Islam har frit løb:
Mindst tre steder i Sverige gjalder muslimsk bønnekald. Der bliver kaldt til bøn i mosskeen som i et muslimsk land.
Svenskerne må finde sig i at høre den messende stemme på arabisk, der råber “Allahu akbar”, som betyder: Allah er størst.
Et stort flertal af svenskerne vil have et forbud mod muslimsk bønnekald fra minareter på moskeer i Sverige.
Svensk TV, SVT, har stilet spørgsmålet: Mener du, at bønnekald i Sverige skal forbydes eller mener du, at det ikke skal? 60 procent vil have et forbud. 28 procent vil ikke have et forbud.
Men det preller af på svenske politikere. Igen og igen får islamisk bønnekald grønt lys i Sverige.
I de kommunale byråd er der flere gange gjort forsøg på at få sat en stopper for bønnekald. Men hver gang har forsøgene lidt skibbrud.
Denne gang i Karlskrona. (sverigesradio.se)
Sverigedemokraterne havde fremsat forslag om ændring af politivedtægten, der i sin enkelhed lyder : “Ingen religiøse udråb må udføres i det offentlige rum”.
Det ville én gang for alle, have sat en stopper for de rungende islamiske proklamationer ud over byen.
Men i stedet har moskeen i Karlskrona nu alle de tilladelser som behøves, både fra politiet og kommunen.
Så sandt at det er pinligt
En af dem der stemte imod Sverigedemokraternes forslag, Börje Dovstad (L), kom med en særdeles interessant begrundelse : “Jeg syntes at religionsfrihedens afvejninger og begrænsninger hører hjemme i Rigsdagen. Vi kan ikke have en religionsfrihed i Karlskrona, og en anden et andet sted”.
Danske politikeres argumentation gennemhullet
Börje Dovstad’s argumentation er indlysende rigtig.
Dermed udstiller og underminerer det også danske politikeres argumentation, der altid automatisk er, at den slags beslutninger skal træffes lokalt.
For sådan lyder det igen og igen uanset om det gælder halalmad i vuggestuer og børnehaver, kønsadskilt svømning, bygning af moskeer, bederum på arbejdspladser og uddannelsessteder, samt minareter og bønnekald.
Det er ansvarsforflygtigelse. Lokalpolitikerne lades i stikken overfor lokalt kulturradikalt og islamistisk pres, hvor islamofobi- og racismestemplet altid hænger over hovederne, og lokalbefolkningen lades i stikken, når der tages beslutninger ud fra snævre kortsigtede økonomiske hensyn.
Også hele den danske befolkning lades i stikken. Spørgsmål der omhandler islamiseringsgraden af det danske samfund, er så alvorlig og afgørende, at de bør træffes i Folketinget, og være generelt gældende på landsplan.
For som Börje Dovstad så rigtigt påpeger, så kan man da ikke have en religionsfrihed et sted i landet, og en anden religionsfrihed et andet sted i landet.