

Hunden var så tæt på, at den blev såret af bomben.

 

Mandag lagde præsident Trump et billede af hunden ud på sin twitter-konto.

“Vi har afklassificeret et billede af den vidunderlige hund, (navnet er ikke blevet afklassificeret) der udførte et fantastisk stykke arbejde i forbindelse med at fange og dræbe lederen af ISIS, Abu Bakr al-Baghdadi!,” skrev han i opslaget.

 

Tweetet blev sendt ud kort efter, at den amerikanske general Mark A. Milley på et pressemøde havde bekræftet historien om, at hunden var blevet skadet under aktionen.

 

Han slog ved samme lejlighed fast, at der kun var tale om lettere skader, og at hunden var så meget i bedring, at den allerede er tilbage i tjeneste.

 

Læs mere og se indslaget på ABCNews

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…