Arabisk mand brækkede kæben på ung kvindes kæreste, fordi han fik lyst til at voldtage hende

fOTO af den efterlyste: Politiet

Nordjyllands Politi ønsker nu offentlighedens hjælp til at få identificeret en person, som de mistænker for at have forsøgt at voldtage en 20-årig kvinde i Aalborg.

Voldtægtsforsøget fandt sted søndag d. 6. oktober 2019 kl. ca. 06:15 på et offentligt toilet i Jomfru Ane Parken ved havnen i Aalborg.

 

Den 20-årige kvinde og hendes 26-årige ven havde forinden i forbindelse med en bytur i Jomfru Ane Gade mødt gerningsmanden, som beskrives som:

A: mand, arabisk af udseende, 20-25 år, ca. 170 cm høj, muskuløs af bygning, kort sort hår (lidt længere hår i toppen), sort fuldskæg (evt. kort/trimmet skæg). Taler dansk.

 

Kl. ca. 06:00 opholdt den 20-årige kvinde, hendes 26-årige ven og gerningsmanden sig i Jomfru Ane Gade uden for restaurationerne, som alle havde lukket kort forinden.

 

Da den 20-årige kvinde skulle bruge et toilet tilbød gerningsmanden, at han kunne vise vej til et toilet. Efterfølgende gik de alle tre fra Jomfru Ane Gade til toilettet ved Jomfru Ane Parken ved havnen i Aalborg.

 

Da de kom til toilettet, forsøgte gerningsmanden ved hjælp af vold at tiltvinge sig samleje med den 20-årige kvinde. I forbindelse med dette blev kvindens 26-årige ven udsat for vold, der resulterede i, at han brækkede kæben. Herefter opgav gerningsmanden sit forehavende, og han flygtede fra stedet i ukendt retning.

 

”Hvis man genkender den mistænkte, så skal man straks ringe til os på 114,” siger lederen af politiets efterforskning, politikommissær Carsten Straszek, ligesom han opfordrer alle med oplysninger i sagen om at rette henvendelse til Nordjyllands Politi.

 

Politiet sidder klar på telefon 114.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…