En 26-årig mand gik tirsdag amok med en sabel og brandbomber på en finsk erhvervsskole, der ligger i et indkøbscenter og dræbte en ung kvinde og sårede ti andre.
Angrebet fandt sted i byen Kupio, der ligger i den centrale del af det østlige Finland.
Ifølge øjenvidner trængte manden bevæbnet med et sværd ind i et klasseværelse og gik direkte til angreb på en ung kvinde.
”Manden huggede sværdet i kvindens hals og stak hende i maven,” fortæller et øjenvidne til avisen Keskiuomalainen.
Andre vidner fortæller til finsk presse, at han desuden antændte medbragte brandbomber.
Politiet skød og sårede manden under anholdelsen
Udover en sabel var den 26-årige mand også bevæbnet med et skydevåben.
Et øjenvidne beretter til avisen Hufvudsstadbladet, at han så en person i mørkt tøj bevæge sig truende mod politiet, som han forsøgte at ramme med en genstand.
”Politiet beordrede konstant et tilbagetog, men personen opgav ikke. Så hørte jeg to skud.”
Flere politibetjente og førstehjælpspatruljer skyndte sig til stedet, og øjenvidnet kunne se, at de bar en person hen til en ambulance.
Politiet: Han var bevæbnet med en sabel og et skydevåben
Ifølge politiet er der tale om en finsk statsborger født i Finland.
Den mistænkte i Kuopio-skolens overfald havde en sabel og et skydevåben, har politiet efterfølgende oplyst på en pressekonference.
Under en ransagning i den anholdte hjem fandt politiet molotovcocktails (brandbomber) og beslaglagde computerudstyr.
”Den mistænkte er en studerende, der er født i 1994,” oplyste kriminalkommissær Mikko Lyytinen på en pressekonference.
”Ifølge de foreløbige oplysninger har han ingen kriminel baggrund,” sagde Lyytinen.
Læs mere her:
https://www.hbl.fi/artikel/han-sag-nar-polisen-grep-svardmannen/
https://www.hbl.fi/artikel/valdsdad-i-kopcenter-i-kuopio-tre-skadade/