Betjent truede deltager i islamkritisk demonstration – nu er han meldt til politiet

Skærmprint Video

Alt for mange griber til politianmeldelser, men en gang imellem er det på sin plads.

 

De senere år har der været en stigende tendens på de sociale medier til at true med politianmeldelse, når man følte sig krænket af, hvad andre har skrevet. Så har racismebestemmelsen i straffelovens § 266b været et oplagt kort at trække, for det ligger i krænkelsesbestemmelsens formulering, at det er elastik i metermål og truslen om anmeldelse har derfor lukket munden på mange.

 

I Trykkefrihedsselskabet har vi siden selskabets start for snart 15 år siden kæmpet indædt for at få § 266b ophævet: den er et demokratisk misfoster og en skamplet på vores ytringsfrihed, og den tiltagende brug af bestemmelsen til at true hinanden med anmeldelse for at ytre sig direkte er ikke bare en uskik – det er direkte skadeligt for vores demokratiske dannelse og den frie meningsudveksling.

 

Man skal i det hele taget have meget tungtvejende grunde til at indgive politianmeldelse mod andre, og det er af indlysende årsager ikke noget Trykkefrihedsselskabet har befattet sig med.

 

Betjent truede demonstrant

Men der er en grænse for, hvad vi som borgere skal finde os i, og den grænse ramte vi, da en af de betjente, der var sat ind for at sørge for ro og orden i forbindelse med Hizb ut-Tahrirs demonstration og fællesbøn på Christiansborg Slotsplads den 22. marts, truede en fredelig moddemonstrant med at indberette ham til de sociale myndigheder, fordi han havde taget sin 8-9 årige søn med til demonstration.

 

Det er ikke bare et klokkeklart brud på forsamlingsfriheden, som jo også gælder børn, den pågældende betjent misbruger også sin stilling til at true en demonstrant på grund af hans fredelige deltagelse i en lovlig demonstration.

 

Derfor klagede Trykkefrihedsselskabet forleden til politiet over betjentens krænkelse af forsamlingsfriheden og anmeldte ham samtidig for at misbruge sin stilling efter straffelovens § 150. Det er et voldsomt, men også nødvendigt skridt, for vi ser desværre flere og flere angreb på vores ytringsfrihed fra både politikere og embedsværk, og det er derfor helt afgørende, at vi reagerer prompte, når overgreb på vores grundlæggende rettigheder finder sted.

 

Og denne sag er så meget mere alarmerende, fordi den kommer så kort tid efter, at Socialtilsynet meddelte debattøren og forfatteren Jaleh Tavakoli, at man ville tage plejetilladelsen til hendes 8-årige plejedatter fra hende og hendes mand, fordi hun havde deltaget i den offentlige debat og havde delt en henrettelsesvideo på Facebook.

 

Selvom Københavns Politi efterfølgende har meddelt, at man ikke vil gøre alvor af betjentens trussel, så ændrer det ikke ved, at en embedsmand i funktion, i uniform, forsøger at true en demonstrant fra at udøve sin grundlovssikrede ret til at demonstrere – oven i købet ved at fælde dom over hans forældreevne og true med at få hans søn fjernet.

 

Det har efterfølgende vist sig, at den pågældende betjent har ytret sig ekstremt negativt om indvandringskritiske partier, ud fra en venstreorienteret holdning. Det er han i sin fulde ret til, men det må høre hans fritid til.

 

Hans ejendommelige adfærd under demonstrationen mod de rabiate islamister i Hizb ut-Tahrir rejser en mistanke om, at han har blandet sin politiske observans ind i udøvelsen af sit hverv. Det er svært at forklare hans utilstedelige trusler mod fredelige demonstranter på anden vis.

 

Det har efterfølgende vist sig, at den pågældende betjent er stærkt venstreorienteret og ekstremt kritisk over for indvandringskritiske partier. Det er han i sin fulde ret til, men det må han være i sin fritid og han skal ikke blande sin politiske observans ind i udøvelsen af sit hverv. Der er desværre meget, der tyder på, at det netop er hans politiske modvilje mod de demonstranter, han har skullet passe på, som har motiveret hans utilstedelige adfærd.

 

Om det også er mere eller mindre skjulte politiske motiver, der ligger bag Socialtilsynets påtænkte afgørelse om at fjerne Jaleh Tavkolis plejedatter, er uklart, for vi kender ikke navnene på de sagsbehandlere, der har truffet afgørelsen. Men det er meget påfaldende, at det udelukkende er Jaleh Tavakolis virke som samfundsdebattør, der er omdrejningspunktet for den påtænkte afgørelse og ikke familiens evne til at skabe kærlige og trygge rammer for deres plejedatter.

 

Under alle omstændigheder demonstrerer de to sager embedsværkets forsøg på sindelagskontrol. Sådan må vi i hvert fald forstå det, når man kan blive truet på sine børn, fordi man deltager i den offentlige debat.

 

Det er helt afgørende, at der skrides ind over for disse tendenser, for vi har totalitære tilstande, når man ikke tør give udtryk for sine holdninger af frygt for at miste sine børn.

 

Derfor vil Trykkefrihedsselskabet følge begge sager nøje.

 

Se betjenten true familiefaderen her:

Aia Fog, Formand for Trykkefrihedsselskabet

 

www.trykkefrihed.dk

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…