I visse kredse er det dybt ærekrænkende for manden, hvis det er kvinden, der bryder en forlovelse.
Det fik en 26-årig kvinde og hele hendes familie at føle, efter at kvinden i foråret sidste år brød med den mand, hun var blevet forlovet med.
Det skriver Sjællandske Tidende, som ikke oplyser noget om etnicitet.
Fik en patron i hånden med hilsen til sin far
Kort tid efter, at kvinden havde brudt forlovelsen, blev i maj passet op af to mænd, som pressede en patron ned i hånden på hende med den besked, at hun skulle sige til sin far, at den var beregnet på ham.
Men det sluttede ikke med den ene patron.
Den 1. juni 2018 dukkede der et tæskehold bestående af ti maskerede mænd, der ankom i to biler ved familiens adresse på Byskov Allé i Slagelse. Der er tale om et indvandrertæt boligområde plaget af bøller og påsatte brande.
Kvindens far kom på hospitalet med punkteret lunge
Vel ankommet gik tæskeholdet amok på kvindens familie.
Blandt andet kvindens far, som blev maltrakteret med syv knivstik i venstre overarm , fik punkteret en lunge og måtte køres på hospitalet.
De øvrige familiemedlemmer flygtede ud af boligen og blev jagtet rundt i området og overfaldet med knibtænger, knive og koben.
Blandt andet blev et af familiemedlemmerne tæsket med et baseballbat og sparket i hovedet og på kroppen, medens han ligger på jorden, skriver Sjællandske Tidende.
Alt sammen blot fordi en kvinde brød en forlovelse.
Retssagen starter 1. april
I retssagen, der starter 1. april ved Retten i Næstved, er der foreløbig rejst tiltalte mod seks personer, fire fra overfaldet plus de to med patronen.
Politiet leder således fortsat efter de efter seks øvrige, som også var involverede i det brutale overfald på kvindens familie.
Sagen mod den forsmåede og dermed æreskrænkede mand behandles særskilt.
Du kan læse hele artiklen i Sjællandske Tidende her:
https://sn.dk/Slagelse/Kvinde-broed-forlovelse-og-saa-broed-helvede-loes/artikel/826049