Video: Under De Gule Vestes demonstration i Paris angreb bokser betjent – nu vælter pengene ind til ham

PARIS: Bokseren Christophe Dettinger gik løs på en betjent under en de gule vestes demonstrationer i Paris.

 

Onsdag var han for rette. Men det druknede i almindelig uopmærksomhed fra franske medier.

 

Præsident Emmanuel Macron havde nemlig valgt samtidig at forlade sit topsikrede Elysée Palæ for at vove sig til omegnskommunen Creteil for at hylde franske mestre i basketball.

 

Et lille hundrede gule veste havde opsporet mødestedet, men det var en smal sag for sikkerhedsvagterne at holde dem og deres faner og plakater på afstand af statschefen.

Bokseren kaldte det selvforsvar

I retten forsvarede Detttinger, der har et dobbelt fransk messterskab i let sværvægt, sig med, at det var i selvforsvar, han havde ramt to gendarmer med hårde hooks.

 

En påstand, som er svær at fæste lid til, når video-optagelser viser, hvordan gendarmerne er på retræte og værger sig bag deres skjolde.

 

Så anholdelsen af bokseren blev opretholdt, og han blev sat i varetægtsarrest.

 

Men Bettinger savnede ikke støtte fra sine gule medkæmpere. På mindre end 48 timer havde de indsamlet 120.000 euros fra 8.000 bidragydere. Derefter besluttede de at standse offentliggørelsen af, hvad der fortsat indløb af bidrag til støtte for bokseren og hans familie.

 

Vi er de seriøse og sande franskmænd, sagde en talsperson for de gule veste.

 

Mærkeligt at tale om støtte i en så alvorlig sag, kommenterede premierminister Edouard Phillippe.

 

Hvis et par boksestød kan indbringe så meget, hvad kan man så ikke forvente, hvis der samles ind til støtte for en dræbt politimands efterladte, sagde en deputeret fra Nationalforsamlingen. Det vil blive alle indsamlingers moder.

 

Dommen afsiges først 13. februar. Indtil da vil bokseren sidde fængslet.

a

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…