Ny bog: Danskernes værdier HAR undergået en forandring, og moderniteten ER usikker 

Hvordan har danskernes værdier udviklet sig fra 1981-2017? En ny bog indkredser en række historiske forandringer. 

 

USIKKER MODERNITET – Danskernes værdier fra 1981 til 2017 (red. af Morten Frederiksen). Hæftet. Ill. 475 sider. Vejl. pris 299,95. Hans Reitzels Forlag.  Udkom d. 28.5.2019.         

 

**** fire stjerner ud af seks 

————————————————————————————————      

USIKKER MODERNITET er en sociologisk moppedreng på 475 sider. Baggrunden for antologiens 15 kapitler er et ønske om at komme et skridt nærmere til at forstå, hvilke værdier danskerne er fælles om, og hvad der skiller dem (os!). 

 

Definition af værdier
Værdier er ikke et entydigt ord, men iflg. redaktøren Morten Frederiksen, lektor i sociologi på Aalborg Universitet, kan en minimumsdefinition være: Værdier er ikke-observerbare fænomener, som handler om, hvad der er godt og ondt, eller hvad der er ønsket og uønsket. 

 

Den Danske Værdiundersøgelse
Bogen skriver sig ind i et større forskningsprojekt med betegnelsen Den Danske Værdiundersøgelse. Den blev gennemført første gang i 1981 og derefter hver niende år frem til den seneste dataindsamling i 2017. Undersøgelsen er en del af et europæisk projekt, og i hver undersøgelse optræder et stort antal spørgsmål, der er identiske, således at svarene kan sammenlignes over tid. 

 

Usikker Modernitet” kan altså fremlægge udviklingen i danskernes værdier set i lyset af de historiske forandringer, der har fundet sted siden 1981. Det seneste skud på projekt-stammen præsenteres med disse ord:   

 

”Danmark omtales ofte som et samfund kendetegnet af lykke, tillid og tolerance, hvor hverken religion eller social klasse for alvor deler befolkningen op, og hvor ligestilling, miljøbevidsthed og ikke-autoritær opdragelse er værdier, der samler de fleste. Det billede kan man imidlertid ikke tage for givet, da mange af disse værdier er forholdsvis nye, og nogle af dem endda kun findes hos en mindre del af befolkningen. I 2017 var der mange danskere, der var mindre lykkelige og mindre tillidsfulde, end de var blot et årti tidligere.”

 

De temaer, der tages op, er bl.a.: Danskernes nationale stolthed, bekymring for indvandring, politisk deltagelse, holdninger til overvågning og miljøbeskyttelse, frivilligt arbejde, religion, medborgermoral, ligestilling og opdragelse. 

 

En række resultater
Her følger en række af de resultater, som bidragyderne er nået frem til i artikler skrevet enten alene eller i et samarbejde: 

  • Danskerne fokuserer i stigende grad på materiel og social usikkerhed 
  • Svigtende tillid til de politiske institutioner blandt dem med lavere indtægter og kortere uddannelser
  • Vi finder den største stigning i national stolthed blandt de unge og højtuddannede
  • Aktivismen synes klart mest udbredt blandt de ældre over 50 år
  • Foreningsmedlemskaber og frivillige indsatser holder sig på et overraskende højt og stabilt niveau. Der er en markant overrepræsentation af kvindelige medlemmer af de sociale og humanitære foreninger. For unge: Frivilligt arbejde fremstår som en attraktiv mulighed for at vise omverdenen, at man er en engageret og ansvarlig person
  • Den overordnede tendens er, at færre tror på Gud, og folks religiøsitet sammensættes på forskellige måder. 
  • På det seksuelle og familiemæssige område (accept af skilsmisse, abort og homoseksualitet) er udviklingen gået fra en situation, hvor der var uenighed om accept af disse tre handlinger, til en situation, hvor så godt som alle er enige om at kunne acceptere dem
  • Accept af skattesnyd er blevet mindre, og holdningen til korruption ligger som det allermindst accepterede 
  • Stigende opbakning til dobbeltforsørgerrollen, hvor kvinder er udearbejdende, og førskolebørn kommer i institution 
  • Stor forskel i livstilfredshed og lykke mellem dem, der lever i parforhold, og dem, der ikke gør. Til gunst for den første gruppe 
  • Et lille fald i generaliseret tillid afhængigt af uddannelse, indkomst og helbred 
  • Samfundsgrupper bakker i stigende grad op om nationalkonservative, anti-elitære og anti-demokratiske (sic!) værdier 

 

Som man råber i skoven, får man svar
Hvad kan almindelige mennesker bruge de sociologiske studier, analyser og konklusioner fremlagt i ”Usikker modernitet” til? Jeg bliver delvist svar skyldig. På den ene side kan en forskning, der løber over en årrække, selvfølgelig pejle sig ind på – og sandsynliggøre / dokumentere – en specifik udvikling, og det kan være nok så interessant; på den anden side vil jeg sætte spørgsmålstegn ved betydningen af en række af konklusionerne, fordi resultaterne for adskilliges vedkommende giver et temmeligt sløret billede.  

 

Som man råber i skoven, får man svar – og som man stiller spørgsmål inden for sociologien, får man også svar. De anvendte begreber og metoder er ikke neutrale – det KAN de ikke være – så i hvilken udstrækning farver terminologi og metoder resultaterne? 

 

Tre eksempler, der giver anledning til skepsis: 

 

Der tales om en europæisk flygtningekatastrofe, men der er ikke tale om flygtninge, men økonomiske migranter.

 

Den sædvanlige forvanskning af patriotisk / fædrelandskærlig, der omdøbes til nationalistisk og højreradikal. 

 

”Der er en usvækket opbakning til de offentlige systemer i forhold til skat, social sikring, domstole m.fl. (…)” (s. 34). 

 

Hm! Den påstand må hænge sammen med, at værdiundersøgelsen slutter i 2017 og dermed ikke omfatter de seneste år skatte-skandaler.

 

Læsere, der har fulgt med i retssagen mod historiker Lars Hedegaard, har heller ikke mere ubetinget tillid til domstolene.   

 

Men én ting står fast: Værdierne HAR undergået en forandring, og moderniteten ER usikker. Eller i hvert fald OPLEVES den usikker af mange mennesker.  

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…