Fodboldspillere med mellemøstlig baggrund tabte en kamp – så gik de helt amok

Colourbox

Det skulle have været en fredelig fodboldkamp mellem amatørspillere i en af tysk fodbolds lavere trækker. Men det endte med, at otte mennesker blev kvæstet, heraf to alvorligt.

 

Årsagen var, at udeholdet og deres tilhængere var utilfredse med, at dommeren gav for lidt tillægstid!

 

Kampen stod mellem hjemmeholdet Westfalia Vinnum og udeholdet Herta Recklinghausen. Westfalia Vinnum er bundhold og havde før søndagens hjemmekamp ikke vundet én eneste sejr i denne sæson.

 

Men denne gang kom de foran 1-0, og det resultat holdt stadig, da kampen havde været i tillægstid.

 

Det udløste et sandt raseri hos Herta Recklinghausens spillere og fans. De mente, at dommeren havde fløjtet for tidligt af. De lod så deres raseri gå ud over spillere og trænerstab fra Westfalia Vinnum.

 

”Vilde jagtscener”

Herta Recklinghausens består mest af spillere med mellemøstlig baggrund – nærmere bestemt fra Libanon. Holdet er berygtet for voldelige tendenser, lader formanden for Westfalia Vinnum forstå.

 

Dette dårlige ry blev i den grad bekræftet efter søndagens kamp.

 

Da dommeren havde fløjtet kampen af, gik omkring tyve spillere og fans fra udeholdet til angreb på hjemmeholdet og dets trænerstab.

 

Fansene stormede ind på banen og tæskede ifølge politiet løs på enhver med tilknytning til hjemmeholdet, der kom i nærheden af dem. Selv når folk lå på jorden, sparkede voldsmændene til dem.

 

En assistent for hjemmeholdet fik dobbelt kæbebrud. Faderen til en af hjemmeholdets spillere fik brækket låret. Hjemmeklubbens formand siger:

 

”Der udspillede sig vilde jagtscener. Sådan noget har jeg aldrig oplevet på en fodboldbane.

 

En spiller fra hjemmeholdet siger: ”Jeg ville lægge mig imellem, men jeg fik straks en knytnæve i ansigtet.”

 

Politi og ambulancetjeneste måtte sende et større mandskab til stedet. Men det er foreløbig kun lykkedes at få fat på en enkelt gerningsmand fra udeholdet. Han sigtes for grov legemsbeskadigelse.

 

Det passerede efterforskes som legemsbeskadigelse og grov legemsbeskadigelse.

 

Mellemøstlig voldskultur

Den Korte Avis har tidligere omtalt en række danske eksempler på voldelig adfærd fra fodboldspillere og fans med indvandrerbaggrund.

 

Den mellemøstlige voldskultur, som kan aflæses i kriminalitetsstatistikkerne, udfolder sig også på fodboldbanen.

 

Det bliver dog i vidt omfang nedtonet eller fortiet i de politisk korrekte medier.

 

Når det drejer sig om klimaproblemer, dækker medierne det for fuld udblæsning. Når det drejer sig om problemer med den ikke-vestlige, især mellemøstlige indvandring, gør man ofte alt for at lægge låg på.

 

Man er vel politisk korrekt.

 

https://www.bild.de/regional/ruhrgebiet/ruhrgebiet-aktuell/zwei-schwerverletzte-in-olfen-massenschlaegerei-bei-kreisliga-spiel-64729112.bild.html

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…