December måned i portvinens tegn

Vinfirmaet AMKA i Randers og Coop havde i fjor så stor succes med deres portvinsjulekalender, at de gentager spøgen igen i år. Bag 24 kalenderlåger står forskellige portvine fra firmaerne Pocas, Barros, Cálem, Rozès og Quinta do Pégo, og alle typer – Vintage, Lbv og Colheita m.v. – er repræsenteret i små 5 centiliter flasker. Hele herligheden koster 599 kr. i alle Coops butikker, og i tilgift er der mulighed for at vinde en række præmier, hvor hovedgevinsten er et ophold for to på Quinta do Pégo, som ejes af familien Amka Søndergaard i Randers.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs også
Julens lækreste rødvine

Men før vinderen udtrækkes 30. december, ser vi på ugens gode tilbud.

 

Skumvin 

 

Bodegas Entre Vinyes, Funabul Cava Brut Reserva, Penedes, Catalonien, Spanien – Normalpris 149 kr. – Tilbudspris 121 kr. ved køb af 3 flasker.

 

På vingårdens marker dyrkes udelukkende økologisk, og vinstokkene vokser som fritstående buske, der giver mulighed for et varieret dyreliv, hvilket, ejeren Maria Barrena mener, er nødvendigt for at opnå naturlig balance i både mark og vin. Cavaen er lavet på druerne Xarello, Macabeo og Parellada efter den klassiske Champagne-metode. 

 

Importør: Propperiet, Brædstrup

 

Hvidvin

Læs også
Adam fra Paradisets have i Alsace

 

Darling Cellars, 2017 Lady Ann, Darling, Sydafrika – Kampagnepris 116,95 kr. hos udvalgte Meny- og Spar-butikker. På tlf. 86 41 96 00 oplyses nærmeste forhandler.

 

Vinen, der er lavet af Sauvignon Blanc og Semillon druer, er opkaldt efter Lady Ann, der var gift med Cape-koloniens guvernør, Sir Charles Henry, i 1851, da vingården blev anlagt. Det er elegance med duft af figner, ananas og hyld, der eksploderer op af glasset, mens syre og frugt går op i en højere enhed.

 

Importør: Amka, Randers

 

Viña Apaltagua, 2018 Chardonnay Reserva, Casablanca Valley, Curico, Chile – Normalpris 79,95 kr. – Tilbud: 2 flasker for 140 kr. hos Meny.

 

Vinhuset råder over godt 500 vinmark-hektarer, men er kun det 40. største i Chile, hvilket fortæller en hel del om vinproduktionens betydning i det sydamerikanske land, som i tidligere tiders skolebøger kun blev omtalt for den effektive fuglegødning Guano. Denne reserva er eminent til fiskeretter, men også som velkomstdrink.

Læs også
Mortens Aften starter med en ny egetræsfadlagret gin

 

Importør: GOBIvin, Vanløse

 

Rødvin

 

Cantine Tua Rita, 2013 Tierre, Rosso Toscana IGT, Suvereto, Livorno, Italien – Normalpris 149,95 kr. – Tilbudspris 134,95 kr. pr. styk ved køb af 12 flasker.

 

Supertoscaneren Tierre er en usædvanlig blød og letdrikkelig rødvin fra området lige syd for Bolgheri i Toscana. Den er fremstillet på druetyperne Merlot (80%) og Alicante Bouschet (20%) af ægteparret Rita Tua og Virgilio Bisti, som startede deres vinrejse i 1984 og i dag har nået resultater på højde med Sassicaia og Ornellaia. De startede med 2 hektarer, der nu er vokset til 35 hektarer. 

 

Importør: Theis Vine, Charlottenlund

 

Læs også
Sassicaia – revolutionsvinen fra Toscana

Quinta de la Rosa, 2017 Tinto, Pinhão, Duoro, Portugal – Normalpris 129 kr. – Tilbudspris 109 kr. pr. styk ved køb af 6 flasker.

 

Vingården ligger i hjertet af portvinsområdet Duoro i Nordportugal og drives af svenske Sophia Bergqvist, hvis bedstemor fik gården i barselsgave. Aktuelt produceres 50.000 liter bordvin og 160.000 liter portvin på de klassiske lokaldruer som Touriga Nacional, Touriga Franca og Tinta Roriz. Farven er mørkerød, duften domineres af vilde hindbær og smagen er voluminøs.

 

Importør: Vinslottet, Greve

 

Bodegas Asenjo & Manso, 2018 AM3, Ribera del Duero D.O., La Horra, Spanien – Normalpris 119 kr. – Tilbudspris 75 kr. pr. styk ved køb af 6 flasker.

 

Man mærker det feminine touch, når man tager en slurk af vinhusets lækre vine. Det er da også en kvindelig ønolog, Natalia Calleja, som tryller med Tempranillo-druerne, når hun laver supervin. Den aktuelle har duft af hindbær og kirsebær krydret af nelliker, muskat og andre af sydens smagsgivere. Den er let i smagen og kan drikkes solo, men gerne som frokostvin.

 

Læs også
Årets vinøse mandelgave – det er bogen: “Vin 2020”

Importør: D’Wine, Aalborg

 

Château Pesquié, 2014 Terrasses, Côtes du Ventoux AVC, Mormoiron, Rhône-dalen, Frankrig – Normalpris 109,95 kr. – Tilbudspris 69,95 kr. pr. styk ved køb af 12 flasker.

 

Slottet ligger ved foden af ”Det skaldede bjerg”, som er alle Tour-de-France cykelrytternes mareridt. Til gengæld giver markerne på bjergsiderne druer til utroligt smagfuld vin, og det gælder specielt Château Pesquiés. Det er Ventoux-regionens absolut førende producent, og her får man fuld valuta for sine penge.

 

Importør: Philipson Wine, Kokkedal

 

Casa Defrá, 2016 Rosso Riserva, Colli Berici DOC, Montorso, Italien – Normalpris 89,95 kr. – Tilbud: 2 flasker for 129 kr. På tlf. 20403046 oplyses nærmeste forhandler. 

 

En typisk norditaliensk dagligvin, som er lavet for at tilfredsstille et stort publikum. Farven er rubinrød, og der er duft af brombær og støvlelandets mange krydderier. En fin ledsager til pastaretter, grillede grøntsager og charcuteri.

 

Importør: Fortium Wine, Hinnerup

 

Domaine Brusset, 2017 Laurent B, Côtes du Rhône ACRC, Gigondas, Cairanne, Frankrig – Kampagnepris 88 kr.

 

Vingården er placeret som én af de fem bedste producenter i Gigondas, ”probably the best” som skuespilleren Mads Mikkelsen siger. Vinen her har en tæt og dybrød farve og et præg af modenhed og koncentreret smag af bær og krydderipeber med en lang frugtiøs eftersmag. Et gyldent resultat af en sammensmeltning af Grenache, Syrah, Mourvèdre og Cinsault druer.

 

Importør: Sigurd Müller Vinimport, Aalborg

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…