Ny film: AVENGERS: ENDGAME – På tidsrejse med superhelte

*** 3 stjerner ud af 6

 

Det amerikansk ejede Marvel Comics udgiver tegneserier, der danner baggrund for en række film om berømte superhelte såsom Spider-Man, X-men, De Fantastiske Fire og Captain America. I dag er Marvel en af verdens største tegneserievirksomheder og med mere end 5000 forskellige figurer skabt siden 1939 tales der ligefrem om Marvel-universet.

 

I marts 2019 blev der blændet op for  “Captain Marvel” med en kvindelig superhelt i hovedrollen, og nu kommer så AVENGERS: ENDGAME, der er det fjerde kapitel i Avengers-sagaen. Historien er fortalt i ikke mindre end 22 indbyrdes forbundne film, og som titlen antyder, er vi kommet til det endelige opgør.

 

Genremæssigt kan filmene placeres som en blanding af action, science fiction, eventyr og stjernekrig.

 

Handling
Det er lykkedes Thanos (Josh Brolin) at udslette halvdelen af alt liv i universet.  I destruktionsprocessen har adskillige Avengers måttet lade livet, og de tilbageværende superhelte m/k må nu beslutte sig for, om der er noget at stille op mod ondskaben.
  Det er der selvfølgelig, også selv om prisen skal vise sig at blive høj undervejs.  

 

En rigtig drengerøvsfilm

”Avengers: Endgame” er en rigtig drengerøvsfilm, og dermed er hovedmålgruppen også angivet. Smæk for skillingen er der, og det er ganske utroligt, hvad der kan kreeres i et computerunivers anno 2019. Ligesom nr. 21 i rækken er også denne Marvel-film et billedorgie af special effects og spækket med stjerneskuespillere. Selv Robert Redford og Tilda Swinton er der blevet plads til i små biroller.

 

Hollywood-barometer

Når jeg, der nok er placeret næsten så langt fra målgruppen, som tænkes kan, alligevel går til pressekørsel på Marvel-filmene, er det fordi de er interessante som Hollywood-barometer: Tematik og personportrættering giver en idé om det aktuelle, dominerende værdihierarki. Således er multikulturalisme, trofasthed, udholdenhed, kærlighed og selvopofrelse på plussiden, og de mandlige superhelte får nu kamp til stregen af de kvindelige. Det er åbenbart helt slut med stærke, handlekraftige mænd som beskyttere af svage kvinder, lader det til.  

    I den sammenhæng er det lidt tankevækkende, at mandeskildringen (især Thor-skikkelsen spillet af Chris Hemsworth) ofte er toppet op med en god portion afvæbnende humor og ironisk distance til egne superevner – hvorimod de kvindelige helte går fri af den samme udlevering til latteren.

  En afspejling af den radikalfeministiske, identitets-politiske, metoo-tid – eller ser jeg monstro bare syner?

 

Længde:  181 minutter

       

Læs også
Filmanmeldelse af “De frivillige”: Magt, mænd og moral
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…