Danmark kan godt melde sig ud af Menneskerettighedskonventionen og gøre os fri af Domstolen, siger juraprofessor

Den stærke indvandring til Danmark og det øvrige Vesteuropa har sat internationale konventioner til debat.

 

Det har der været to markante eksempler på.

 

Meld os ud af Flygtningekonventionen og luk grænserne

Obaidul Karim Khan, der er businesskonsulet, satte mandag venstrefløjsavisen Information på den anden ende med et debatindlæg med disse budskaber:

 

Danmark kan ikke i længden klare de store tilstrømning. Derfor bør Danmark gøre som Japan og lukke grænsen. Der skal et totalt stop for permanente opholdstilladelser og retten til familiesammenføringer skal fjernes. Endelig bør Danmark træde ud af FN’s Flygtningekonvention.

 

Formålet med  konventionen var oprindelig at beskytte fordrevne mennesker inden for Europa. Men denne geografiske begrænsning blev ophævet i 1967, skrev Karim Khan.

 

Det har bidraget til en massiv tilstrømning, som Europa ikke kan magte.

 

“Konventionen har også et andet problem: Den hjælper de ressourcestærke, der kan betale menneskesmugleren for at rejse til Europa, men efterlader de svageste tilbage i nærområderne,” skrev Karim Khan.

 

Informations venstreorienterede læsere kom helt op i det røde felt med ord som “vanvittig”, “menneskefjendsk”, “satire”.

 

Men mange andre er enige med Karim Khan: Danmark kan ikke klare den store tilstrømning af asylansøgere og familiesammenførte. Hverken kulturelt eller økonomisk.

 

Derfor er der et voksen de behov for at diskutere Danmarks tilslutning til de internationale konventioner.

 

Det fremgår også af et andet markant indlæg.

 

Det drejer sig om Menneskerettighedskonventionen.

 

Det er skrevet af juraprofessor, Mads Bryde Andersen, i Berlingske 2.3 med overskriften:

 

“Juridisk kan Danmark godt melde sig ud af Menneskerettighedskonventionen”.

 

Juraprofessor sætter Menneskerettighedskonventionen på dagsordenen

 

Menneskerettighedskonventionen har udviklet sig til et problem for Danmark og andre europæiske lande.

 

Det bunder ikke i en modstand mod menneskerettighederne. Alle bakker op om Grundlovens frihedsrettigheder.

 

Men Menneskerettighedskonventionen er blevet et problem, fordi den fortolkes meget aktivistisk af Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.

 

Det betyder, at Domstolen har udviklet en en mildt sagt meget selvstændig og aktiv rolle i fortolkningen af konventionen.

 

Det kan Menneskerettighedsdomstolen gøre fordi den er frit i luften svævende og kan gøre stort set som det passer dommerne.

 

De er ikke forankret i et nationalt demokrati som de danske domstole er det.

 

Domstolen blander sig i en række administrative småting som opsætning af paraboler og caféstøj, skriver Mads Bryde Andersen.

 

Og hvad der er langt værre, så blander domstolen sig også i ret grundlæggende politiske anliggender.

 

Domstolen tvang såleds i 2006 Danmark til at fjerne eksklusivaftaler på arbejdsmarkedet.

 

Og i 2016 blev Danmark dømt til at fjerne den vigtige 26-års regel i udlændingepolitikken, som et stort flertal stod bag.

 

Derfor er der et stort behov for flytte den dømmende mafgt væk fra den internationale Menneskerettighedsdomstol tilbage til de nationale, danske domstole.

 

Det kan man kun gøre ved at melde sig ud af Menneskerettighedskonventionen.

 

Gør man det, så er man ikke længere underlagt Domstolen i Strasbourg.

 

Magten er givet tilbage til det danske folketing og danske domstole.

 

Hvis man ikke bryder sig om at være helt meldt ud af Menneskerettighedskonventionen, så kan man melde sig ud og derefter melde sig ind igen.

 

Dermed får man muligheden for at tage en række forbehold der fjerner eller svækker Domstolens magt over Danmark.

 

Andre lande tog allerede sådanne forbehold da de tilsluttede sig konventionen.

 

Der kommer uden tvivl opgør med konventionerne i Danmark og andre europæiske lande.

 

Det er ikke sikkert det sker ved at man formelt træder ud.

 

I første omgang sker der det, at de enkelte lande i langt højere grad gør som det, de mener tjener befolkningerne bedst.

 

Flere lande har øget grænsekontrollen, selv om det stred mod Schengen.

 

Det samme vil sandsynligvis ske med konventionerne.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…