De røde partier raser over regeringens finanslov, men efter en masse larm ender det med rødt forlig – bortset fra én stor ting

Hovedindholdet i regeringens forslag til finanslov er nu bekendt.

 

Det har udløst rasende reaktioner fra de røde partier på især ét punkt: Regeringen gør ikke nok på børneområdet hedder det.

 

De lige så røde pædagoger er også fulde af harme og går forrest med krav om flere penge til børneområdet.

 

Mette Frederiksens røde venner henviser til hendes løfte før valget om, at hun ville være ”børnenes statsminister”.

 

Socialdemokratiet fremlagde dengang et børneudspil på 18 punkter. Blandt andet flere uddannede pædagoger i daginstitutioner, flere tvangsfjernelser og bedre vilkår for plejefamilier.

 

Især kravet om flere pædagoger tegner til at blive en absolut mærkesag for de røde partier. Fra SF lød i valgkampen kravet om ”minimumsnormeringer” i daginstitutionerne – og det blev kraftigt bakket op af Enhedslisten.

 

Flere penge til børn

Regeringens forslag til finanslov lægger da også op til at give flere penge til børneområdet. Men det beløb, den vil afsætte, er langt fra nok for resten af rød blok.

 

Her er man også meget utilfredse med, at regeringen kun taler om 2,1 mia. kr. i en ”forhandlingsreserve”.  Det er jo et noget flydende begreb, og derfor lyder nu kravet fra regeringens venner om mere forpligtende udmeldinger.

 

Især SF og Enhedslisten noterer sig, at regeringen ikke lover minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Det var ellers et stort slagnummer for de to partier i valgkampen.  Minimumsnormeringer vil sige et mindstekrav til, hvor mange børn der høst må være per voksen ansat.

 

Men foreløbig lover regeringen altså kun, at man kan forhandle om dette, og at der er afsat en forhandlingsreserve på 2,1 mia. kr., der kan gå til dette formål – eller til andre formål, afhængigt af, hvad man kan blive enige om.

 

Børn eller ”Arne”?

Venstrefløjen og De Radikale vil komme under meget hårdt pres på pædagogerne, som er en stærk pressionsgruppe derude på venstrekanten.

 

Også Socialdemokratiet mærker presset fra pædagogerne. Men det store regeringsparti har også en række hensyn, man skal tage.

 

For Socialdemokratiet er det således helt afgørende, at man får landet en aftale om ”Arne” – altså om tidlig pension for nedslidte. Partiet vil givetvis prioritere penge til dette formål over minimumsnormeringer i daginstitutionerne.

 

Så der er basis for en hel del bøvl og ballade i rød blok omkring finansloven.

 

De blå partier

Vil det ligefrem ende med, at Mette Frederiksen opgiver at lave et stort finanslovsforlig med de røde (bortset fra De Radikale) og i stedet forsøger at forhandle sig til rette med de blå partier om et finanslovsforlig?

 

Det er givet, at regeringen må forsøge at lave aftaler med de borgerlige på centrale områder – for eksempel pension for de nedslidte.

 

Men den har næppe lyst til at havne i den ballade, som Helle Thorning-Schmidt røg ud i, da hun sendte de røde partier ud i kulden i forbindelse med finanslovsforhandlinger og skattereform og i stedet lavede forlig med de borgerlige.

 

Mette Frederiksen vil gøre meget for, at hun ikke havner i en situation, hvor hun står med hatten i hånden over for de borgerlige, fordi hun er afhængig af deres stemmer for at hive finansloven hjem.

 

Fra Thornings trængsler ved hun, at de blå partier med Venstre i spidsen vil tage sig særdeles godt betalt, hvis regeringen har brug for deres stemmer i forbindelse med finansloven.

 

Det ville betyde, at hun fra start stod i en svaghedsposition over for de borgerlige.

 

Gunstige betingelser for Mette F.

Så det er usandsynligt, at Mette Frederiksen i år vil lægge op til et stort finanslovsforlig med de blå partier.

 

Hun vil søge at lempe mest muligt af regeringens finanslovsudspil igennem med indrømmelser til de røde. Men hun kan altid bruge truslen om, at hun jo kan gå til de blå, hvis de røde er urealistiske i deres krav.

 

Så sammen med venstrefløjen og De Radikale vil regeringen sende flere penge til velfærd, uddannelser, daginstitutioner, grøn forskning, styrkelse af SKAT og sygeplejersker. Men bare ikke så mange penge, som vennerne kræver.

 

Efter den obligatoriske larm i finansforhandlingerne vil Mette Frederiksen sidde urokket tilbage i statsministerens stol.

 

Hun har i denne omgang gunstige betingelser for at kunne give tilstrækkeligt med udgiftskrævende indrømmelser til de røde til, at de går med. Det offentlige overskud og det økonomiske råderum er usædvanlig stort her og nu. Og så hæver man skatter og afgifter oveni.

 

Mette har et stort problem med Arne

Men hun står over for et stort problem med den tidlige pension til nedslidte.

 

De tanker, som regeringen hidtil har fremlagt om dette, hænger overhovedet ikke sammen. Der er stor uklarhed om, hvilke grupper der skal have adgang til tidlig pensionering. Og der er lige så stor uklarhed om, hvor mange penge man vil bruge til formålet – og hvor disse penge skal hentes.

 

Her kan regeringen ikke hente sit flertal til venstre. Den vil heller ikke have lyst til at gøre forsøget. For dermed er der udsigt til, at de borgerlige vil rulle reformen tilbage ved først givne lejlighed.

 

Socialdemokratiet vil lægge stort pres på Dansk Folkeparti for at få dem med i et forlig.

 

Så den fremrykkede pension er en oplagt kandidat til at skabe drama på Christiansborg i de kommende måneder.

 

Foreløbig har Socialdemokratiet ikke engang turdet at fremlægge et konkret forslag. Man sejlede igennem valgkampen med yderst tågede løfter.

 

Nu kommer sandhedens time for Mette Frederiksen omkring pension for de nedslidte. Her kan hun ikke klare sig med sine røde venner. Og hun kan få svært ved at få blå støtte.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…