Fra dengang Danmark skulle regeres tres meter under jorden – et spændende indblik i en ukendt verden

Et par år efter opførelsen af Berlin-muren i 1961 begyndte man at bygge Danmarks bedst bevarede hemmelighed:

 

En stor atomsikret bunker i Rold Skov, som skulle huse regering, embedsmænd og regent i tilfælde af atomkrig. Den lå 60 meter under jordens overflade i solidt kalklag ikke så langt fra Rebild Bakker, men langt væk fra større byer og lufthavne og fik navnet REGAN Vest.

 

Selv om de lokale i løbet af de fem år, det tog at opføre det vældige underjordiske anlæg, ikke har kunnet undgå at bemærke en vis graveaktivitet, lykkedes det frem til i dag at skjule byggeriets egentlige formål.

 

Danmarks sidste bastion

Nu har forfatterne Ulla Egeskov og Helle Nørgaard skrevet en bog denne relativt ukendte del at danmarkshistorien.

 

Denne smukke bog er først og fremmest et billedværk. 128 ud af 160 sider er fotos, taget af Lars Horn. Det har han gjort godt, og vi får mange interessante og sjove ting med. Anlæggets aktive driftsperiode var fra 1968 til 2003.

 

I 2014 blev det fredet af Kulturstyrelsen, og om et par år regner man med at kunne modtage de første besøgende turister. Alt står stor set, som da det blev opført. Med originale 60’er-møbler. Altså en rigtig tidslomme at komme ned i. Vi glæder os allerede!

 

Demokratiet skulle fungere under jorden

 

Hele idéen med REGAN Vest var, at demokratiet skulle fungere efter bogen, hvis der udbrød atomkrig. En lidt absurd tanke, ville nogle nok mene. For hvad mon der var at vende tilbage til for de ”heldige”, der havde livet i behold.

 

Men – når man ikke kunne få hele Folketinget med ned i dybet, skulle man i hvert fald have hele regeringen, så man kunne vedtage love. Så Regenten skulle også med, for uden hans eller hendes underskrift er love i vort land ikke gyldige.

 

En del af pressen skulle der også være plads til. Selv under de værst tænkelige forhold skulle demokratiet virke. I grunden ganske rart at leve i et land, hvor man tænker på det.

 

Kun eneværelse til hofmarskallen og præsten

Hver minister skulle dele kontor og soveværelse med sin departementschef. Selv ikke Regenten, der som den eneste måtte have sin ægtefælle med, havde eneværelse. Det havde kun hofmarskallen og præsten!

 

Førstnævnte skulle i sit rum opbevare regentens arkiv. Sidstnævntes opgave var at holde søndagsandagt, men skulle også fungere som sjælesørger. Og det må andre jo ikke høre på.

 

Vi får en gennemgang af alle anlæggets mange faciliteter. Infirmeri, presserum, køkken og cafeteria, dagligstue, regeringens og forsvarets situationsrum – alt det, som skulle fungere for de ca. 350 mennesker, der kunne være dernede.

 

Det var yderst vigtigt at kunne kommunikere med omverdenen. Man skulle have viden om, hvad der foregik deroppe, og man skulle kunne sende info til befolkningen – hvis der da var nogen tilbage! Hele udstyret var designet til at kunne klare en mindre atomsprængning. Anlægget var civilt, men under militær beskyttelse.

 

Der er forskel på kvinder og mænd!

Også i tilgangen til et emne som dette er der forskel på kvinder og mænd.

 

Det er tydeligt, at det er to kvinder, der har skrevet denne bog. Hvor mænd ville gribe det langt mere nørdet an og fylde bogen med en overflod af tekniske oplysninger og en masse tal – tænk bare på bogen om Middelgrundsfortet, som blev anmeldt for nogen tid siden her på kanalen – så er kvinder anderledes fokuseret på de nære ting.

 

Som i kapitlet Hverdagslivet i bunkeren, hvor der gives en god forståelse af, hvad det vil sige at ligge indespærret dybt under jorden på snæver plads og uden naturligt lys. Selv med gode kaffemaskiner og en solid madbeholdning. Ikke så underligt, at de tilstedeværende læger var specialuddannet i krisepsykiatri.

 

Et spændende indblik i en ukendt verden. Godt at krigen ikke kom. Måtte det fortsætte sådan!

 

Ulla Egeskov og Helle Nørgaard, REGAN Vest. Demokratiets sidste bastion.

Gads Forlag 2019, 160 sider, rigt ill., 200 kroner. 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…