Matteo Salvini, indvandringskritisk politiker med stor folkelig opbakning, venter på sit come back

Foto: Instergram

Italiens tidligere indenrigsminister Matteo Salvini er efter min mening en af de mest overraskende og kontroversielle skikkelser i Europa, som for få år siden er dukket op på den europæiske politiske scene.

 

Salvini fremstår for mange af os, der følger ham, som begavet, veltalende, impulsiv, karismatisk, provokerende og fræk, når han for eksempel sender kys efter sine politiske modstandere.

 

Og han kan være skarp, ikke mindst når han med sin frygtløse arrogance sætter den tyske kansler Angela Merkel og Frankrigs præsident Emmanuel Macron på plads. Det fik vi demonstreret, da han anklagede Macron for at krænke italiensk lov ved at tilbyde en medalje til kaptajnen på et skib med illegale flygtninge, som hun forsøgte at landsætte ved Lampedusa og i den forbindelse beskadigede en italiensk patruljebåd.

 

Desuden mener han, at Macron sammen med Merkel er godt i gang med at ødelægge Europa. Og så var situationen med medaljen i øvrigt fuldstændig grotesk og provokerende, da kaptajnen samtidig blev retsforfulgt i Italien. Han har også sit syn på “venligboerne” som han omtaler som blødende hjerter, og han gør grin med diskussionen omkring asylcentre. Men når det gælder kontakten med vælgerne, der kommer for at høre ham, er han enkel og ligefrem.

 

Salvini og Merkel har altid været indædte modstandere og de har skændtes åbenlyst. Mens Salvini er den stærke fortaler for et Europa bestående af suveræne nationer, der bestemmer over egne grænser – han kalder EU for det fjerde rige – repræsenterer Merkel bureaukraternes, højfinansens og elitens Europa med dets snærende love og regler, som er uden forståelse for Italiens stigende problemer med flere hundrede tusinde indvandrere, som landet som bekendt har været tvunget til at modtage i de seneste år.

 

Til gengæld føler Salvini et naturligt meningsslægtskab med den ungarske premierminister Viktor Orbán, med hvem han har indgået en aftale om et tæt samarbejde, hvori også Visegradlandene og Østrig skal indgå. Denne aftale er dels med henblik på at ændre EU’s immigrantpolitik, men også at skabe en helt ny version af EU for samarbejde og samhandel mellem frie nationer uden et overnationalt styre.

 

Med Salvinis evne til at aflæse stemningen i tiden er ønsket om et farvel til euroen igen kommet på tale, og med Brexit lyder nu også nye toner om et eventuelt Italexit. Hvorom alt er, så vil Salvini bevare grænserne og suveræniteten og desuden bremse udflytning af firmaer til udlandet og nationalisere virksomheder med særlig betydning for landet. Som den antiglobalist han er, taler han i bogen “Salvini” om “Italianisme” og “Italien først”.

 

Salvini har et afslappet forhold til såvel Trump som Putin, som han ønsker et tættere europæisk samarbejde med, og så finder han de europæiske sanktioner mod Rusland uheldige både økonomisk og kulturelt og desuden skadelige for italiensk erhvervsliv.

 

Salvini, der er født 1973 i Milano startede sit politiske liv i Lega Nords ungdomsafdeling. I 1993 blev han valgt ind i byrådet i Milano, i 2004 og 2009 valgt ind i Europa Parlamentet, og i 2013 blev han leder af partiet Lega Nord, som var blevet stiftet i 1991 og som senere skiftede navn til Lega.

 

Fra juni 2018 indtil september 2019 var han Italiens indenrigsminister, hvor partiet Lega var regeringsparti i koalition med 5-stjernebevægelsen (M5S) under statsminister Giuseppe Conte. Det kom dog til et brud mellem de to partier, da Salvini trak sig ud af koalitionen i håb om at kunne få præsident Sergio Mararella til at udskrive valg. Men Salvini forregnede sig, for i stedet for et valg forlod M5S samarbejdet og dannede en koalition med Demokratiske Parti (DP), hvorved Lega mistede regeringsmagten.

 

Det skulle dog ikke blive noget nemt samarbejde, og interessant er det, at flere politikere fra M5S nu vender tilbage til Lega dels på grund af alvorlige uoverensstemmelser omkring reformen af Den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM), som M5S såvel som Salvini frygter, skal kunne underminere Italiens økonomi og suverænitet, men også pga. PD’s langt mere afslappede indstilling til immigrationsbølgen, som straks tog til igen efter Legas fald fra magten.

 

I øjeblikket har koalitionen (M5S) og (DP) regeringsmagten, og Salvini sidder som senator i oppositionen, men Lega er stadigvæk Italiens mest populære parti med en vælgertilslutning på mellem 33-40 %.3 Tallene svinger, men en ny flertalsregering af en centrum-højre koalition bestående af Lega, Fratelli d’Italia (national-konservativ) og Berlusconis Forza Italia kunne være den næste mulighed.

 

Salvini har været blandt de første politikere til at fornemme tidsånden med den nye nationale strømning i Europa, og det er mit indtryk, at han med sit noget larmende karismatiske væsen er blevet lidt af en rollemodel for sine politiske allierede Wilders, le Pen og Orbán.

——————————

1) http://www.ilgiornale.it/news/politica/adesso-vi-portiamo-italia-open-arms-rischia-processo-1728534.html
2) http://www.ilgiornale.it/news/politica/anche-grassi-lascia-m5s-e-passa-lega-senato-1798145.html
3) https://www.italiaoggi.it/news/ora-salvini-puo-arrivare-al-40-2369652
https://tg.la7.it/politica/il-sondaggio-politico-di-luned%C3%AC-16-dicembre-2019-16-12-2019-145362

Bogen “Salvini” af Alessandro Franzi og Alessandro Madron

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…