De partier, der har åbnet Danmark for muslimsk indvandring, bør undskylde for deres historiske svigt af Danmark 

Arkivfoto: Privat

Af. Fhv. MF. Martin Henriksen. Medlem af Dansk Folkepartis Hovedbestyrelse 

 

Forleden iværksatte dansk politi en omfattende og koordineret politiaktion flere steder i landet. Baggrunden for aktionen var mistanke om forberedelse af et muslimsk terrorangreb. Det er rystende og sygt, at nogen vil terrorisere det land, som de frivilligt har valgt at bo i.

 

Vi bør være klar over, at vores land bogstaveligt talt er under angreb fra muslimske ekstremister, som finder deres inspiration til terror i jihad og islam.

 

Det er den virkelighed, som den muslimske indvandring og naive politikere har skabt. Jeg mener, at politikere og partier, som har modarbejdet mange nødvendige stramninger bør stå ved deres ansvar, og sige undskyld til Danmark for deres historiske svigt.

 

Der er naturligvis forskellige grader af skyld og ansvar. Dem, der udfører eller som planlægger terror har naturligvis det direkte ansvar. Men partier som De Radikale og Enhedslisten må stå ved at deres konsekvente ønske om bare at øge indvandringen ved enhver lejlighed også spiller en rolle, ligesom de partier, som historisk har været og er regeringsbærende også må stå på mål for at de i perioder har haft ansvaret for vidtgående lempelser af Danmarks udlændingeregler, og til tider har modarbejdet og stemt imod mange nødvendige udlændingestramninger.

 

De partier, som har sat konventioner og politisk korrekthed før vores nationale behov må stå ved de konsekvenser, og den virkelighed, som deres politiske modstand har været med til at skabe. Og de partier, som har modarbejdet samtlige stramninger har naturligvis et endnu større ansvar. At den enkelte terrorist har et personligt ansvar fjerner ikke det ansvar som mange politikere har.

 

Vi skal helt sikkert rose politiets og myndighedernes indsats, men vi bør ikke rose størstedelen af det politiske system, for det politiske system har systematisk svigtet det danske folk, og har dermed bragt danske liv i fare, ihvertfald indirekte.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…