Selvom Japan med omkring 127 millioner indbyggere i øjeblikket rangerer som Verdens tredjestørste økonomi efter USA og Kina, er det stort set et lukket land for flygtninge.
De er rent ud sagt ikke velkomne i Solopgangens Land, men det har den såkaldte verdensopinion ikke taget synderligt notits af.
Det endda på trods af, at Japan den 1. januar 1982 underskrev FN’s Flygtningekonvention fra 1951 med de samme forpligtelser, som Danmark har til at tage imod flygtninge.
Har i de seneste syv år givet asyl til 154 personer
I de seneste syv år, det vil sige perioden fra 2012 og til og med 2018 har i alt 59.513 personer søgt asyl i Japan.
Af dem fik langt under en hundrededel eller blot i alt 154 personer asyl.
Alene i 2018 blev der ud af 10.493 asylansøgninger givet asyl til blot 42 personer.
Dertil kommer, at asylansøgere i Japan lever en kummerlig tilværelse.
Der er ingen eller kun meget lidt bistand fra regeringen, ligesom asylansøgere selv skal sørge for husly med det resultat, at mange af dem i perioder lever som hjemløse, fremgår det af en DR-reportage fra april 2016.
Men Danmark kritiseres hårdt for sin asylpolitik
Med en befolkning på små seks millioner indbyggere, og med en placering som nummer 37 på den økonomiske verdensrangliste ser situationen helt anderledes ud i Danmark.
Her har i alt 63.838 personer i den nævnte syv års-periode søgt asyl i Danmark.
Af dem fik over halvdelen eller i alt 34.851 bevilget asyl.
I 2018 modtog Danmark 3.559 asylansøgninger, og der blev givet asyl til i alt 1.652 personer.
Medens de små 64.000 asylansøgere i løbet af disse syv år har fået deres sag behandlet, har de alle haft tag over hovedet i velorganiserede asylcentre med alle moderne bekvemmeligheder.
De har været sikret mad hver dag, og de har fået lommepenge til deres daglige fornødenheder.
Alligevel hænges Danmark ud, medens der er tavshed om Japan.
Nogle danskere bidrager ivrigt til at nedgøre Danmark
Der kan være mange grunde til, at opmærksomheden er rettet mod Danmark, medens Japan i al ubemærkethed flyver under radaren.
En af grundene er utvivlsomt, at nogle danskere gør, hvad de kan, for at svine deres fædreland til internationalt.
En af dem er den tidligere radikale Minister for Udvikling i Helle Thorning Schmidts regering, Christian Friis Bach.
I forbindelse med vedtagelsen af paradigmeskiftet, kunne man i en artikel i mediet Euronews under overskriften ”Det europæiske race mod bunden – menneskerettighedsforkæmpere kritiserer den nye danske migrationslovgivning” om paradigmeskiftet i Danmark blandt andet læse:
I en erklæring sendt til Euronews skriver Christian Friis Bach, generalsekretæren for Dansk Flygtningehjælp, at han var “trist” over at høre nyheden om den parlamentariske beslutning.
”Vi er kede af at se, at Danmark deltager – og sommetider faktisk sætter sig selv på førersædet- i det europæiske race mod bunden, når det gælder om at begrænse rettighederne for asylansøgere og flygtninge,” skrev han og fortsatte:
”Flygtninge, der har modtaget asyl i Danmark, bør ikke leve et liv i konstant usikkerhed og bekymre sig om at miste deres opholdstilladelse. Deres ophold i Danmark skal være sikkert og værdigt, så de kan bygge grundlaget for en lys fremtid for sig selv og deres børn, og om denne fremtid kan være i Danmark eller i deres hjemland.”
Europas hårdeste krav til asyl og familiesammenføring
I den britiske avis The Guardian førte en anden dansker den 10. juli 2018 sig frem i stor stil med tilsvining af den danske asylpolitik.
Det var Michala Clante Bendixen, som er formand for den danske afdeling af Refugee Welcome.
Under overskriften ”Danmarks anti-ghetto love er et forrædderi mod vore værdier” skriver hun i et langt indlæg blandt andet om dansk asylpolitik:
”Fokus er skiftet fra integration og inklusion til en ny strategi for at holde migranter ude. Først: fortæl dem, at de ikke er velkomne. Hvis de ikke lytter, kan du prøve at forhindre dem i at komme ind ved at indføre nogle af Europas hårdeste krav til asyl og familiesammenføring.
De få, der glider ind, er ikke længere berettiget til de samme sociale ydelser og rettigheder som danskere, som de havde været før. Og vi ønsker ikke, at de skal blive, så kravene om permanent ophold og statsborgerskab er næsten umulige at imødekomme. Dette hjælper også med at holde dem ude af den demokratiske afstemningsprocedure.”
Så jo, Danskere som blandt andre en tidligere radikal minister og mange andre, står klar, når det gælder om at svine Danmark til i udlandet på asylområdet.
Hvad de imidlertid glemmer at fortælle, er det faktum, at danske skatteborgere hvert år betaler 33 milliarder kroner til finansiering af tilværelsen og øvrige udgifter for ikke-vestlige indvandrere.
Det sker samtidig med, at der under de årlige finanslovsforhandlinger er diskussioner om de småbeløb, der til sammenligning med udgifterne til ikke-vestlig indvandring, kan afsættes til bedre pleje for vore egne ældre.
Ingen bekymrer sig om, at de fleste asylansøgere i Japan er uden midler og henvist til at leve på gaden, men mange bekymrer sig tilsyneladende om, at Danmark kun ofrer årligt 33 milliarder kroner på ikke-vestlig indvandring.
Sørgeligt.
Læs mere her:
https://www.dr.dk/nyheder/udland/dr-i-japan-kun-27-fik-sidste-aar-asyl-i-landet-uden-flygtninge