Vi bruger 36 mia. kr. på ikke-vestlige indvandrere – men 92-årig næsten blind mand kan ikke komme på plejehjem

Modelfotos

Einar Svend Flintrup vil gerne på plejehjem. Men han har fået afslag. Kommunen har ikke plads til ham.

 

Einar Svend Flintrup er 92 år, han er næsten blind og går dårligt.

 

Han er meget glad for sit hjem i Ålsgårde. Men nu er han blevet ensom, utryg og bange for at bo alene. Derfor vil han gerne på plejehjem.

 

Men Helsingør kommune siger nej. De har kun et begrænset antal pladser på plejehjemmet. Og der er andre, der har mere behov end Ejnar Svend Flintrup siger de.

 

Han opfylder ikke kriterierne for at komme i betragtning til en plejebolig, skriver Helsingør Dagblad.

 

Det kan Ejnar Svens Flintrup ikke forstå.

 

– Jeg kan ikke sætte kopperne op i skabene, og jeg kan ikke tage mit tøj på. Det tager i hvert fald lang tid, og jeg føler mig meget utryg. Meget. Jeg kan ikke rigtigt forstå, at jeg skal have det sådan, siger Einar Svend Flintrup til TV 2.

 

“Jeg er så ulykkelig. Så dybt ulykkelig. Det er meget nedværdigende at være 92 år og blind og ikke kunne få hjælp. De mener, at jeg kan tage vare på mig selv. Det kan jeg ikke!” (Helsingør Dagblad)

 

Formanden for Ældresagen, Bjarne Hastrup, siger, at Ejnar Svend Flintrup ikke er den eneste der gerne vil have en plejebolig, men har fået afslag. Det mener han er forkasteligt.

 

Formanden for Dansk Blindesamfund er også forarget.

 

Synet betyder 80 procent, når det drejer sig om at finde rundt og klare sig. Det er en stor forandring at blive blind eller næsten blind, siger han til TV2 News.

 

Vi har et af verdens rigeste samfund. Hvorfor er der så ikke råd til en plejehjemsplads til en mand som Ejnar Svend Flintrup, spørger han.

 

Svaret er, at det handler om prioritering. Hvis man bruger pengene ét sted, kan de ikke bruges et andet sted.

 

Og i de senere år har Danmark prioriteret at bruge rigtig mange penge på ikke mindst asylansøgere og indvandrere.

 

36 mia kroner om året til ikke-vestlige indvandrere

Kommunerne har et vist spillerum for prioriteringer. Men de er også afhængig af hvor mange penge staten prioriterer til for eksempel plejeboliger.

 

Kommunerne får deres indtægter fra kommuneskatter og fra statens bloktilskud. Desuden får de delvis støtte til at bygge for eksempel plejeboliger.

 

Størrelsen af bloktilskud og andre tilskud fra staten afhænger groft sagt af, hvordan staten prioriterer.

 

Og i de senere år er udgifterne til ikke-vestlige indvandrere vokset dramatisk.

 

Ikke-vestlige indvandrere, der ikke forsørger sig selv koster det danske samfund enorme summer hver år.

 

“Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgjorde i samme år (2015, red.) en nettoudgift på ca. 36 mia. Det viser en ny analyse fra Finansministeriet om indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser. ” Sådan skrev Finansministeriet 22.2.18

 

Denne store udgift til ikke-vestlige indvandrere kan i høj grad også mærkes i de enkelte kommuner – også i Helsingør kommune, hvor Ejnar Svend Flintrup bor.

 

Statens prioritering af en betydelig indvandring kan ikke kun mærkes på bloktilskuddet.

 

Det kan også mærkes på de nye problemer kommunen skal håndterer, som for eksempel i den indvandrertætte bebyggelse Varpnagaard, som Den Korte Avis skrev om så sent som i går.

 

Hvis man vil have en indvandring, som den man kan se i Vapnagaard, så sluger det mange ressourcer. Og det kan mærkes på velfærden – blandt andet til Ejnar Svend Flintrup.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…