Bokser slog betjent ned – nu hulker han og trygler om lavere straf

PARIS: Det var bokseren Christophe Dettingers egen advokat, Laurence Leger, som fik udskudt sagen mod sin klient for at have angrebet to gendarmer med boksestød under en af de gule vestes mange demonstrationer.

 

Og det havde han sine gode grunde til.

 

Da bokseren første gang blev fremstillet i retten, krævede den offentlige anklager ham idømt syv års fængsel og en bøde på 100.000 euros (760.000 kroner).

 

Det fik bokseren til at bryde hulkende sammen og forsikre, at han bittert angrede sine handlinger. Der var ikke mere tale om selvforsvar, men om at han var ophidset over at se politiets håndfaste behandling af en kvindelig demonstrant.

 

En indsamling, som har indbragt et millionbeløb, har vakt røre i offentligheden. Pengene kan imidlertid kun bruges til at betale advokatbisstand. Bøden må Dettinger betale af egen lomme, og det vil blive nøje overvåget, at  det er sådan det sker.

 

En tilsvarende indsamling til støtte for sårede og kvæstede politibetjente og gendarmer indbragte et lignende millionbeløb og viser, at Frankrig er splittet i to lejre.

 

Men når sagen mod bokseren kommer for retten igen den 13. februar, håber den anklagede på mildere straf. Hans advokat har skrevet drejebogen for den angrende synder og hvis  anklagemyndigheden lytter til den grådkvalte jammer, har sagxføreren virkelig vist sig at være sin løn værd.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…