Efterlyst asylansøger blev grebet i butikstyveri – så kom han ufrivilligt til at give politiet en ekstra gevinst

I går havde personalet i butikken Normal, der i butikscentret Ro’s Torv i Roskilde, tilbageholdt en udenlandsk mand, som var mistænkt for at have stjålet varer fra butikken.

 

Politiet fik kontakt til en 36-årig mandlig asylansøger fra Irak, som havde stjålet en tandbørste og kosmetiske produkter til en værdi af 651 kr., som han tog med ud af butikken uden at betale. Han blev derfor sigtet for tyveri af varerne, som blev afleveret retur til forretningen.

 

Ved nærmere undersøgelse af mandens effekter fandt politiet andre varer fra to andre butikker i centret.

 

Og så kom asylansøgeren til at afsløre endnu en butikstyv

I forbindelse med en undersøgelse af, hvordan asylansøgeren var kommet i besiddelse af disse varer, blev mistanken rettet mod en 32-årig kvinde fra København K, som asylansøgeren var i selskab med.

 

Det viste sig så, at den 32-årig kvinde kl. ca. 13.15 havde været i Matas, hvor hun havde stjålet parfumeprodukter til en samlet værdi for 3487 kr., ligesom hun også kunne mistænkes for at have været i tøjbutikken Only, hvorfra hun havde stjålet tøj til en værdi af 1656 kr.

 

Hun blev derfor sigtet for de to tilfælde af butikstyverier i centret tidligere på dagen.

 

Var efterlyst af National Udlændinge Center

Den anholdte asylansøger viste sig at være efterlyst af National Udlændinge Center, hvorfor han blev frihedsberøvet og efterfølgende kørt til Nordsjælland til sagsbehandling i anledning af sin asylansøgning.

 

Begge sigtede vil høre nærmere fra politiet i anledning af butikstyverierne, skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres døngrapport.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…