Den dræbte kvinde fra Tisvilde var læge – kendte hun den, der slog hende ihjel?

Aspevej

En 58-årig kvindelig læge boede på den stille grusbelagte Aspevej i det fredelige Tisvildeleje.

 

Hun boede alene i det 94 kvadratmeter store hus, hun købte for tre år siden.

 

Natten til tirsdag trængte en eller flere personer ind i hendes hjem. (Den korte Avis 30.4 og 1.5)

 

Hun blev overfaldet og slået med en stump genstand og livsfarligt såret.

 

Dagen efter døde hun af sine kvæstelser.

 

Sagen efterforskes som drab. Det oplyser Nordsjællands Politi til Ekstra Bladet.

 

– Hvis nogen for eksempel har lagt mærke til biler, man ikke har set tidligere, vil vi gerne høre om det, har politikommissær Henrik Gunst fra Nordsjællands Politi sagt til Ritzau.

 

Politiet fik anmeldelse om sagen klokken 3.14 natten til tirsdag. Den kom fra ‘en familierelation’. Selve forbrydelsen skete cirka en halv time forinden, oplyser Henrik Gunst til EkstraBladet.

 

Flere teorier er i spil i efterforskningen. Det er onsdag formiddag således tilsyneladende ikke klarlagt, om den 58-årige kendte gerningsmanden – eller -mændene – i forvejen.

Han ønsker ikke at svare på, om offeret har mistet penge eller værdier i forbindelse med overfaldet. Heller ikke voldens karakter vil politikommissæren onsdag sige noget om.
– Vi er glade for de henvendelser, vi allerede har fået. Men vi vil gerne have flere, siger Henrik Gunst ifølge EkstraBladet.

 

Interessen retter sig mod observationer af personer eller biler i området. Og ikke kun omkring gerningstidspunktet, men også i dagene forud.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…