Kære uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers,
Under mine fortsatte bestræbelser på at forsvare Danmark mod den muslimske fundamentalisme og radikalisering har jeg siden 2010 skrevet utallige gange til dine to seneste forgængere om nødvendigheden af at forbyde adgang til Danmark for muslimske imamer, uanset om disse imamer er kategoriseret som moderate eller radikaliserede.
Som du sikkert ved, er intet som helst politisk initiativ blev taget for at dæmme op for den negative indvirkning, som den kontinuerlige tilstrømning af udenlandske imamer har på regeringens integrationsindsats.
Vi bruger milliarder af kroner på at bekæmpe radikalisering af vores muslimske unge igennem adskillige ministerier, regioner, kommuner, skoler, institutioner, politiet og PET, mens vi intet gør ved selveste kilden af de radikaliserende kræfter.
Der findes kun to etniske danske imamer i Danmark og ikke en eneste danskfødt imam af anden etnisk baggrund. Alle imamer har opnået deres stilling igennem en af de utallige fundamentalistiske skoler rundt om i den muslimske verden eller andre tvivlsomme institutioner. Vi har ikke i landet en eneste højtuddannet imam, hverken i et almindeligt samfundsfag eller i forhold til religion.
Problemet med radikalisering er ikke begrænset til de imamer, vi har i landet. Det ægte problem stammer fra det store antal imamer, som får lov til at besøge landet under hele ramadan (den muslimske fastemåned) og prædike løs i næsten alle 160 moskeer i Danmark. Under deres virke her hjernevasker de vores muslimske unge med alt, hvad det ikke foreneligt med vores værdier, da disse imamer intet aner om danske værdier, love og kultur.
Selv de såkaldte moderate danske imamer, vi har i landet, oplever et stort tilbageslag hvert år lige efter ramadan, fordi de ser deres moderation arbejde gennem de foregående 11 måneder blive reduceret til næsten ingenting, og de må starte forfra med deres arbejde på at forene islam med det danske livs vilkår og miljø.
Kilden til radikalisering er således først og fremmest de imamer, som hver ramadan kommer fra udlandet, samt de herboende imamer, som er ikke opvokset under normal danskhed, danske værdier og kultur, samtidigt med deres mangel på en høj, samfundsorienteret uddannelse. En sådan situation sætter en konstant bremse på alle integrationsbestræbelser, og den danske, muslimske befolkning kommer fortsat til at leve i et parallelsamfund.
Så længe vi tillader fremmede imamer at prædike i Danmark under ramadan, vil konflikten med ikke-integrerede muslimer fortsætte med at vokse, og moskeerne bliver ikke andet end fabrikker for mere muslimsk fanatisme og radikalisering.
