Socialdemokratiet svigter fatalt i udlændingepolitikken, og de store løfter på klima og velfærd mangler finansiering

Foto fra forhandlingerne lagt på nettet af Pia Olsen Dyhr

Efter langstrakte forhandlinger har Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten nu fremlagt et papir, som de kalder en ”politisk forståelse”.

 

Det er ikke en konkret aftale, og det er ikke et regeringsgrundlag. Dokumentet lægger nogle fælles rammer for en kommende regering. Der vil blive tale om den socialdemokratisk mindretalsregering.

 

Lad det være sagt med det samme: Dokumentet lever slet ikke op til, hvad det danske samfund har brug for.

 

Det svigter fatalt i udlændingepolitikken. Og de store løfter på klimaet og velfærden er foreløbig dækningsløse. Der mangler finansiering.

 

Generelt tager Mette Frederiksen med dette grundlag et stort skridt i en venstreorienteret og politisk korrekt retning.

 

Klima

Partierne bag dokumentet formulerer det ambitiøse mål, at mængden af drivhusgasser i 2030 skal være reduceret med 70 procent i forhold til niveauet i 1990. En sejr for Enhedslisten og SF.

 

De overordnede mål skal nås ved indsatser i forhold til blandt andet transport, byggeri og landbrug. Der remses en række ideer op, hvoraf en del er ganske udmærkede.

 

Men det er bare et idékatalog, og den slags er jo taknemmeligt. Det står foreløbig uklart, hvordan ideerne skal gøres holdbare i det virkelige liv.

 

For eksempel får man det velkendte røde tema om, at der skal satses mere på kollektiv transport. Men man forholder sig ikke til den kendsgerning, at langt de fleste danskere har brug for bilen som et meget fleksibelt transportmiddel.

 

Frem for alt giver dokumentet ikke nogen fornemmelse af, hvordan gennemførelsen af de ambitiøse klimamål skal finansieres. Vælgerne får først præsenteret regningen senere.

 

Velfærd

Der mangler også oplysninger om, hvordan man vil leve op til dokumentets løfter om øget velfærd.

 

Man sparer ikke på de store ord:

 

Der skal ikke bare skaffes penge og arbejdskraft til at velfærden kan følge med i ændringerne af befolkningen, hvor der bliver flere ældre og flere børn. Man vil også skaffe penge og folk til, at der derudover kan gives et tydeligt løft i velfærden.

 

På dokumentets tekniske sprog hedder det, at man vil sikre ”et løft af velfærden ud over det demografiske træk”.

 

Men der leveres kun vage anvisninger på, hvordan de fornødne penge og den fornødne arbejdskraft til at gennemføre dette skal skaffes.

 

Arbejdskraft

Når det gælder arbejdskraften, lægger man op til et system, der virker omstændeligt og bureaukratisk: Beskæftigelsesministeren skal løbende definere, hvilke stillinger man må hente folk til fra udlandet.

 

Man ser det for sig: Mens Beskæftigelsesministeriets embedsmænd sidder og sveder med nye opdateringer på, hvem man må ansætte, har virksomhedernes behov allerede ændret sig.

 

Det ligner et desperat forslag, fordi man ikke kunne blive enige om andet.

 

Dette er mere ukonkret, mere venstreorienteret og mere uansvarligt, end man har set fra tidligere socialdemokratiske regeringer, herunder Helle Thornings i 2011-15. Sådan går det, når Enhedslisten skal have direkte indflydelse på regeringsgrundlaget.

 

Kontanthjælp og integrationsydelse

Mette Frederiksen tager også et ryk i en rød og politisk korrekt retning, når det gælder kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen.

 

I valgkampen lovede hun, at hun ville fastholde disse lave ydelser, der indgår som en del af den stramme udlændingepolitik. Hun ville så nedsætte en ydelseskommission, der skulle se nærmere på, hvordan systemet skulle udformes.

 

Men nu lyder der helt andre toner:

 

Ifølge dokumentet skal kontanthjælpsloftet afskaffes. Derudover åbnes der for ekstra økonomisk hjælp til familier på disse offentlige ydelser, mens ydelseskommissionen arbejder.

 

Dokumentet forsøger at skjule, at de lave ydelser er indført som en del af den stramme udlændingepolitik. Man gennemførte dem, fordi det skulle være mindre attraktivt at søge til Danmark, og fordi indvandringen ikke skulle koste almindelige danskere for mange penge.

 

Men i rød bloks dokument får man ikke at vide, at de lave ydelser er en vigtig brik i den stramme udlændingepolitik. Partierne lader, som om det bare handler om børnevelfærd i bredeste almindelighed.

 

’Paradigmeskiftet’

Kendsgerningen er, at Mette Frederiksen her er løbet fra en væsentlig del af den stramme udlændingepolitik.

 

Det gør hun også på andre punkter.

 

Før valget tilsluttede Socialdemokratiet sig det såkaldte paradigmeskift, som var blevet til på forslag fra Dansk Folkeparti.

 

Paradigmeskiftet går ud på, at flygtninge med midlertidig beskyttelse skal vende tilbage til deres hjemland, når forholdene dér er fredelige nok til det.

 

Men det røde dokument underløber paradigmeskiftet trods de socialdemokratiske løfter.

 

Flygtninge, der er i beskæftigelse, får mulighed for at blive – ja, de får faktisk også mulighed for at skifte job og alligevel blive i Danmark, selv om der er fred i hjemlandet.

 

Når først det kører, bliver de formentlig aldrig sendt hjem igen.

 

S-vælgere får en lang næse

Denne opsigtsvækkende socialdemokratiske kovending vil bidrage yderligere til at ændre befolkningens sammensætning.

 

I forvejen udgør ikke-vestlige, især muslimske befolkningsgrupper en kraftigt stigende andel af befolkningen i landet. Det vil medføre dramatiske forandringer i vores samfund, kultur og værdier.

 

Der er behov for en meget stram udlændingepolitik, hvis denne udvikling ikke skal løbe ud af kontrol.

 

Men rød blok lægger tværtimod ud til at forstærke denne udvikling. Tilsyneladende opfatter man ikke engang dette som et problem.

 

Det gælder altså også Socialdemokratiet. Partiet slog ind på en strammere kurs i udlændingepolitikken for at vinde de vælgere tilbage, som især var gået til Dansk Folkeparti.

 

Disse vælgere får nu en lang næse.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…