Jakob Ellemann-Jensen skal gøre tre ting for at trække Venstre ud af krisen

Alt tyder på, at Jakob Ellemann-Jensen bliver Venstres næste formand.

 

Han står nu over for en meget krævende opgave med at hele sårene i Venstre og øge partiets vælgertilslutning.

 

Kendsgerningen er, at Venstre fik et dårligt folketingsvalg – selv om Lars Løkke ihærdigt prøvede at fremstille det som en sejr. Resultatet var faktisk det næst dårligste for partiet siden 1994.

 

Samtidig rummer det dramatiske interne opgør, der endte med Lars Løkkes afgang, en fare for, at partiet rammes af længerevarende interne kampe.

 

Det er Venstre-folk naturligvis bevidste om. Og det er en væsentlig årsag til, at man så hurtigt har kunnet samle sig om én person som partiets kommende leder – nemlig Jakob Ellemann-Jensen.

 

Ellemanns tre opgaver

Selv om Ellemann endnu ikke er formelt valgt, skal han da også allerede nu begynde arbejdet på at styrke partiet indadtil og udadtil.

 

Han har tre hovedopgaver i den forbindelse:

 

Den første opgave er at skabe fred og forsoning indadtil i partiet efter det dramatiske oprør fra baglandet, frem for alt i Midt- og Vestjylland.

 

Den anden opgave er at erobre det terræn tilbage, som Venstre har mistet til Socialdemokratiet. Under Anders Fogh Rasmussen blev Venstre større end Socialdemokratiet. Så gik det helt galt for Løkke i 2015. Og ved valget i år var Socialdemokratiet fortsat klart større end Venstre.

 

Den tredje opgave er at gøre op med det forslag om tilnærmelse til De Radikale og deltagelse i en SV-regering, som Løkke lancerede i slutningen af valgkampen.

 

Umiddelbar gav det Venstre lidt flere stemmer ved valget. Men det skabte samtidig splid i egne rækker og i blå blok, og det styrkede Socialdemokratiets position som det dominerende parti.

 

Den egenrådige Løkke

Venstres nylige krise blev skabt af Løkkes egenrådige optræden.

 

Hen over hovedet på partiet og dets ledelse lancerede han tankerne om tilnærmelse til De Radikale og deltagelse i en SV-regering.

 

Hen over hovedet på partiet krævede han pludselig – via Claus Hjort Frederiksen – at næstformand Kristian Jensen, der var valgt af partiets medlemmer, skulle gå af.

 

Da regionsformændene reagerede, ville han ikke engang tale med dem.

 

Samtidig skabte det frustration i baglandet, at Løkke sendte ret svingende politiske signaler, ikke mindst i udlændingepolitikken.

 

Ellemann og Støjberg

Ellemann skal vise, at han lytter til baglandet. Og han skal forankre partiet i en stram udlændingepolitik, hvilket vil styrke tilliden i det stærke jyske bagland, hvor der er mange strammere.

 

Stram udlændingepolitik falder ikke Ellemann naturligt. Men netop derfor vil det være en god idé, at han anbefaler Inger Støjberg, der står meget stærkt i det jyske bagland, som næstformand.

 

Den Korte Avis pegede på denne mulighed i lørdags. Noget tyder på, at Ellemann arbejder på at gøre den til virkelighed.

 

S bøjer sig for sine røde venner

En stram og mere sammenhængende kurs i udlændingepolitikken end den, Løkke leverede, vil samtidig være betingelsen for, at Venstre kan støde Socialdemokratiet fra tronen som landets største parti.

 

Når Socialdemokratiet fik et godt valg, hænger det i høj grad sammen med, at Mette Frederiksen fik overbevist vælgerne om, at S står for en stram udlændingepolitik.

 

Denne tillid vil komme under voksende pres, fordi Socialdemokratiet bøjer sig for krav om lempelser i udlændingepolitikken fra De Radikale og venstrefløjen.

 

Mette Frederiksen har allerede givet efter for flere krav fra sine venner i rød blok.

 

Dansk Folkeparti fik Løkke med på det afgørende nybrud i udlændingepolitikken, at krigsflygtninge skulle hjemsendes, når forholdene i hjemlandet blev fredelige nok til det. Men dette ruller Mette Frederiksen nu tilbage.

 

S-regeringen har også bøjet sig for radikale og socialistiske krav om at give flere penge til flygtninge og indvandrere i form af højere sociale ydelser.

 

Venstre kan ramme Mette Frederiksen på et meget sårbart punkt ved at gå i offensiven omkring disse spørgsmål.

 

SV-regering

Løkke vandt en vis vælgersympati på tanken om en SV-regering. Men det handlede nok mest om, at vælgerne ønsker partier, der har viljen til at samarbejde over midten.

 

Et bredt politisk samarbejde er da også nødvendigt for at løse landets problemer. Men intet tyder på, at samarbejdet fungerer bedst, når Venstre og Socialdemokratiet sidder i den samme regering.

 

Forsøget blev gjort i 1978, og det blev en tordnende fiasko. SV-regeringen var lammet af gensidig mistillid og interne rivninger.

 

Sådan ville det formentlig gå igen. Som juniorpartner i en sådan regering ville Venstre samtidig risikere at miste vælgere i stor stil.

 

Farvel til et dårligt forslag

Jakob Ellemann-Jensen skal gøre det klart, at Venstre er parat til at lave brede forlig med den socialdemokratiske regering.

 

Men brede forlig kan gå hånd i hånd med, at man markerer en klar politisk profil og styrker samarbejdet mellem de blå partier. Det ønsker Venstres vælgere – både dem, man har, og dem, man har mistet.

 

Hvis Jakob Ellemann og Inger Støjberg bliver henholdsvis formand og næstformand for Venstre, bør de snarest vinke farvel til Løkkes dårligt gennemtænkte SV-forslag.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…