Fire ud af ti læger ansat i Psykiatrien i Nordjylland har udenlandsk baggrund. Foreningen Bedre Psykiatri frygter, at sprogvanskeligheder kan være skyld i fejldiagnoser.
Det skriver TV2 Nord, der har fået aktindsigt.
Aktindsigten viser, hvor mange udenlandske læger, der arbejder i Psykiatrien i Nordjylland.
Ud af 81 ansatte læger er de 49 uddannet i Danmark, mens de resterende 32 har færdiggjort deres lægestudie i udlandet.
“Det er jo et problem, når den læge, der skal være med til at stille en diagnose ikke kan formulere sig ordentligt på dansk. Vores medlemmer oplever jævnligt, at der sker mistolkninger og ting, der ikke bliver forstået, og jeg har også oplevet det selv”, siger Bedre Psykiatris Aalborg-formand, Lisbeth Larsen til TV2 Nord.
I løbet af de seneste fem år har en række sager, hvor psykisk syge har begået drab. Det har kostet mindst 14 nordjyder livet, ifølge TV2 Nord.
I flere af sagerne havde drabsmanden eller kvinden været i kontakt med psykiatrien umiddelbart før de begik drab, men de blev ikke indlagt på psykiatrisk sygehus, fordi lægerne ikke vurderede, at de var akut behandlingskrævende eller til fare for sig selv eller andre. Det er den lægefaglige vurdering der skal til, for at en patient kan tvangsindlægges.
Læger, der ikke taler dansk, er et problem mange steder
De udenlandske læger, der ikke kan tale dansk, er ikke kun et problem for psykiatriske patienter.
Mange andre patienter har problemer, når de ikke forstår lægen, og lægen ikke forstår dem.
Patienter oplever, at sidde over for lægen, som skal give dem en diagnose og besked om behandlingen.
Men de kan ikke forstå hvad, lægen siger, fordi det er en udlænding, der taler gebrokkent dansk.
Det er vilkårene for mange patienter i dagens Danmark.
Det er et stort problem, siger Per Jens Plambeck fra ÆldreSagen til B.T.:
“Vi bliver ofte kontaktet af ældre patienter, som føler sig utrygge, når de ikke kan forstå, hvad lægen, som behandler dem, siger.”
Derfor tilbyder Ældre Sagen, at man kan få en bisidder med på hospitalet.
Per Jens Plambeck fortæller, at bisidderne rent faktisk kan redde liv.
Det kan nemlig være så svært at forstå hinanden, at patienten bliver fejlbehandlet, siger han til B.T. (Den Korte Avis)
Og mange patienter er helt enige.
Næsten hver fjerde er ‘utilfreds’ eller ‘meget utilfreds’ over udenlandske hospitalslægers evne til at tale dansk. Det fremgår af en undersøgelse, som YouGov har lavet for B.T.
YouGov har spurgt 1009 patienter, hvor tilfredse danskerne er med ‘udenlandske lægers evne til at tale dansk’ på sygehusene.
25 % svarer, at de er ”meget utilfredse” eller ”utilfredse”
31 % svarer, at de er ”meget tilfredse” eller ”tilfredse”.
30 % svarer, at de ”ved ikke”
De danske læger er også meget utilfredse, fordi det store antal udenlandske læger belaster det danske personale på grund af ekstra ressourcer til oplæring.
Lægerne vurderer, at 40 procent af den gruppe, der er under oplæring, er udenlandske, og at tallet er stigende. Det skrev jv.dk allerede for to år siden.
JydskeVestkysten bad dengang Region Syddanmark om at oplyse nationaliteten på Sygehus Sønderjyllands læger. Det afviste regionen med henvisning til, at offentlighedsloven ikke giver ret til oplysninger om offentlige ansattes nationalitet.
Statsforvaltningen har tidligere konkluderet det samme.
Sygehuset ønskede dengang ikke at vurdere andelen af udenlandske læger med henvisning til, at “nationalitet er svært at definere”.
Der er heller ikke krav til alle udenlandske lægers danskkundskaber.
Læger fra Norden eller fra EU-/EØS-lande stilles ikke over for formelle sprogkrav.
Der er kun krav om, at læger fra tredjelande skal bestå en prøve med bestemte karakterer.
Men ingen ved hvor mange læger der rent faktisk opfylder de krav der trods alt er.
Gennem snart mange år har danske politikere forsømt at uddanne det nødvendige antal læger. Det betaler syge mennesker nu prisen for.
Der er mange gange gennem de senere år blevet klaget over konsekvenserne. Politikere har lovet at gøre noget, men i realiteten er problemet bare vokset.
Den Korte Avis har skrevet om problemet og den manglende politiske indsats flere gange: