Theresa May, Boris Johnson, Brexit, Irland, EU, og den gordiske knude

Theresa May (You Tube)

Skal vi lige kridte banen op, så er situationen den, at Storbritannien (UK) for tiden ledes af det konservative parti (Tory) hvis leder er Theresa May, der altså også er premierminister (PM) i UK.

 

Siden Theresa May overtog jobbet som PM i 2016, har det påhvilet hende at forhandle en aftale igennem med lederne af EU, der kunne tilfredsstille alle parter både i EU og i UK. Hendes umiddelbare problem har været det paradoksale, at Theresa May er formand for Tory partiet, som alt overvejende ikke ønsker et Brexit. Med andre ord Theresa May skulle sejle mellem Charybdis og Scylla, det er et farvand fyldt med hvide hajer.

 

Det hajfyldte hav.

Blandt de hvide hajer flyde Alexander Boris de Pfeffel Johnson, i almindelig tale kendt som Boris Johnson, eller ’Bojo’, eller ’Bozzer’ (et eksempel på en Oxford”er”). Han er født i New York af engelske forældre, der er efterkommere af en tyrkisk journalist ved navn Ali Kemal. Boris var en overgang Theresa Mays udenrigsminister, men trådte tilbage i protest over hendes håndtering af forhandlingerne med EU. Af bookmakerne i UK rangerer han som den der højst sandsynligt vil overtage PM posten efter Theresa May. Altså er han ’Jaws’ i det politiske hav mellem Charybdis og Scylla.

 

Labour

Så er der Jeremy Cobryn, leder af Labour, der med alle midler søger at besværliggøre Theresa Mays opgave, i håbet om at kunne overtage ledelsen af UK, med ham som PM. Cobryn er parat til at stemme imod hvad som helst, blot det fører til at Labour kan få PM posten, ikke alene er de parate til at stemme imod hvad som helst de gør det også, Cobryn spænder ben for alt alle, målet helliger midlet.

 

På kajkanten står det forvirrede britiske folk, et delt folk, de der stemte UK ud af EU er egentlig Labour vælgere. De er egentlig ligeglade med om det bliver et hårdt Brexit eller en blød landing, de vil blot ud af EU, og det kan ikke gå hurtigt nok. Den er Boris Johnson med på, Theresa May ikke, Theresa May bliver altså leder af de som ikke ville drømme om at stemme på hende, hovedparten allenfals.

 

Så er der smertensbarnet EU! Der synes at ville statuere et eksempel, det at det er meget vanskeligt at forlade unionen, en union alle medlemsstater frivilligt har tilsluttet sig på forskellige tidspunkter hen ad vejen. Det at melde sig ud er ikke ligeså frivilligt, ønsker man det skal man gennem skærsilden, faktisk er det Dantes ottende ring man skal igennem for at komme ud til Purgatoriet (Dantes skærsild), klarer man dette ender man i paradiset, man er ude af EU!

 

EU’s Helvede!

De der bestyrer EU’s helvede er ganskevidst ikke Fanden eller Satan siddende i is til midt på livet, men en trojka bestående af Merkel, Macron, (M&M) og Tusk. De ikke alene spænder ben for alt, i tilgift håner de dem der vil forlade EU. Donald Tusk har på et tidspunkt udtalt, at der i (EU’s) helvede er en særlig plads til de der støtter Brexit. I EU’s helvede ville selv Dante ikke turde begive ned, ej heller i selskab med Vergil.

 

Det Irske spørgsmål.

Endelig er der det meget følsomme forhold mellem Nordirland og den Irske Republik, nemlig den åbne grænse mellem de to dele af Irland som blev aftalt i 1998 den 22. May. 98% af republikkens vælgere stemte for aftalen, 71% af Nordirlands vælgere stemte også ja til aftalen, men en stor del af de Nordirske protestanter sagde nej. Alle var dog tilfredse med at konflikten havde fået en ende. Men et Brexit kan få modsætningerne til at blusse op igen, og grunden er såmænd blot spørgsmålet om grænsen mellem de to irske dele, artikel 50, the Irish back stop. Det blev nemlig aftalt at der ikke måtte oprettes en ’hård’ grænse mellem de to ’lande’, på det tidspunkt var det ikke noget problem da både UK og Rep. Irland var medlemmer af EF/EU. Efter et Brexit er det slut, og EU kræver en ’hård. Grænse mod Nordirland.

 

Dette er den gordiske knude som en engelsk PM skal løse, uanset vedkommendes navn. Efter Theresa Mays annoncering af sin afgang som PM, skal man til at lede efter en der har sværdet til at hugge denne næsten uløselige knude over. Spørgsmålet er om Boris The Bozzer, enfantterrible, er den rette.

 

Borris J.

DF’s Overblik beskriver ham som en formidabel mand, hvis man skal måle ud fra styrken af hans fjender. Bookmakerne tror på at det bliver ham som skal samle stumperne efter Theresa May. Boris J. har overfor EU annonceret at han er villig til at forlade EU uden en aftale, en hård Brexit. EU lederne er aldeles ikke oplagte til at skulle sidde ved forhandlingsbordet med Boris J. det har de prøvet, de har på forhånd sagt fra med hensyn til nye forhandlinger, der er med andre ord lagt gift ud allerede inden han kan indtage posten son formand for tory partiet, og PM for UK.

 

Lørdag har Donald Trump, der snart skal på officielt besøg i UK, ifølge BBC, ytret sig om Boris Johnson med ordene: ”Han vil være et udmærket valg som leder af Tory partiet” Hvorvidt det vil fremme Boris J.’s kandidatur er svært at sige, Donald Trump er ikke særlig velanset i UK. Hans besøg der har været udskudt mindst én gang.

 

Teresa May.

Theresa May er en meget kompetent PM, og også en meget anstændig PM, der kan ikke siges hende noget på. Måske er det hendes svaghed. Hun mangler Margeret Thatchers hånd taske, som ’Maggie’ forstod at svinge når situationen krævede hårdtslående argumenter, hendes no! no! no! no! runger stadig i ørene hos EU politikerne i Bruxelles. Theresa May er slet ikke den politiske bastard som Churchill var, når nogen kom i vejen for hans vilje. Det er sandsynligvis der det er gået galt for hende, hun er alt for anstændig.

 

Hvorvidt Theresa May blev valgt som PM blot for at være syndebuk, er ikke til at sige, men i fald, så er det ikke første gang den praksis er anvendt i Englands nyere historie. Winston Churchill er forgængeren på dette felt. Han var den mest forhadte politiker i England i perioden mellem 1901 og 1940, han politiske karriere var brolagt med katastrofer, Gallipoli, Den irske opstand 1919-22, genindførelsen af guldfoden efter første verdens krig, der nær havde slået bunden ud af Englands økonomi, han krydsede gulvet to gange, første gang fra Tory partiet til de Liberale, og anden gang tilbage til Tory partiet, og endelig Narvik operationen.

 

Hvorfor vælge en sådan katastrofe til PM, på et tidspunkt hvor England var nede på hælene i en dyb militær krise udløst af England selv, den 3. september 1939, hvis ikke det var for at have en syndebuk når/hvis tyskerne vandt over UK. Hvilket på det tidspunk var den almindelige holdning. Ingen havde regnet med at han ville rejse sig som en fugl Phønix af asken og gå sejrrig ud af krigen. Han kunne ofres!

 

Theresa May blev groft dolket i ryggen af sit eget parti, der ikke gav hende opbakning på nogen måde, og denne åbenlyse svigt blev udnyttet af EU, under forhandlingerne om Brexit. May kom til at sidde som en lus mellem to negle. En meget uholdbar og ubehagelig situation at være i. Dybest set havde hun ikke en chance helt fra starten.

 

Ikke des do mindre kæmpede hun en meget bitter kamp, som en god engelsk buldog, og tabte, tabte til nogle politikere som svigtede på alle områder, svigtede deres leder i denne hendes kamp for at skaffe sit land, det land hun elskede, den bedste løsning på en næsten håbløs opgave.

 

Det var en meget vred, bitter og bedrøvet Theresa May der erklærede sin afgang som PM. Det var vist ikke noget tilfælde at hendes påklædning var blod rød, farvet med blodet fra dolkestødet i hendes ryg. Den dag i May 2019!

 

EU’s dilemma

Der er nok ikke megen tvivl om at Boris Johnson er tilstrækkelig meget politisk bastard, men om det rækker over for tre ligeså store politiske bastarder i EU, det er spørgsmålet. Det bliver en meget spændende holmgang. Det bliver noget som resten af EU landene kan lære noget af.  EU har brug for UK mere end UK har brug for EU. UK kan vende sig væk fra Europa som det tidligere har gjort, vende sig mod sit gamle imperium og USA. EU derimod kan ikke erstatte UK. EU’s forestilling om en Europahær er ikke meget værd uden UK.

 

Endelig er lederne i EU skræmt fra vid og sans ved udsigten en udmeldnings bølgen skal sprede sig som en tsunami til flere EU skeptiske medlemslande, så den store forkromede plan smuldre og deres magt med. Der er meget på spil ved Brexit.

 

De mange spørgsmål.

Vil det være muligt for Boris J. at forhindre at Tory partiet splittes over Brexit? Kan EU lederne true sig til at beholde deres magt? Kan de forhindre at andre får lyst til at prøve en exit fra EU? Kan EU holde stangen mod Rusland uden UK? Og hvad med Nigel Farage, kan han samle de vælgere der stemte UK ud af EU, og hvor vil de være at finde på det politiske firmament i England efter Brexit? EU er et hus i splid med sig selv, kan det skabe orden i sit eget hus, specielt efter det noget mudrede EP valg fornylig?

 

En lille sløjfe!

En lille sløjfe på det hele; Da Danmark stemte for indmeldelse i EF, gik statsminister Jens Otto Krag af den 2. Oktober 1972, og gav plads for Anker Jørgensen. Årsagen var, at socialdemokratiet var ved at gå i opløsning over EF spørgsmålet, det skulle Anker Jørgensen fra partiets venstrefløj forhindre, det lykkedes til dels frem til den dag, hvor Erhardt Jacobsen ’løb tør for benzin’ og dannede Centrum Demokraterne, ud af S’ højrefløj i november måned i 1973.

 

I England er det den omvendte situation, Tori partiet er ved at gå i opløsning over en afstemning der bringer UK ud af EU, enden på den historie mangler endnu at blive skrevet.

 

Ak ja! Frem og tilbage er som bekendt lige lang, men ikke lige nem!

 

Den gordiske knude venter på sværdet!

 

I sandhed vi lever i en meget spændende tid.

 

Ønsker man yderlige informationer omkring de mange kandidater til posten som PM i UK så er her links til BBCs hjemmesider.

https://www.bbc.co.uk/news/uk-politics-48395611

 

https://www.bbc.com/news/uk-48482762?ns_campaign=bbcnews&ns_linkname=news_central&ns_mchannel=social&ns_source=facebook&ocid=socialflow_facebook&fbclid=IwAR1S2hzvyGJpN8ePg_RWdBhLr4PliR_mmGMCVdwD_vZEPhEatkMMEKc67mo

 

https://www.bbc.com/news/uk-48478706

 

https://www.bbc.com/news/uk-politics-48401800

 

https://www.bbc.com/news/uk-politics-48397382

 

BBC skal dog tages med et gran salt, BBC har den samme skævhed som DR.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…