”Alle veganere burde have et par på skrinet” – sådan lød beskeden til en vegansk bankkunde, da hun søgte om lån til et kursus

colourbox
a woman with unpaid bills has many debts. unemployment and personal bankruptcy

Veganere er en del af det efterhånden store hav af ernæringsfanatikere, der vil frelse menneskeheden, og de er åbenbart ikke lige populære overalt.

 

Og i hvert fald ikke hos en ansat i den britiske storbank, NatWest.

 

Det fik en kvinde at føle, da hun som kunde i banken ringede for at få et lån på 400 pund sterling, lidt over 3.400 kroner, til betaling for deltagelse i et ernæringskursus.

 

Det skriver britiske BBC på sin netavis.

 

Intet lån til dig, men til gengæld …

Under samtalen fortalte hun bankfunktionæren, at hun er veganer, og det var i første omgang ikke så lidt af en brøler.

 

Hun fik blankt nej på at få et lån efterfulgt af følgende besked fra banken:

 

”Alle veganere burde have et par på skrinet!”

 

Den kvindelige bankkunde klagede efterfølgende til bankens ledelse, og efter at have lyttet til den båndede samtale med den bankansatte, fik hun medhold i, at betjeningen ikke ligefrem havde været forbilledlig.

 

Får nu betalt sit kursus plus lommepenge

Sagen er endt med, at banken dybt beklagede den ansattes bemærkninger og nu vil betale for den kvindelige kundes kursus.

 

I tilgift vil hun få en erstatning på ”et beløb på op til 200 pund sterling”, hvilket vil sige op til 1.700 kroner.

 

Den bankansatte har forklaret, at han er dødtræt af veganske aktivister, der skrev slogans såsom ”Dyr er venner og ikke mand” overalt på husvæggene i det kvarter, hvor han bor.

 

Han fortjener da vist et bundt gulerødder og porrer

Tilbage står, at den kvindelige veganer burde være den bankansatte dybt taknemlig.

 

Takket være ham får hun nu sit ernæringskursus betalt kvit og frit plus en pæn slat lommepenge.

 

Hun burde som tak i det mindste sende den bankansatte et bundt gulerødder og porrer med opskrifter på tilberedning.

 

Men hvad er veganere egentlig for en størrelse – læs her:

Veganere er ikke en homogen grupper, som mange måske tror.

 

Ifølge Wikipedia findes der således tre forskellige grupper af veganere, hvoraf den ene ovenikøbet er kødædende.

 

Det drejer sig om:

 

Frugtar-veganere

En frugtar-veganers kost består af mindst 75% rå, friske frugter af forskellige sorter og oprindelser. Udover hovedsagelig frugt, kunne en frugtar-veganers kost inkludere rå og friske grøntsager, nødder og frø.

 

Nogle spiser kun nedfaldsfrugter for at undgå at skade planterne og nogle inkluderer tilberedt vegansk mad til deres kost. Frugten durian, hvis stærke lugt og smag er sammenlignelig med rå løg, kan være en populær frugt blandt frugtar-veganere.

 

 

Rå-veganere

Rå-veganeres kost består af mindst 75% rå og friske frugt, grøntsager, nødder og frø. I en rå-vegansk livsstil skal “rå” forstås som vegansk mad, der ikke er opvarmet med en alt for høj temperatur (maks. 48 °C).

 

Formålet med en rå-vegansk livsstil kunne være opnåelse af maksimal sundhed og immunforsvar ved indtagelse af ikke opvarmede og omstrukturerede enzymer og proteiner.

 

At indtage rå-veganske varer i deres hele, oprindelige form kan være en høj prioritet for en rå-veganer. Af den grund er frisk frugt, frem for de soltørrede varianter, foretrukket for en rå-veganer, for at undgå dehydrering af kroppen og muligt fordøjelsesbesvær på grund af mangel på fibre.

 

Friganere[

Friganere køber udelukkende selv vegansk, men bortset fra det, har de en omnivorisk (altædende) livsstil. Et eksempel på sådan livsstil kunne for eksempel være indtagelse af datooverskredne animalske produkter fra containere ved supermarkeder.

 

På den måde fører deres kost efter deres opfattelse ikke direkte til økonomisk bidrag til overgreb på dyr.

 

Læs også:

https://www.bbc.com/news/uk-england-bristol-47257996

 

https://da.wikipedia.org/wiki/Veganisme

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…