‘Antwerpen får aldrig mere et borgerligt styre’ – indvandrerne er nu i flertal

Moulebeck 2016, Twitter

Antwerpen i Belgien har nu et flertal af indbyggere med indvandrerbaggrund. Det skriver den fransksprogede belgiske avis Express. Referat på engelsk kan læses her.

 

53, 2 procent af indbyggerne har i dag udenlandsk oprindelse. Det tilsvarende tal var i 2014 på 46 procent.

 

Dette flertal af migranter består især af indbyggere med rødder i Marokko og andre nordafrikanske lande, samt af mennesker med tyrkisk oprindelse.

 

Blandt børn og unge er tallet langt højere.

 

Slut med et borgerligt styre

Denne udvikling i befolkningens sammensætning vil påvirke landet dramatisk.

 

Byen har i dag en konservativ borgmester. Men det vil nu være slut.

 

Det vil ikke længere være muligt at få valgt et borgerligt flertal i byen skriver Express.

 

Data fra de seneste afstemninger viser, at migranter stemmer massivt til venstre for midten.

 

Omkring 90 procent af indbyggere med blandt andet marokkansk oprindelse stemte å et af de tre venstreorienterede partier, skriver avisen.

 

Det mønster kender man fra andre vesteuropæiske lande. Ved valget i september i Sverige stemte tæt på 80 procent af indbyggerne i indvandrerghettoer på Socialdemokratiet og de øvrige venstrefløjspartier.

 

For godt et år siden viste en stor undersøgelse, at udviklingen påvirkede belgierne stærkt i negativ retning.

 

I undersøgelsen sagde 2/3 at de oplevede, at deres land blev invaderet, og at de ikke længere følte sig hjemme i deres eget land, ifølge avisreferat.

 

Samme udvikling i store byer i andre europæiske lande

Den samme udvikling ser man i store byer i andre vesteuropæiske lande.

 

Især i Storbritannien hvor ‘hvide’ britter er ved at være i mindretal i flere store byer.

 

Det har den anerkendte forsker David Colemann beskrevet. Og nu går det stærkt, siger han.

 

Også i Danmark, Sverige og Norge går det samme vej med befolkningens sammensætning.

 

Migranternes andel vokser og danskernes andel skrumper.

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…