Asylansøgere lyver i stor stil om deres alder- det har de et helt specielt formål med

Asylansøgere i Sverige siger de er uledsagede børn (arkivfoto fra Nyheter idag)

Umiddelbart virker det underligt, at en voksen asylansøger seriøst kan prøve at bilde myndighederne ind, at vedkommende er et barn.

 

Der er dog den mening med galskaben, at enlige asylansøgere registreres børn, hvis de er under atten år.

 

Altså som uledsagede mindreårige asylansøgere, hvilket giver dem mange fordele i forhold til voksne asylansøgere, og det ved de alt om, inden de overhovedet har sat deres ben i her landet.

 

Voksen asylansøger forsøger at svindle i stor stil

De danske myndigheder er opmærksomme på problemet, og afslører gang på gang, at voksne asylansøgere forsøger at lyve sig under atten år.

 

Forsøgene på svindlen er så omfattende, at ikke færre end 400 asylbørn siden 2017 er blevet bedømt til at være voksne.

 

I alt er 565 asylbørn siden 2017 blevet aldersundersøgt, og af dem blev de lidt over 70 procent vurderet til at mellem 18 og 19 år, oplyser Udlændingestyrelsen til Jyllands-Posten.

 

Undersøgelserne sker ved, at retsmedicinere ved hjælp af røntgen af tændernes og håndens knogler samt en generel undersøgelse af kroppen bedømmer alderen.

 

Herefter kommer de så med et spænd på mellem for eksempel 18 – 19 år eller 16 – 18 år, fremgår det af Jyllands-Postens oplysninger.

 

Lang over halvdelen af de uledsagede asylbørn er over 15 år gamle

Når der sløres så mange, skyldes det, at langt over halvdelen udgøres af asylansøgere i alderen 15 – 18 år.

 

I femårs-perioden 2016 – 2018 søgte i alt 1.889 såkaldt uledsagede asylbørn om flygtningestatus i Danmark.

 

Tre fjerdedele af dem eller i alt 1.434 var mellem 15 og 18 år gamle og heraf udgjorde unge fra Afghanien, Marokko og Eritrea over lidt over halvdelen med i alt 795 asylansøger i den pågældende alder.

 

Store fordele ved status som uledsaget asylbarn

Uledsagede asylbørn skal som udgangspunkt opfylde samme krav som alle andre for at få asyl.

 

Men her hører ligheden også op.

 

Uledsagede mindreårige asylansøgere anbringes på børnecentre med ekstra personale.

 

Her får de ifølge Dansk Flygtningehjælp udpeget en personlig repræsentant, der skal varetage deres interesser og støtte den under asylsagens behandling og eksempelvis være til stede.

 

Den helt store fordel ved få status som uledsaget mindreårig asylansøger er også, at vedkommende helt automatisk får stillet en advokat til rådighed ved afslag på asyl.

 

Desuden kan annulleres, hvis den mindreårige på grund af familiemæssige forhold vil være i en nødsituation ved tilbagekomsten.

 

Druk og slagsmål og knivstikkeri på børneasylcentre

Når udtrykket mindreårig bruges, er det værd at holde sig for øje, at der som nævnt for langt over tre fjerdeles vedkommende er tale om teenagere og unge mænd i alderen 15 – 17 år.

 

Og det præger de såkaldte børneasylcentre.

 

Her i avisen har vi blandt andet tidligere skrevet om det nu nedlagte børneasylcenter i Vestervig i Sydthy.

 

Centres beboere holdt med jævne mellem det lokale politi travlt beskæftiget på grund af slagsmål og knivstikkerier mellem berusede grupper af uledsagede mindreårige asylbørn.

 

Ved en enkelt lejlighed havde voldsomhederne været så omfattende, at personalet måtte flygte og barrikere sig i sikkerhed på første sal.

 

Ikke alle er reelle flygtninge, men er sendt afsted af deres forældre

Det er langt fra alle uledsagede asylbørn, der har mistet deres forældre og er flygtet fra krig og uroligheder.

 

Udover blandt andet de mange marokkanske teenagere, der uden en chance for at få asyl udelukkende er kommet for at begå kriminalitet, er der også forældre, der helt bevidst har sendt deres børn på flugt.

 

Hvorfor var det mig ikke min bror, der blev sendt afsted?

I en rapport om uledsagede mindreårige asylansøgeres vilkår i Danmark skriver Red Barnet således blandt andet:

 

”Nogle af de børn, der ved, hvor deres forældre er, tumler med spørgsmål som: Kan jeg komme tilbage? Hvornår kan jeg komme tilbage? Hvorfor kan jeg ikke vende tilbage til min familie nu, når der er forholdsvis fredeligt i den del af landet, hvor de bor?”, lyder det i beskrivelsen, som fortsætter:

 

”Hvorfor blev jeg sendt af sted? Hvorfor var det netop mig, der blev sendt af sted og ikke min bror? Var det, fordi min far var vred på mig? Var det fordi, jeg ikke gjorde, som han sagde, dengang da…? Og hvis jeg nu ikke kan klare at få den høje uddannelse, som de forventer af mig, hvad så? Bliver de så vrede på mig, og vil de så slet ikke have mere med mig at gøre?”

 

Uledsagede flygtningebørn sendte penge hjem

Her i avisen har vi tidligere skrevet om en sag fra Norge, hvor myndighederne undrede sig over, at afghanske uledsagede flygtningebørn blev mere og mere underernærede.

 

Efter at have undersøgt sagen fandt man ud af, at de sendte deres udbetalte madpenge hjem til familien.

 

 

Det drejede sig om 1.600 kroner kontant om måneden, som nu er blevet erstattet af købekort, der kun kan bruges til mad.

 

 

Det norske justitsministerium udtalte dengang blandt andet, at:

 

 

”Vi kan ikke have et system, som gør, at familier sender deres børn alene gennem den halve verden for at skaffe penge til forældrene i hjemlandet.”

 

 

Men systemet eksisterer forsat i bedste velgående, og mange børn bliver sendt afsted på en lang og farefuld færd udelukkende med det formål at få asyl, så de kan sende penge hjem til familien.

 

Læs også:

https://jyllands-posten.dk/indland/ECE11598641/400-asylboern-er-siden-2017-blevet-bedoemt-til-at-vaere-voksne/ (Betalingsartikel)

 

https://flygtning.dk/danmark/asyl/asyl-i-danmark/uledsagede-flygtningeboern

 

https://redbarnet.dk/media/1166/uledsagede-boern.pdf

 

Her kan du læse tidligere artikler her i avisen om emnet:

https://denkorteavis.dk/2014/masseslagsmal-druk-og-brand-pa-borneasylcenter/

 

https://denkorteavis.dk/2016/uledsagede-flygtningeborn-kan-vaere-ankerborn-for-at-deres-foraeldre-og-soskende-kan-fa-opholdstilladelse-i-danmark/

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…