Afrikanske ledere til Europa: Luk jeres grænser for migranter – I gør mere skade end gavn

FN opfordrer med sin migrationspagt Europa til at tage imod migranter fra Afrika og give dem velfærdsordninger på linje med flygtninge.

 

Men i en række afrikanske lande , ser man noget anderledes på den sag.

 

“Stop jeres politik med de åbne grænser i Europa. Det motivere endnu mere den afrikanske ungdom til at søge mod Europa. Vi har ikke råd til at miste vore unge. De er vort lands fremtid,” lyder det fra afrikanske ledere ifølge den østrigske forbundskansler Sebastian Kurz, som i december var på rundrejse i Afrika.

 

Således har flere afrikanske statsledere ifølge det tyske medie Bild påpeget over for Kurz, at mange europæiske landes migrationspolitik frister unge afrikanere til at bryde op og forlade deres hjemlande.

 

Etiopiens præsident: Vores unge skal blive i Afrika

En af dem, der slår alarm, er Etiopiens kvindelige præsident, Zahle-Work Zewde.

 

”Stop med de åbne grænsers politik,” siger hun i et dobbeltinterview i Bild med Sebastian Kurz.

 

Hun understreger, at Afrika ikke har råd til at miste sine unge, som i stedet for at tage til Europa skal blive i Afrika og være med til at udvikle kontinentet.

 

Folkevandringen til Europa er problematisk og gavner kun mennesmuglerne, lyder det fra Zahle-Work Zewde.

 

Den etiopiske præsident understreger, at landet er inde i en positiv udvikling med forbedringer af befolkningens levestandard, og hun frygter, at unge afrikanere i stigende grad vil søge mod Europa til stor skade for udviklingen i Afrika.

 

Forhandler med EU om at sende illegale migranter retur

Sidste år indledte Etiopien forhandlinger med EU med henblik på at få illegale migranter fra det østafrikanske land sendt retur.

 

Forhandlingerne omfatter forsendelsesagenter fra Etiopiens efterretnings- og sikkerhedsagentur, der skal sendes til EU’s medlemsstater for at identificere folk og derefter få EU til at betale reintegrationsudgifter, når de er returneret.

 

“Det er meningen, at medlemslandene først vil sende navnene til Etiopien for identifikation, og så vil vi udstede rejsedokumenter, hvorefter returneringsprocessen kan træde i kraft,” sagde Teshome Toga, Etiopiens EU-ambassadør, i januar sidste år til mediet eu-observer.

 

Ordningen vil ikke omfatte etiopiere, som har fået lovligt ophold i EU’s medlemslande.

 

I fjerde kvartal 2018 boede der 1.902 etiopiere i Danmark, og af dem havde de 1.025 fået dansk statsborgerskab.

 

Ingen af dem vil blive omfattet af en eventuel ordning, medmindre de selv ønsker at returnere til Etiopien.

 

Læs også:

https://www.bild.de/bild-plus/politik/ausland/politik-ausland/interview-mit-aethiopiens-praesidentin-zewde-und-oesi-kanzler-kurz-59242534,view=conversionToLogin.bild.html

 

https://euobserver.com/migration/140614

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…