Afrikansk mand sigtet for mord på tre ældre mennesker i samme boligblok – to blev kvalt

Vangehusvej på Østerbro

Politiet kaldet det en meget grov og højst usædvanlig sag.

 

Tre ældre mennesker er blevet slået ihjel. De to blev kvalt. Den tredje er kremeret. Det skriver eb.dk.

 

En mand med afrikansk baggrund på 26 år er sigtet for de tre drab. Politiet sagde på et pressemøde fredag, at han var afrikaner. Senere er det blevet skrevet, at han er fra Sudan. Ifølge TV Avisen fredag aften havde manden dansk statsborgerskab.

 

De tre på var 80 år, 81 og 83 år. De boede i samme boligblok på Østerbro. På Vangehusvej.

 

Det er sket inden for ganske kort tid. Manden på 80 år døde den 7. februar. Kvinden på 80 den 2. marts og kvinden på 81 den 7. marts.

 

Politiet efterforsker desuden to andre dødsfald i samme område. Men de undersøger også om der kan være endnu flere dødsfald, der skal efterforskes i sagen. Og de har været en del år tilbage i tid for at undersøge dødsfald i området.

 

Kvinden på 81 år blev først fundet død

Sagen begyndte fredag, da den 81-årig kvinde blev fundet død. Den Korte Avis

 

Kvinden blev dræbt i sin lejlighed torsdag. De pårørende blev urolige og underrettede politiet.

 

De anholdt hurtigt en 26-årig mand, der stammer fra Vestafrika.

 

Søndag formiddag blev han fremstillet i grundlovsforhør i Københavns dommervagt og sigtet for manddrab og røveri af særlig farlig karakter.

 

Han forlod angiveligt lejligheden med et visa dankort og et mastercard, som han efterfølgende foretog flere køb med.

 

Politiet blev derefter kontaktet af pårørende og beboere om mistænkeligeforhold omkring fem andre dødsfald i området.

 

Det ene dødsfald skyldes naturlige årsager siger politiet. Men afrikaneren er nu sigtet for to dødsfald. Og to andre dødsfald efterforskes fortsat.

 

“Vi har i to tilfælde kunne konstatere, at der har været misbrug af dankort, som er sket efter de pågældende personer er afgået ved døden. Men af hensyn til efterforskningen og af hensyn til de pårørende kan vi på nuværende tidspunkt ikke komme nærmere ind på de mistænkelige omstændigheder ved dødsfaldene,” siger Brian Belling, der er leder af afdeling for personfarlig kriminalitet i Københavns Politi.

 

Chefpolitiinspektør Jørgen Bergen Skov understreger, at Københavns Politi har sat massivt ind på efterforskningen:

 

“Det skaber forståeligt stor utryghed i området. Vi tager bekymringen meget alvorligt og har afholdt møde med beboerne. Samtidig har vi sat massivt ind med henblik på en bred efterforskning af de konkrete sager og andre mistænkelige hændelser i samme boligkompleks.  Vi vil gerne anmode beboere og pårørende fra området, som ikke allerede er i kontakt med politiet, om at kontakte os, hvis de har oplysninger om mistænkelig adfærd,” siger han.

 

Sagen, hvor den 26-årige mand nu er sigtet for i alt tre drab, behandles for lukkede døre.

 

Et let offer

Den 81-årige kvinde var et let offer. Hun var hjertesyg, led af svimmelhed og gik med rollator. Afrikaneren er en høj adræt mand, skriver eb.dk.

 

Normalt åbnede hun kun døren, hvis man først havde kontaktet hende på mobiltelefonen.

 

Vi ved ikke, hvad der er sket, da kvinden døde, da politiet ikke har frigivet oplysninger om, hvordan gerningsmanden er kommet ind i den 81-åriges lejlighed.

 

Vi ved heller ikke, hvordan drabsmanden kan være kommet ind til manden på 80 år og kvinden på 83.

 

Politiet vil heller ikke oplyse om årsagen til de tre dødsfald.

 

Efterforskningsleder Brian Belling har tildligere til Ritzau oplyst, at politiet har en teori om, hvordan den 81-årige kvinde er død. Men den vil han ikke ud med endnu, da den ikke er bekræftet.

 

Dden 26-årige nægter sig skyldig.

Opdateret 15.3 18.45 …

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…