Den amerikanske centralbank passiv mens renten er uændret, inflationen stagnerer og farerne lurer

Wikipedia

Præsident Donald Trump har kritiserede direktøren for den amerikanske centralbank, The Fed, Jerome Powell, efter den seneste renteforhøjelse i december 2018. Banken annoncerede dengang også en målsætning om fortsatte gradvise renteforhøjelser i løbet af 2019-20.

 

Centralbanken havde samtidig en målsætning om gradvist at nedbringe den enorme beholdning af værdipapirer, der blev opbygget i perioden efter finanskrisen, hvor den amerikanske pengemængde blev øget gennem gigantiske opkøbsprogrammer og renten blev holdt helt i bund. Et salg ville opsuge likviditet og dermed være ensbetydende med en strammere pengepolitik.

 

Trump var tydeligvis nervøs for, at en strammere pengepolitik og renteforhøjelser ville bremse det økonomiske opsving i USA.

 

På de seneste møder i centralbankens FOMC-udvalg (Federal Open Market Committee) onsdag den 30. januar og den 20. marts 2019 har der imidlertid været enighed om at fastholde den amerikanske styringsrente på det nuværende niveau – mellem 2.25 pct. og 2.5 pct.

 

Ingen renteforhøjelse

Centralbanken vil ”tålmodigt” følge udviklingen, før der vil blive taget stilling til eventuelle renteændringer.

 

Jerome Powell tilkendegav efter det seneste møde, at den amerikanske økonomi var ganske tæt på den dobbelte målsætning om lav og stabil inflation og fuld beskæftigelse, og at man derfor skulle se ændringer i nøgletallene, før ændringer kunne komme på tale: ”Grunden til at vi afventer er, at vi mener renten ligger rigtigt, ligesom vi mener den amerikanske økonomi er i god gænge. Derfor vil vi afvente og følge såvel den globale som den nationale udvikling.”

 

Lurende farer

Den amerikanske centralbank lægger ikke skjul på, at der lurer farer, der umiddelbart kan påvirke den økonomiske stabiliteten: Udsigt til international handelskrig, svækket vækst i Kina og mulige negative impulser fra Brexit og problemerne i den italienske banksektor nævnes som de mest overhængende farer.

 

I slutningen af 2018 var det ikke kun Donald Trump, der var nervøs. Aktierne raslede ned verden over, fordi investorerne var rædselsslagne for en potentiel snarlig recession og blev bange for, at den amerikanske centralbank ville dræbe markedet ved at hæve renterne for meget midt i en økonomisk afmatning. Siden nytår er globale aktiemarkeder galoperet opad, og ikke mindst signalerne fra Jerome Powell om, at der ikke kommer så høje renter, som det havde været frygtet, havde i begyndelsen af året en positiv indflydelse.

 

Negativ markedsreaktion

Op til onsdagens møde var det den gængse forventning, at Fed ville signalere én renteforhøjelse i 2019. Det sket ikke, og markedet forventer nu ikke bare nul renteforhøjelser i 2019, men er også begyndt at prise en sænkning ind.

 

Det paradoksale er derfor, at centralbankens beslutning om ikke at sænke renten, nu opfattes som et negativt signal om at, det i virkeligheden ikke går så godt i økonomien, og det smitter af på aktiemarkedet, der reagerede negativt på centralbankens rentemøde.

 

Hvad med Europa?

I EU er der ikke udsigt til renteforhøjelser i den forudsigelige fremtid. Den europæiske centralbank, ECB, har også en oppustet balance med en beholdning af opkøbte værdipapirer på omkring 4.000 mia. euro, og der ingen tegn på, at ECB vil prøve at nedbringe beholdningen.

 

Selvom Danmark står uden for euro-samarbejdet, er der heller ikke tegn på rentestigninger i Danmark.

 

I Europa har vi set en lignende lidt overraskende reaktion på renteudviklingen. Da Den Europæiske Centralbanks møde tidligere i marts udskød potentielle renteforhøjelser til 2020. Her valgte investorerne at fokusere mere på, at økonomien i eurozonen var svækket og de dystre vækstudmeldinger, og mindre på det normalt positive forhold, at det er stadig sikrere, at renterne forbliver historisk lave i længere tid.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…