Migranter sigtet for voldtægter af piger ned til 10 år – nu betaler vi prisen for elitens uansvarlige indvandringspolitik

Asyansøgere kommer til Finland (Arkivfoto fra 2017)

Engelske byer som Rochdale, Oxford og ikke mindst Rotherham er i de seneste år blevet herostratisk berømte, efter at det er kommet frem, at der i disse byer har eksisteret omfattende netværk af næsten udelukkende muslimske mænd, der i årevis systematisk voldtog unge kvinder og piger ned til 11 år.

 

I alle sagerne, især igen den i Rotherham, har der været tale om en berøringsangst, hvor myndighederne – politi og socialarbejdere – længe ikke ville lytte til rygterne og flere pigers udsagn af frygt for at blive hængt ud som racister. Der har været tale om politisk korrekthed med skræmmende konsekvenser for ofrene.

 

Masseindvandring også til Finland i 2015

Indtil for kort tid siden ville noget lignende have været tæt ved utænkeligt i Finland. I en årrække gik Finland under radaren i forhold til at modtage asylsøgere fra den tredje verden. Denne fredelige tilstand hørte op i efteråret 2015, hvor Tysklands Angela Merkel åbnede grænserne for op imod en million mennesker, ikke mindst unge mænd.

 

32.000 af dem vandrede til Finland, hvor det politiske establishment forlangte af finnerne, at de skulle tage imod med åbne arme. Hvad har denne godhed pr. stedfortræder så ført med sig?

 

Pige på 10 år gruppevoldtaget

I den nordvestfinske by Oulu med ca. 200.000 indbyggere (by og kommune) blev 16 mænd tillbage i november 2018 sigtet for omfattende seksuelt misbrug, herunder gentagne fuldbyrdede voldtægter af piger i alderen 10 (sic!) til 15 år.

 

Syv af dem blev anholdt og sigtet for gentagne gange at have gruppevoldtaget 10-årig pige, skrev Daily Mail

 

I hovedstaden Helsinki er tre mænd sigtet. Det fremgår, at samtlige mænd har rødder i den tredje verden, og at de fleste/alle kom til Finland netop i efteråret 2015.

 

Sagen er selvsagt dybt rystende indtil videre. Man må naturligvis afvente resultatet af sigtelserne, men ikke mindst på baggrund af erfaringerne fra England – hvor snesevis af mænd med baggrund i den tredje verden er blevet idømt langvarige fængselsstraffe – kan vi slå to ting fast:

 

Uansvarlig elite

For det første udviste de vesteuropæiske eliter – herunder de finske – i efteråret 2015 en uansvarlighed over for eget land og folk ved at lade grænsen stå åben og samtidig fortælle almindelige borgere, at de bare skulle tage imod. Undertegnede husker stadig alt for godt, hvordan det løb en koldt ned ad ryggen ved at være vidne til politikernes selvpåtagede magtesløshed.

 

Mænd der burde udvises

For det andet viser sagerne fra Finland – hvis sigtelserne fører til domfældelse – endnu engang, at synet på kvinder hos et rystende stort antal mænd fra især muslimsk dominerede lande er af en sådan karakter, så enhver domfældelse også burde føre til udvisning, hvis den pågældende ikke er statsborger.

 

Hvad der forlyder fra Finland, lyder afskyeligt, men med erfaringerne fra England siddende i baghovedet kan man desværre kun forvente, at der vil komme mere af den slags, så længe de vesteuropæiske politikere befinder sig på dødemandskurs.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…