Brian Mørch: En almindelig mand med mange hjertesager

Brian Mørch

Han er ret almindelig. 45 år, hedder Brian ligesom så mange andre mænd, der er født i 1970’erne, han har en kone, en søn, en datter, et parcelhus, et godt job, er vild med flæskesteg, jul, demokrati, ytringsfrihed og et ordentligt veldrevet Danmark. Han dykker gerne ned i slikskålen – mere end han er villig til at indrømme – og er frygtelig bange for at blive for tyk, så man kan ofte se ham i skarpt trav på fortove og stisystemer i Solrød og Greve.

 

Han mener, hvad mange også mener, men til forskel fra de fleste, taler han højt og de lokale medier kan regne med regelmæssige klummer, hvor han af karsken bælg fortæller læserne, hvad han mener om det ene og det andet. Og meget ofte mener han noget om halal.

 

Halal er ikke rimeligt

– Jamen, det er da ikke rimeligt, at man i et dansk supermarked ikke kan købe en kylling, der ikke er halalslagtet. Hvad skal det til for? Den slags er vel ok i Cairo, Damaskus, Beirut, Riyadh eller Teheran, men da ikke i København, Herning, Esbjerg eller Kerteminde, siger Brian Mørch og fortsætter:

 

– Jeg har stor respekt for dansk erhvervsliv og deres muligheder for at tjene penge Ingen tvivl om det, men noget er rivende galt, når en produktion, der vel må være beregnet til et eksportmarked, havner i danske kølediske. Der må kunne skabes vandtætte skotter.

 

– Og hvad med oksekød? Hvor meget af det halalslagtede, sendes ud i den danske detailhandel? Jeg blander mig ikke i, hvad folk helst vil have at spise, men der må være en gennemsigtighed, så forbrugerne ved, hvad de putter i indkøbskurven. Jeg undrer mig også over, hvorfor informationer om halalafgifter behandles som følsomme statshemmeligheder, er ikke rager forbrugerne. Mange fokuserer på slagtemetoden, men her i ladet skal dyr være bedøvede inden selve slagtningen, og jeg har tillid til, at det foregår ordentligt. Ellers havde dyreværnsforeningerne vel vært på banen med krav om forud.

 

Halalsagen har optaget Brian Mørch i en grad, at han sammen med en håndfuld meningsfæller stiftede Landsforeningen Non Halal, hvor han er formand, og som netop har holdt sit første offentlige møde i Fællessalen på Christiansborg, hvor MF og byrådsmedlem i Horsens Claus Kvist Hansen (DF) og historiker og forfatter Lars Hedegaard angreb halalsagen fra hver deres vinkel.

 

Besøg Landsforeningen Non Halal Danmark her: www.nonhalal.dk

 

Flygtninge skal hjem igen

Hvis man sætter sig ned og drikker en kop kaffe sammen med Brian Mørch, vil man opdage, at han mener ret meget om mange ting. Flygtninge for eksempel. Som han siger, så skal man behandle flygtninge ordentligt og sørge for, at deres primære behov opfyldes. Altså tag over hovedet, mad på bordet og først og fremmest sikkerhed Men flygtninge skal ikke gøres til indvandrere. Lige så snart, det er muligt, skal de hjem igen, for hvordan skal deres lande ellers blive genopbygget, hvis de mest ressourcestærke vil blæse på deres fædrelande?

– Mange tror, jeg kun mener noget om de fremmede og deres spiseregler. Jeg mener selvfølgelig, at dem, der er omfattet af offentlige madordninger, skal kunne sige nej tak til halal. Men jeg er meget optaget af, at vores ældre har så gode forhold, som vi kan give dem. Det kunne lige mangle andet, for det er jo dem, der har slidt og lidt afsavn for at kunne overbringe os et velfærdssamfund. De skal hverken sidde i snavsede boliger eller i snavsede bleer.

– Jeg er også optaget af, at børn, der falder lidt udenfor folkeskolens rammer, bliver samlet op. Nogle kan med lidt hjælp falde fint til i folkeskolen, og andre må der findes andre løsninger på, siger Brian Mørch.

Brian Mørch stillede op til kommunalvalget for Dansk Folkeparti i Solrød Kommune i 2017 og blev valgt ind. Nu stiller han op til folketingsvalget i Sjællands Storkreds.

Besøg Brians hjemmeside her: www.brianmorch.dk

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…