Den enorme indvandring er årsag til forhøjelse af pensionsalderen – så lad os tale om elefanten i rummet

Igennem flere årtier har befolkningen, hvis de var medlem af en A-kasse, selv kunnet afgøre, om de ville gå på efterløn nogle år før pensionsalderen eller fortsætte på arbejdsmarkedet til pensionsalderen, der var 67 år, så nedsat til 65 år, og så sat op igen til 67 år. De fleste, der ønskede det, kunne fortsætte, hvis de havde kræfterne og lysten.

 

Ønske om efterløn afhang af, om den enkelte følte sig fysisk eller psykisk nedslidt eller for nogle måske, fordi de efter 50 år på arbejdsmarkedet mente, at nu måtte det være nok.

 

Politikerne griber ind i det frie valg

De fleste af os ville ønske, at politikerne lidt oftere reagerede med rettidig omhu. Det sker sjældent, men denne gang har de været helt fremme i skoene. Man må simpelthen være forudseende, når det er tydeligt, at truende økonomiske skyer rejser sig i horisonten.

 

Det koster naturligvis, når der, også efter den enorme indvandring under tzunamien i 2015, til stadighed kommer mange tusinde fremmede til landet. Antallet er så senere spædet op med familiesammenføringer.

 

Så gode råd er dyre. Hvad stiller politikerne op? Pengene skal jo findes et sted, når det ikke skæpper nok i kassen at skære ned på hospitalerne, skolerne, velfærden, de gamle, de syge, de handicappede og børnene. Også kunsten skæres der voldsomt ned på ifølge Nationalmuseets direktør Rane Willerslev. Dansk kunst er dansk kultur, men blæse være med det, når der er en hel verden, der mangler brød.

 

Det er derfor nødvendigt at tænke hurtigt og kreativt, hvis der hele tiden skal være penge på bankbogen til den uophørlige migrantstrøm.

 

Som sendt fra himlen kom et columbusæg til politikerne. Danskerne skal naturligvis bare arbejde i mange flere år, så der kan blive penge nok til at forsørge endnu flere udefrakommende.  

 

Forslag om, at befolkningen skal arbejde, til de styrter, for at forsørge migranter, henter ikke mange stemmer hos danskerne. Altså må den bitre pille sukres til.  

 

Pædagogisk forklares, at det jo ikke er nødvendigt, at danskerne efter et langt arbejdsliv skal have alt for mange år inden døden, hvor de bare driver den af (eller ”spiller golf”, som det også hævdes). Så når nu danskerne bliver uforskammet gamle, skal pensionsalderen hæves – over en årrække stigende til 75 år.

 

Og det er der da rigtigt mange af dem, der ikke fysisk eller psykisk slides ned, der godt kan se det fornuftige i.

Læs også
Over fem hundrede somaliere skal sendes hjem – en far er nu gået under jorden med seks børn

 

Frem for at tale om elefanten i rummet, er det lykkedes politikerne at få befolkningen til at diskutere forslaget. Hvem skal regnes for at være de mest nedslidte og derfor af politikerne kan få lov til at stoppe på arbejdsmarkedet et par år før? Skal det være den fysisk nedslidte jord-og-betonarbejder eller den psykisk nedslidte skolelærer? På nettet fremgår det, at danskerne allerede vredt konkurrerer indbyrdes om, hvem der gør sig mest fortjent til at stoppe før pensionsalderen.  

 

Og forslaget har flere fordele, for nu skal der ansættes flere sagsbehandlere til at mistænkelige og gøre livet surt for dem, der simpelthen ikke kan mere. Bureaukratiet får travlt. Der skal skønnes her, og der skal skønnes dér. Og så lige et par lægeattester, dokumentation fra arbejdsgiverne, og hvad man ellers kan finde på for at forsinke processen.

 

Kun få har tilsyneladende set lige lukt igennem dette spin og har gjort det klart for politikerne, at vi udmærket er klar over, at årsagen til det længere arbejdsliv og det kortere fritidsliv har basis i de enorme omkostninger, langt de fleste af de gennem årtier tilvandrede har bebyrdet og stadig bebyrder landet med.

 

Tyskland

Det ser lidt anderledes ud i Tyskland. Dér bliver intentionen om, at tyskerne skal arbejde, til de bliver 70 år for at forsørge Merkels uproduktive gæster, ikke holdt skjult bag spiselige forklaringer.    

 

Professor Bernd Raffelhüschen anslår at ca. 70% af flygtningene og migranterne er ufaglærte, og at dette utvivlsomt vil lægge et betydeligt pres på afhængighedsforholdet mellem de mennesker, som arbejder for at opretholde økonomien, og de som ikke arbejder og lever på offentlige ydelser. Det er denne skævhed som igen tvinger tyske pensionister til at arbejde længere, og gør at skattetrykket vil stige for den almindelige tysker.”

 

Læs også
Drama om finansloven: Thulesen Dahl havde en stærk interesse i at stoppe skatteforhandlinger – hurtigt

En forhøjet pensionsalder vil formentlig sprede sig over det meste af i hvert fald det vestlige EU. Mon disse befolkninger vil være lige så letlurede som danskerne, der i stedet for at gå i kødet på politikerne allerede er i gang med en vred konkurrence om, hvem der bør kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet først.   

 

Som en rejselysten flåde  

Der havde dog nok både været penge til at vedligeholde hospitaler og skoler og alt det andet, der koster mange penge, hvis migranterne var blevet sendt hjem, så snart de uden fare kunne slutte sig til deres landsmænd, som blev hjemme for at kæmpe for deres land.

 

Nu er det sådan set slet ikke nødvendigt at sende migranterne hjem. De rejser tilsyneladende meget gerne på ferie til hjemlandet, så snart de har fået flygtningestatus.

 

Den trafik har været kendt, siden palæstinenserne tog på ferie i Libanon, da opholdstilladelsen var i hus efter den katastrofale palæstinenserlovs vedtagelse.

 

Men palæstinenserne er såmænd ikke de eneste, selv om de fleste har skjult ferierejsen ved at tage fly til et naboland, hvorfra de så kan komme over en landegrænse uden kontrol. Således har bl.a. irakere kunnet feriere i Irak, og somaliere i Somalia. Sidstnævnte land er det land, FN til stadighed advarer imod at sende somalierne hjem til. Landet er for farligt.

 

Som humlebien ikke ved, at den ikke kan flyve, kender mange somaliere heller ikke til FN-rapporterne. Derfor dumper nogle gerne deres børn i Somalia til såkaldt genopdragelse (læs: afvisning af alt dansk). Og forældrene har ingen problemer med at komme tilbage til Danmark igen.

Læs også
Syrerne skal hjemsendes snarest muligt – Journalistisk Venstreparti må ikke få held til at afspore debatten

 

Nu er det åbenbart syrernes tur til ferieture i hjemlandet. Rejsebureauet Nakhal annoncerer – se Den Korte Avis 6.8.2018.

 

Da erfaringen viser, at der tilsyneladende ofte ikke fra de danske (og skandinaviske) myndigheders side sker noget ved at tage på ferie i sit hævdede meget farlige land, kan rejselystne syrere blot henvende sig hos Nakhal rejsebureau og købe en returbillet. Så bliver de fløjet til Beirut i Libanon og derfra med bus til Syrien. I Sverige flyver syrerne med Wings of Lebanon, der også har syrere fra Norge med i flyene.

 

Assad kalder

Som bekendt er det svært at slippe af med migranter, når de først er kommet ind. De afviste nægter at rejse hjem, og deres hjemlande nægter at tage imod dem, hvis de ikke selv vil.

 

Men Syrien vil hellere end gerne modtage sine borgere. Assad opfordrer alle syrere, som nu befinder sig spredt ud over det meste af Vesten, til at vende hjem og være med til at bygge deres land op igen. Syrere i titusindevis i nabolandenes lejre er allerede vendt hjem.

 

En yderligere fordel for os er, at langt fra alle registrerede syrere er syrere. Det betyder, at vi nu også kantilbagesende alle dem, der ved ankomsten til Danmark hævdede at være syriske flygtninge. Deres nationalitet kan de så passende afklare med de syriske myndigheder, når de når frem.

 

Læs også
Kristian Thulesen Dahl: Hvis vi hjemsender de flygtninge, der kan rejse hjem, giver det flere penge til danskernes velfærd

Forhåbentlig vil Assad også med glæde tage imod den mest berømte syrer i Danmark, kendt for sin 3 koner, 20 børn og arbejdsvægring. Med de enorme summer, vi udbetaler til repatriering, vil det ganske vist være en dyr omgang at få sendt familien hjem.

 

Men lad os se det fra den lyse side. Det vil være langt mere økonomisk belastende for de danske skatteydere at beholde ham og familien.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…