Tidl. topembedsmand til uddannelsesministeren: Karaktersystemet er ved at bryde sammen – 13-skalaen skal genindføres

Uffe Gravers Pedersen og Tommy Ahlers

7-trinsskalaen

 

Uddannelsesministeren har netop måttet meddele, at 7-trins karakterskalaen, der bruges overalt i uddannelsessystemet, siden 2009 ikke har levet op til den væsentligste forudsætning for dens indførelse.

 

Ministeriet har været ni år om at orientere offentligheden om denne situation, som undergraver karakterreformen  fra 2006.

 

Det skete tilmed først, da Dansk Folkeparti stillede spørgsmål til ministeren om sagen.

 

Dansk Folkeparti og Dansk Industri støttede oprindeligt 7-skalaen, men erkendte prisværdigt hurtigt, at det havde været en  fejl.

 

Vi venter nu på, at de andre partier, der støttede 7-skalaen, også indrømmer fejltagelsen, om end det ikke er en udbredt disciplin blandt politiske partier.

 

7-trinsskalaen

Da man indførte 7-skalaen skete det på grundlag af arbejdet i en karakterkommission, der skulle tage 5 hensyn:

 

  1. International anvendelighed
  2. Skalaen skal kunne anvendes ensartet i hele uddannelsessystemet, og bedømmelsen skal udtrykke graden af målopfyldelse
  3. Samme karakterskala skal anvendes i hele uddannelsessystemet
  4. Klar forskel mellem nabokarakterer
  5. Mulighed for gennemsnitsberegning.

 

Hovedargumentet for den 7-skala, som Kommissionen foreslog, var påstanden om, at vi var nødt til at rette ind efter de internationale anbefalinger, nemlig om den såkaldte ECTS-skala (European Credit Transfer System).

 

I virkelighedens verden var Danmark det eneste land, i hvert fald på gymnasieområdet, der rettede ind efter Europakommissionens ECTS Users’ Guide.  Andre lande fortsatte med deres karaktersystemer med 5, 7, 10 eller 30 trin.

 

Nu viser det sig så oven i købet, at Europakommissionen allerede i 2009 fjernede anbefalingen i ECTS Users’ Guide.

 

Danmark har altså været den flinke elev i klassen, der fortsatte med at anvende en skala efter principper ingen andre har fulgt, en skala som har undergravet hensigtsmæssig og pålidelig karaktergivning, siden den blev indført.

 

Mange store problemer med 7-trinskalaen

Der er flere alvorlige problemer med 7-skalaen, som gav anledning til advarsler, allerede da forslaget blev lagt frem.

 

Oven i disse kommer så, at der så at sige ligger en indbygget karakterinflation i 7-skalaen, som forstærkes af gymnasiereformens uklare kompetencemål og ikke mindst af taxametersystemet.

 

Efter 13-skalaen var dumpegrænsen 6, og det betød, at der skulle et 13-tal til for at opveje den laveste karakter 0. Efter 7-skalaen er dumpegrænsen 2 og for at opveje den laveste karakter -3 er det nok at få 7-tal.

 

Indtil reformen blev karakteren 8 (efter 13-skalaen) givet for ”den middelgode præstation”.

 

7-skalaens middelkarakter var 7, men den defineredes således: ”God præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål med adskillige mangler”.

 

13-skalaens 8 blev så afgjort ikke givet for en præstation, der indeholdt ”adskillige mangler”, det brugte man lavere karakterer til.

 

13-skalaen var en absolut skala, hvor eleverne blev målt i forhold til de fastsatte mål for undervisningen.

 

7-skalaen er derimod i realiteten en relativ skala, hvorefter der nok gives karakter i forhold til målet, men det er samtidig fastlagt, at et bestemt procentdel af eleverne skal have en bestemt karakter.

 

Kravet om, at der skal være klar forskel mellem nabokarakterer førte til store spring mellem de enkelte karakterer i 7-skalaen, hvorimod den gamle skala kun havde spring i toppen og bunden til de ekstraordinære karakterer.

 

Der skal ikke megen indsigt i almindelige psykologiske mekanismer til at forestille sig, hvad der vil ske, når en lærer vakler mellem at give en elev 4 eller 7, og hvor mange lærere har mon lyst til at give den negative karakter på -3?

 

elever og lærere har problemer med skalaen

Siden indførelsen har elever klaget over, at selv om de har arbejdet hårdt og blevet fagligt bedre, kan de ikke altid se det på deres karakter, fordi der er så stort et spring mellem f.eks. 4 og 7. Lærerne klager tilsvarende over, at de mangler karaktertrin for at give en præcis karakter.

 

Med 7-skalaen afskaffede man 13-tallet, altså karakteren for den helt ekstraordinære præstation, fordi man hævdede, at udlandet ikke kunne forstå denne karakter. Mon ikke man undervurderede udlandets intelligens og evner, i hvert fald har det fra første færd været klart, at vi ville komme til at savne 13-tallet.

 

Enhver karakterskala er over en længere periode udsat for inflation, men det er sket med stormskridt for 7-skalaen. Karakteren 13 i den gamle skala blev kun givet for den helt ekstraordinære præstation, og den lå stabilt på ca. 1% af karaktererne, mens 11 var den normale topkarakter.

 

I modsætning hertil hænger 12-tallene i 7-skalaen lavt på træerne. I 2006 blev der givet 39.767 11- og 13-taller tilsammen, men i 2015 var antallet af 12-taller nået op på 148.761.

 

Når man indkalkulerer det højere elevtal og det forskellige antal eksaminer, betyder det, at der på 9 år er sket en 2-3-dobling af antallet af topkarakterer.

 

Det vil formentlig vække en del opsigt i udlandet, at danske gymnasieelever er blevet to-tre gange så kvikke ved at have fået en ny karakterskala.

 

Det faglige niveau er blevet sænket

Karakterreformen kan ikke lastes for alle de faglige problemer i gymnasiet og for karakterer, der er for høje i forhold til elevernes reelle faglige niveau, for samtidig med Gymnasiereformen og Karakterreformen fulgte også en sænkning af det faglige beståniveau.

 

Hvor man for eksempel tidligere skulle have 45% rigtigt for at bestå i Matematik, var det nu nok med 32%, og det forklaredes med stor åbenhjertighed af Undervisningsministeriets fagkonsulent i Matematik således:

 

»Faget er vokset eksplosivt, og derfor har vi valgt at sige, at hvis man har fulgt med og kan de basale ting, så består man også. Hvis vi fastholdt niveauet fra gamle dage, ville dumpeprocenten måske blive 20-30%, og det ville ikke være acceptabelt i længden«.

 

Ingen af de fem punkter, der indgik i Karakterkommissionens kommissorium, krævede i virkeligheden, at man forlod den gamle, velfungerende 13-skala, og det  resultat Karakterkommissionen fremlagde var et klart skridt i den forkerte retning. Det er derfor sund fornuft, når Dansk Folkeparti nu ønsker et opgør med 7-skalaen.

 

Genindfør 13-skalaen

Det er på den ene side klart, at man ikke skal skifte karakterskala med korte mellemrum. På den anden side må det også være på tide at erkende, at 7-skalaen var et alvorligt fejltrin, der har skabt problemer for alle parter i uddannelsessystemet, og som derfor må afskaffes hurtigst muligt.

 

13-skalaen har også sine skønhedspletter, sådan som det er tilfældet med enhver karakterskala, men slet ikke i samme kategori som 7-skalaen, og tanken om at skulle nedsætte en ny karakterkommission og ende med en helt tredje skala er ærligt talt temmelig afskrækkende.

 

13-skalaen er velkendt, og vi ved, den fungerer. En genindførelse af 13-skalaen vil derfor være langt den fornuftigste løsning på karaktergivningsproblemerne.

 

Uffe Gravers Pedersen, Tidl. undervisningsdirektør

 

Artiklen har været bragt 26.11.2018

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…