Der er mange gisninger om, hvor Vorherre i tidernes morgen indrettede Paradisets have, men for vinbonden Jean-Baptiste Adam er der ingen tvivl: Haven ligger i den franske provins Alsace og nærmere bestemt i landsbyen Ammerschwihr, hvor den er omkranset af vinmarkerne Letzenberg, Kaefferkopf og Wineck-Schlossberg.
Grundlagt i 1614
Her har familien Adam dyrket vin siden 1614, og Domaine Jean-Baptiste Adam har i en ubrudt række af 15 generationer været i samme families eje i mere end 400 år. Stik lige den. Det er selv i vinens verden et særsyn, at en enkelt familie i 4 århundreder har lagt passion i og skabt passion for vinfremstilling.
Jean-Baptiste Adam overtog som 14. generationsmedlem ledelsen af firmaet i 1990 efter sin far Jean Adam, som han havde arbejdet sammen med i en række år. Og i bestræbelserne for at gøre sortimentet større og mere perfekt startede han husets første produktion af svaret på Champagnes bobler: Cremant d’Alsace. En beslutning faderen så med nogen skepsis på, men som i dag er en af virksomhedens store successer.
Fremtidssikret
Fremtiden for vinhuset er sikret, idet datteren Laure Adam siden 2012 har været en del af ledelsen. Hun er veluddannet med både vitikulturelle og økologiske studier bag sig, og som er mundet ud i en MBA med tilhørende viden om salg og afsætning. Nu står hun for salg og marketing i Frankrig og i utallige eksportlande, hvor hun med dynamik og nytænkning står som ambassadør for Adam-vinene.
Økologi
Jagten på perfektionering af domænets produkter har stået på løbende, men blev fulgt op med omlægning af traditionel vindyrkning til organisk dyrkning i 2004 med dele af den østrigske filosof Rudolf Steiners teorier som forbillede, og i dag er det vin af certificerede druer af Alsace-typiske sorter som eksempelvis Auxerrois, Riesling, Pinot Gris, Gewürztraminer og Pinot Noir, der sendes i handelen.
Rådgiver i Gourmet-kunsten
Men allerede grundlæggeren af vinhuset i 1614, Jean Baptiste Adam af Ammerschwihr, var en foregangens mand med titel af ”Gourmetrådgiver”, en bestilling, der udelukkende fandtes i Alsace. Hos ham og hans kolleger, der virkede som vinagenter, kunne restauratører og kroejere købe vin, samtidig med at de kunne søge råd om passende vintype til forskelligartede madretter.
Under den 2. franske Republik fra 1852 til 1870 under Napoleon den 3. stod fire ”Gourmet’er” for salget af hele Ammerschwihrs vinproduktion på agentbasis. Det drejede sig om årligt mellem 14.000 og 18.000 hektoliter, og af dem stod Adam-domænet for 6000-8000 hektoliter og fremstod allerede da som et fyrtårn blandt mange fremragende producenter i Alsace.
Titlen som gourmetrådgiver er for længst nedlagt, men kravet om gastronomisk excellence i vinmageriet lever videre i bedste velgående – også hos det velrenommerede vinfirma Kuentz Bas, som Jean-Baptiste Adam overtog i 2004.
Hos GOBIvin
I Danmark er Domaine Jean-Baptiste Adam repræsenteret af GOBIvin i Vanløse. Sortimentet er på ikke mindre end 19 forskellige vine i prislaget fra 89,95 kr. op til 279,95 kr. hos Meny og Spar, og det er en rigtig god handel, når den flotte kvalitet tages i betragtning. Et fællestegn er florale noter med blød syre og flot mineralitet.
Se nærmere på www.gobivin.dk