Han skulle ud af bilen for at tisse – men det er en dårlig ide, når konen sidder bag rattet og er sur

Colourbox

En mand fandt forleden ud af, at det er særdeles uklogt at stå ud af bilen for at tisse, når fruen bag rattet er sur på ham.

 

Især ikke, når den værdigt trængende mand befinder sig et bestemt sted.

 

Nemlig på Storebæltsbroen midt om natten.

 

Det fandt en mand ud af, da han natten til søndag bad sin hustru om at stoppe på Storebæltsbroen, da han havde et trængende behov for at komme af med sit vand.

 

Satte bilen i gear og kørte

Aldrig så snart var han kommet ud af bilen, førend fruen satte den i gear, kørte videre og lod manden stå alene tilbage midt om natten på Storebæltsbroen.

 

Det fortæller Sydsjællands Politi i et opslag på deres Twitter-profil.

 

“Et par kørte i nat over Storebælt. Der var lidt dårlig stemning i bilen, og han skulle tisse. Han bad konen stoppe på højbroen, og da han steg ud for at tisse kørte konen videre,” lyder det fra Sydsjællands Politi.

 

Som om det i sig måtte være straf nok at stå alene tilbage på Storebæltsbroen midt om natten, slutter historien ikke her.

 

Politiet oplyser, at manden i tilgift også fik en bøde for at gå på motorvejen, skriver Dagens.dk

 

https://www.dagens.dk/112/satte-manden-af-saa-han-kunne-tisse-paa-storebaelt-saa-koerte-hun-fra-ham

 

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…